Ligning og Regnearternes hierarki

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Ligning og Regnearternes hierarki

Ligning vs. Regnearternes hierarki

En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk). Regnearternes hierarki (også kaldet regnearternes rækkefølge, operatorpræcedens og operatorrangfølge) er inden for matematikken (aritmetik, algebra) og datalogien, regelsættet der angiver rækkefølgen delberegninger skal udføres i,, for at evaluere et givet matematisk udtryk i infiksnotation.

Addition

Additionstegn Addition er en beregningsform.

Addition og Ligning · Addition og Regnearternes hierarki · Se mere »

Brøk

En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under.

Brøk og Ligning · Brøk og Regnearternes hierarki · Se mere »

Division (matematik)

Illustration af divisionen: 20 \div 4.

Division (matematik) og Ligning · Division (matematik) og Regnearternes hierarki · Se mere »

Funktion (matematik)

En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.

Funktion (matematik) og Ligning · Funktion (matematik) og Regnearternes hierarki · Se mere »

Lommeregner

En lommeregner er en regnemaskine der, som navnet antyder, er lavet til at kunne være i en lomme.

Ligning og Lommeregner · Lommeregner og Regnearternes hierarki · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Ligning og Matematik · Matematik og Regnearternes hierarki · Se mere »

Multiplikation

Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).

Ligning og Multiplikation · Multiplikation og Regnearternes hierarki · Se mere »

Potens (matematik)

Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.

Ligning og Potens (matematik) · Potens (matematik) og Regnearternes hierarki · Se mere »

Subtraktion

Konkret eksempel på at:''5-2.

Ligning og Subtraktion · Regnearternes hierarki og Subtraktion · Se mere »