Ligheder mellem Litauen og Vilnius
Litauen og Vilnius har 80 ting til fælles (i Unionpedia): Apskritys i Litauen, Šiauliai, Østersøen, Baltikum, Belgien, Bruttonationalprodukt, Celsius, Central-Litauen, Danmark, Demografi, Den Europæiske Union, Den polsk-litauiske realunion, Den Røde Hær, Estland, Europa, Europæisk kulturhovedstad, Fastlandsklima, Finland, Folkeforbundet, Frankrig, Gediminas af Litauen, Holocaust, Hovedstad, Hviderusland, Hviderussere, Island, Italien, Januaropstanden (1863), Jøder, Jonava, ..., Kaunas, Kernavė, Klaipėda, Kommuner i Litauen, Krim-karaittere, Kyiv, Latin, Letland, Litauere, Litauisk (sprog), Litauiske litas, Mindaugas af Litauen, Molotov-Ribbentrop-pagten, NASDAQ OMX, Novemberopstanden, Operation Barbarossa, Paneriai-massakren, Panevėžys, Polakker, Polen, Polens tre delinger, Renæssancen, Riga, Romaer, Rusland, Russere, Sankt Petersborg, Seimas, Seniūnija, Skandinavien, Sovjetunionen, Stockholm, Storfyrstendømmet Litauen, Sverige, Swedbank, Tallinn, Tatarer (tyrkisk folk), Tyskere, Tyskland, Ukraine, USA, Vilnius, Vilnius Airport, Vilnius apskritis, Vladislav 2. Jagello af Polen, Warszawa, 1. verdenskrig, 11. marts, 13. januar, 2. verdenskrig. Expand indeks (50 mere) »
Apskritys i Litauen
Apskritys (apskritis (ental), apskritys (flertal)) var den øverste forvaltningsenhed i Litauen.
Apskritys i Litauen og Litauen · Apskritys i Litauen og Vilnius ·
Šiauliai
Peter og Paul kirken i Šiauliai Šiauliai er den fjerdefolkerigeste by i Litauen med et indbyggertal på 120.934(2011) beliggende i det nordlige af landet.
Šiauliai og Litauen · Šiauliai og Vilnius ·
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Østersøen og Litauen · Østersøen og Vilnius ·
Baltikum
Litauen Baltiske sprog (Letland, Litauen) Baltikum (også kendt som De baltiske stater eller baltiske lande) er en geografisk region øst for Østersøen.
Baltikum og Litauen · Baltikum og Vilnius ·
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
Belgien og Litauen · Belgien og Vilnius ·
Bruttonationalprodukt
Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for et lands værditilvækst, dvs.
Bruttonationalprodukt og Litauen · Bruttonationalprodukt og Vilnius ·
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Celsius og Litauen · Celsius og Vilnius ·
Central-Litauen
Central-Litauen (eller Mellemlitauen) var en selvstændig stat rundt om byen Vilnius i nogle år efter 1. verdenskrig da Litauen og Polen genopstod som selvstændige stater.
Central-Litauen og Litauen · Central-Litauen og Vilnius ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Litauen · Danmark og Vilnius ·
Demografi
Demografi er græsk og betyder "befolkningsbeskrivelse" (gr. δημογραφία, sammensat af δήμος, démos.
Demografi og Litauen · Demografi og Vilnius ·
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Den Europæiske Union og Litauen · Den Europæiske Union og Vilnius ·
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Den polsk-litauiske realunion og Litauen · Den polsk-litauiske realunion og Vilnius ·
Den Røde Hær
Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.
Den Røde Hær og Litauen · Den Røde Hær og Vilnius ·
Estland
Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.
Estland og Litauen · Estland og Vilnius ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Litauen · Europa og Vilnius ·
Europæisk kulturhovedstad
300px Europæisk kulturhovedstad (tidl. Europæisk kulturby) er et initiativ lanceret af EU's ministeråd i 1985, som har til formål at "bidrage til at bringe EU's befolkninger nærmere hinanden".
Europæisk kulturhovedstad og Litauen · Europæisk kulturhovedstad og Vilnius ·
Fastlandsklima
Klimadiagram for Minsk, der har udpræget fastlandsklima. Fastlandsklima eller kontinentalt klima er de klimatyper, der er præget af, at tørre materialer (jord, sten, klipper) har lav varmefylde og ringe varmeledningsevne.
Fastlandsklima og Litauen · Fastlandsklima og Vilnius ·
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Finland og Litauen · Finland og Vilnius ·
Folkeforbundet
Palais des Nations i Genève var Folkeforbundets hovedkontor. USAs præsident Woodrow Wilson bliver regnet som Folkeforbundets ophavsmand. Folkeforbundets forsamling i Geneve i marts 1926. Folkeforbundet, eller Folkenes Forbund (League of Nations), var en international organisation, som blev grundlagt 25. januar 1919 som en del af Versailles-traktaten, der afsluttede 1. verdenskrig.
Folkeforbundet og Litauen · Folkeforbundet og Vilnius ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankrig og Litauen · Frankrig og Vilnius ·
Gediminas af Litauen
Gediminas (ca. 1275 – vinteren 1341) var regent af Storfyrstendømmet Litauen fra 1316 til 1341.
Gediminas af Litauen og Litauen · Gediminas af Litauen og Vilnius ·
Holocaust
Skiltet med ''Arbeit macht frei'' (.
Holocaust og Litauen · Holocaust og Vilnius ·
Hovedstad
En hovedstad (af tysk: hauptstadt, jævnfør græsk: metropolis, fransk og italiensk: capitale, engelsk og spansk: capital) er normalt benævnelsen for den by i et land, der er sæde for landets regering og som hovedregel dens centraladministration.
Hovedstad og Litauen · Hovedstad og Vilnius ·
Hviderusland
Hviderusland. Hviderusland (Беларусь), officielt Republikken Belarus (Рэспубліка Беларусь), er et land i det østlige Europa.
Hviderusland og Litauen · Hviderusland og Vilnius ·
Hviderussere
Hviderussere (беларусы, белору́сы) er et slavisk folkeslag, der for størstedelen bor i Hviderusland, men med store mindretal i nabolandene Rusland, Ukraine, Polen og Litauen samt spredt ud over det gamle Sovjetunionen.
Hviderussere og Litauen · Hviderussere og Vilnius ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Island og Litauen · Island og Vilnius ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Italien og Litauen · Italien og Vilnius ·
Januaropstanden (1863)
"Polen 1863", maleri af Jan Matejko, polske oprørere venter på transport til Sibirien Januaropstanden (powstanie styczniowe, 1863 m. sukilimas) var et oprør fra indbyggerne i det forhenværende den polsk-litauiske realunion (dagens Polen, Litauen, Hviderusland, Letland og dele af Ukraine og vestlige dele af Rusland).
Januaropstanden (1863) og Litauen · Januaropstanden (1863) og Vilnius ·
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Jøder og Litauen · Jøder og Vilnius ·
Jonava
Jonava er en by i det centrale Litauen.
Jonava og Litauen · Jonava og Vilnius ·
Kaunas
Kaunas (på udtales: koŭnas) er den næststørste by i Litauen med indbggere.
Kaunas og Litauen · Kaunas og Vilnius ·
Kernavė
Kernavė var den middelalderlige hovedstad i Storfyrstendømmet Litauen og er i dag et arkæologisk udgravningsområde (befolkningtal pr. 1999: 318).
Kernavė og Litauen · Kernavė og Vilnius ·
Klaipėda
Klaipėda havn Klaipėda (Memel, Клайпеда) er en by i det nordvestlige Litauen.
Klaipėda og Litauen · Klaipėda og Vilnius ·
Kommuner i Litauen
Kommuner i Litauen er det andet niveau i den administrative inddeling af Litauen.
Kommuner i Litauen og Litauen · Kommuner i Litauen og Vilnius ·
Krim-karaittere
Krim-karaitter (krim-karaim: (ental) къарай, (flertal) къарайлар; trakai-karaim: (ental) karaj, (flertal) karajlar,, "læsere"), også kendt som karaim og qarayer, er et trossamfund af etnisk tyrkiske tilhængere af karaitisk jødedom i Østeuropa.
Krim-karaittere og Litauen · Krim-karaittere og Vilnius ·
Kyiv
Kyiv, Kyjiv (efter Київ,,, "ki-jiw") eller Kiev, Kijev (efter Киев,,, "ki-jif") er hovedstaden og den største by i Ukraine, beliggende i Kyiv oblast i den centrale del af landet ved bredden af floden Dnepr.
Kyiv og Litauen · Kyiv og Vilnius ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Litauen · Latin og Vilnius ·
Letland
Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.
Letland og Litauen · Letland og Vilnius ·
Litauere
Litauere (lietuviai, ental lietuvis/lietuvė, žemaitisk lietovē) er den baltisk etniske gruppe der taler litauisk eller den žemaitiske dialekt.
Litauen og Litauere · Litauere og Vilnius ·
Litauisk (sprog)
aukštaitiske underdialekter er grønne, blå og lilla. Litauisk (litauisk: lietuvių kalba, (litauisk sprog)) er det officielle sprog i Litauen, og det tales af omkring 4 millioner mennesker som modersmål.
Litauen og Litauisk (sprog) · Litauisk (sprog) og Vilnius ·
Litauiske litas
1 Litas Litas (ISO valutakode LTL, forkortet: Lt; flertal: litai eller litų) var møntenheden i Litauen.
Litauen og Litauiske litas · Litauiske litas og Vilnius ·
Mindaugas af Litauen
Mindaugas (Mendog, Міндоўг) (ca. 1200 – 12. september 1263) grundlagde Storfyrstendømmet Litauen og var den første historisk kendte Storfyrste af Litauen (1248 – 1253) og den eneste konge af Litauen (1253 – 1263).
Litauen og Mindaugas af Litauen · Mindaugas af Litauen og Vilnius ·
Molotov-Ribbentrop-pagten
Den sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotov underskriver ikke-angrebs-pagten, mens Joachim von Ribbentrop (tv) og Josef Stalin (th) kigger på. Molotov-Ribbentrop-pagten er den ikke-angrebs-pagt, Tyskland og Sovjetunionen indgik den 23. august 1939 i Moskva en uge før Nazi-Tyskland indledte 2. verdenskrig med angrebet på Polen.
Litauen og Molotov-Ribbentrop-pagten · Molotov-Ribbentrop-pagten og Vilnius ·
NASDAQ OMX
NASDAQ OMX er et tidligere navn for et børshandelsselskab, der var aktivt i Skandinavien og i Baltikum.
Litauen og NASDAQ OMX · NASDAQ OMX og Vilnius ·
Novemberopstanden
Scene fra opstanden Novemberopstanden var en national opstand i den russiske del af Polen og Litauen mellem 29. november 1830 og oktober 1831.
Litauen og Novemberopstanden · Novemberopstanden og Vilnius ·
Operation Barbarossa
Angrebsplanen for Operation Barbarossa: ''Weisung Nr. 21: Fall Barbarossa''. Operation Barbarossa (Unternehmen Barbarossa), oprindeligt kaldt Operation Fritz, var kodenavnet for Nazi-tysklands invasion af Sovjetunionen under 2. verdenskrig.
Litauen og Operation Barbarossa · Operation Barbarossa og Vilnius ·
Paneriai-massakren
Paneriai mindesmærket) fælles mindesmærke i mindelunden. Nazistiske udryddelseslejre i Tyskland, Polen og Litauen (Panerai markeret med et rødt kranie). Mindesmærke i Paneriai, rejst til ære for de jødiske ofre under Paneriai massakren. I efteråret 1941 blev skoven ved Paneriai skueplads for masseeksekution af de baltiske jøder.
Litauen og Paneriai-massakren · Paneriai-massakren og Vilnius ·
Panevėžys
Panevėžys er en by i det nordøstlige Litauen med et indbyggertal på 98.258(2018), hvilket gør den til landets femtestørste.
Litauen og Panevėžys · Panevėžys og Vilnius ·
Polakker
Polakkerne (sing. polak, polsk: Polacy, mask. Polak, fem. Polka) er et vestslavisk folkeslag fra østeuropa.
Litauen og Polakker · Polakker og Vilnius ·
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Litauen og Polen · Polen og Vilnius ·
Polens tre delinger
Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.
Litauen og Polens tre delinger · Polens tre delinger og Vilnius ·
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Litauen og Renæssancen · Renæssancen og Vilnius ·
Riga
Riga ((Reiga, livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden. I den gamle bydel og centrum ligger mange bygninger i Art Nouveau-stil, og den gamle bydel rummer tillige mange bygninger fra middelalderen. Byