Ligheder mellem Litauen og Storfyrstendømmet Litauen
Litauen og Storfyrstendømmet Litauen har 46 ting til fælles (i Unionpedia): Algirdas af Litauen, Žemaitija, Žemaitisk (dialekt), Østersøen, Den Liviske Orden, Den polsk-litauiske realunion, Den Tyske Orden, Det Russiske Kejserrige, Europa, Gediminas af Litauen, Hviderusland, Kaunas, Kęstutis af Litauen, Kernavė, Kongeriget Polen (1385–1569), Krevo-unionen, Krim-karaittere, Latin, Letland, Litauere, Litauisk (sprog), Lublinunionen, Mindaugas af Litauen, Nemunas, Polen, Polens tre delinger, Polsk (sprog), Preussen, Riga, Rusland, ..., Russere, Seimas, Slaget ved Durbė, Slaget ved Tannenberg (1410), Sortehavet, Sverige, Tatarisk (sprog), Treniota af Litauen, Tyrkisk (sprog), Tysk (sprog), Ukraine, Vilnius, Vladislav 2. Jagello af Polen, Vytautas den Store af Litauen, 14. århundrede, 6. juli. Expand indeks (16 mere) »
Algirdas af Litauen
Algirdas (Альгерд, Olgierd) (* ca. 1296 – † maj 1377) var storfyrste i det middelalderlige Litauen fra 1345 til 1377, der da bestod af det nuværende Litauen og store dele af det nuværende Hviderusland og Ukraine.
Algirdas af Litauen og Litauen · Algirdas af Litauen og Storfyrstendømmet Litauen ·
Žemaitija
Žemaitijas våbenskjold Historiske landsdele i LitauenŽemaitija er gul/grønt (Samogitia). Landskab i Žemaitija i nærheden Tverai Žemaitija (Žemaitija, ~ lavlandet) er en af de fem historiske landsdele i Litauen.
Litauen og Žemaitija · Storfyrstendømmet Litauen og Žemaitija ·
Žemaitisk (dialekt)
Žemaitisk (žemaitisk: žemaitiu ruoda, žemaičių tarmė) er en litauisk dialekt, som dog af nogen anses for at være et selvstændigt sprog.
Litauen og Žemaitisk (dialekt) · Storfyrstendømmet Litauen og Žemaitisk (dialekt) ·
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Østersøen og Litauen · Østersøen og Storfyrstendømmet Litauen ·
Den Liviske Orden
Rustning som anvendtes af Den Liviske Orden. Den Liviske orden eller Livlands Orden, fulde navn Jerusalems Tyske Hus Jomfru Marias hospital i Livland (Domus Sanctae Mariae Theotonicorum in Livonia,, Deutsche Orden in Livland, Jeruusalemma Saksa Maja Püha Maarja hospidal Liivimaal eller Liivimaa ordu) var den katolske ridderorden, Den tyske Ordens livlandske gren, der eksisterede i årene 1237–1562.
Den Liviske Orden og Litauen · Den Liviske Orden og Storfyrstendømmet Litauen ·
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Den polsk-litauiske realunion og Litauen · Den polsk-litauiske realunion og Storfyrstendømmet Litauen ·
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Den Tyske Orden og Litauen · Den Tyske Orden og Storfyrstendømmet Litauen ·
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Det Russiske Kejserrige og Litauen · Det Russiske Kejserrige og Storfyrstendømmet Litauen ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Litauen · Europa og Storfyrstendømmet Litauen ·
Gediminas af Litauen
Gediminas (ca. 1275 – vinteren 1341) var regent af Storfyrstendømmet Litauen fra 1316 til 1341.
Gediminas af Litauen og Litauen · Gediminas af Litauen og Storfyrstendømmet Litauen ·
Hviderusland
Hviderusland. Hviderusland (Беларусь), officielt Republikken Belarus (Рэспубліка Беларусь), er et land i det østlige Europa.
Hviderusland og Litauen · Hviderusland og Storfyrstendømmet Litauen ·
Kaunas
Kaunas (på udtales: koŭnas) er den næststørste by i Litauen med indbggere.
Kaunas og Litauen · Kaunas og Storfyrstendømmet Litauen ·
Kęstutis af Litauen
Kęstutis Kęstutis (Кейстут født ca. 1297, død 3. august eller 15. august 1382 i Kreva) var en fyrste i Storfyrstendømmet Litauen.
Kęstutis af Litauen og Litauen · Kęstutis af Litauen og Storfyrstendømmet Litauen ·
Kernavė
Kernavė var den middelalderlige hovedstad i Storfyrstendømmet Litauen og er i dag et arkæologisk udgravningsområde (befolkningtal pr. 1999: 318).
Kernavė og Litauen · Kernavė og Storfyrstendømmet Litauen ·
Kongeriget Polen (1385–1569)
Kongeriget Polen (1385–1569) betegner en periode i Polens historie, fra 1385 hvor Kongeriget Polen (Królestwo Polskie; Regnum Poloniae) og Storhertugdømmet Litauen indgik i en personalunion etableret af Krevo-unionen og frem til 1569 hvor unionen blev transformeret til en tættere union af Lublin-unionen, som kort efter blev fulgt af afslutningen på Jagiellon-dynastiet, der på det tidspunkt havde hersket over Polen i to århundreder.
Kongeriget Polen (1385–1569) og Litauen · Kongeriget Polen (1385–1569) og Storfyrstendømmet Litauen ·
Krevo-unionen
Dokumentet, der blev undertegnet i Kreva den 14. august 1385 I snæver forstand er Krevo-unionen eller Krevo-traktaten (også kaldet Unionen i Kreva eller Kreva-traktaten) en ægtepagt indgået på borgen Kreva i Hviderusland (dengang Rutenien) den 14.
Krevo-unionen og Litauen · Krevo-unionen og Storfyrstendømmet Litauen ·
Krim-karaittere
Krim-karaitter (krim-karaim: (ental) къарай, (flertal) къарайлар; trakai-karaim: (ental) karaj, (flertal) karajlar,, "læsere"), også kendt som karaim og qarayer, er et trossamfund af etnisk tyrkiske tilhængere af karaitisk jødedom i Østeuropa.
Krim-karaittere og Litauen · Krim-karaittere og Storfyrstendømmet Litauen ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Litauen · Latin og Storfyrstendømmet Litauen ·
Letland
Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.
Letland og Litauen · Letland og Storfyrstendømmet Litauen ·
Litauere
Litauere (lietuviai, ental lietuvis/lietuvė, žemaitisk lietovē) er den baltisk etniske gruppe der taler litauisk eller den žemaitiske dialekt.
Litauen og Litauere · Litauere og Storfyrstendømmet Litauen ·
Litauisk (sprog)
aukštaitiske underdialekter er grønne, blå og lilla. Litauisk (litauisk: lietuvių kalba, (litauisk sprog)) er det officielle sprog i Litauen, og det tales af omkring 4 millioner mennesker som modersmål.
Litauen og Litauisk (sprog) · Litauisk (sprog) og Storfyrstendømmet Litauen ·
Lublinunionen
Lublinunionen underskrives. Maleri af Jan Matejko. Lublinunionen (Unia Lubelska, Liublino unija, Люблінська унія Люблінская унія) erstattede personalunionen mellem Kongeriget Polens krone og Storfyrstendømmet Litauen med en realunion og et valgkongedømme, da Sigismund II Augustus, den sidste af Jogailas-dynastiet, forblev barnløs efter tre ægteskaber.
Litauen og Lublinunionen · Lublinunionen og Storfyrstendømmet Litauen ·
Mindaugas af Litauen
Mindaugas (Mendog, Міндоўг) (ca. 1200 – 12. september 1263) grundlagde Storfyrstendømmet Litauen og var den første historisk kendte Storfyrste af Litauen (1248 – 1253) og den eneste konge af Litauen (1253 – 1263).
Litauen og Mindaugas af Litauen · Mindaugas af Litauen og Storfyrstendømmet Litauen ·
Nemunas
Nemunas (Nemunas, Нёман, Неман, Niemen, Njemen), også kendt som Memel, er en flod, der udspringer i Hviderusland og flyder gennem Litauen, før den munder ud i Østersøen.
Litauen og Nemunas · Nemunas og Storfyrstendømmet Litauen ·
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Litauen og Polen · Polen og Storfyrstendømmet Litauen ·
Polens tre delinger
Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.
Litauen og Polens tre delinger · Polens tre delinger og Storfyrstendømmet Litauen ·
Polsk (sprog)
Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog.
Litauen og Polsk (sprog) · Polsk (sprog) og Storfyrstendømmet Litauen ·
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Litauen og Preussen · Preussen og Storfyrstendømmet Litauen ·
Riga
Riga ((Reiga, livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden. I den gamle bydel og centrum ligger mange bygninger i Art Nouveau-stil, og den gamle bydel rummer tillige mange bygninger fra middelalderen. Byen er relativt flad, og over tagene rager spirene på de mange kirker, samt det 368,5 meter høje tv-tårn, der er den højeste konstruktion i byen og det tredjehøjeste tårn i Europa. Forstæderne er domineret af brede gader og boligblokke fra sovjettiden.
Litauen og Riga · Riga og Storfyrstendømmet Litauen ·
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Litauen og Rusland · Rusland og Storfyrstendømmet Litauen ·
Russere
Russere (русские) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen.
Litauen og Russere · Russere og Storfyrstendømmet Litauen ·
Seimas
Seimas er Litauens nationale parlament og lovgivende forsamling, som har til huse i hovedstaden Vilnius.
Litauen og Seimas · Seimas og Storfyrstendømmet Litauen ·
Slaget ved Durbė
Baltiske stammer i begyndelsen af 1200-tallet før ordenerne påbegyndte deres korstog Slaget ved Durbė (Durbes kauja, Durbės mūšis) var et middelalderligt slag udkæmpet i nærheden af Durbe, 23 km øst for Liepāja, i det nuværende Letland som en del af de liviske korstog.
Litauen og Slaget ved Durbė · Slaget ved Durbė og Storfyrstendømmet Litauen ·
Slaget ved Tannenberg (1410)
Slaget ved Tannenberg (1410) (polsk: Bitwa pod Grunwaldem (slaget ved Grunwald), litauisk: Žalgirio mūšis (slaget ved Žalgiris)) blev udkæmpet mellem styrker fra Polen-Litauen og Den Tyske Orden den 15. juli 1410.
Litauen og Slaget ved Tannenberg (1410) · Slaget ved Tannenberg (1410) og Storfyrstendømmet Litauen ·
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Litauen og Sortehavet · Sortehavet og Storfyrstendømmet Litauen ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Litauen og Sverige · Storfyrstendømmet Litauen og Sverige ·
Tatarisk (sprog)
Tatarisk er et sprog, der tales af omkring 5,4 millioner mennesker.
Litauen og Tatarisk (sprog) · Storfyrstendømmet Litauen og Tatarisk (sprog) ·
Treniota af Litauen
Treniota (Транята) (ca 1210-1264) var Storfyrste af Litauen (1263-1264).
Litauen og Treniota af Litauen · Storfyrstendømmet Litauen og Treniota af Litauen ·
Tyrkisk (sprog)
Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.
Litauen og Tyrkisk (sprog) · Storfyrstendømmet Litauen og Tyrkisk (sprog) ·
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Litauen og Tysk (sprog) · Storfyrstendømmet Litauen og Tysk (sprog) ·
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Litauen og Ukraine · Storfyrstendømmet Litauen og Ukraine ·
Vilnius
Vilnius (Vilna forekommer; Wilno, Вільня, Вильнюс) er Litauens hovedstad.
Litauen og Vilnius · Storfyrstendømmet Litauen og Vilnius ·
Vladislav 2. Jagello af Polen
Jogaila, senere Vladislav 2.
Litauen og Vladislav 2. Jagello af Polen · Storfyrstendømmet Litauen og Vladislav 2. Jagello af Polen ·
Vytautas den Store af Litauen
Vytautas (Vytautas Didysis, Вітаўт, Witold Kiejstutowicz, kaldet "den Store" fra 1400-tallet) (ca 1350 – 27. oktober, 1430) var en af de mest berømte fyrster i middelalderens Litauen.
Litauen og Vytautas den Store af Litauen · Storfyrstendømmet Litauen og Vytautas den Store af Litauen ·
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
14. århundrede og Litauen · 14. århundrede og Storfyrstendømmet Litauen ·
6. juli
6.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Litauen og Storfyrstendømmet Litauen
- Hvad de har til fælles Litauen og Storfyrstendømmet Litauen
- Ligheder mellem Litauen og Storfyrstendømmet Litauen
Sammenligning mellem Litauen og Storfyrstendømmet Litauen
Litauen har 298 relationer, mens Storfyrstendømmet Litauen har 183. Da de har til fælles 46, den Jaccard indekset er 9.56% = 46 / (298 + 183).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Litauen og Storfyrstendømmet Litauen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: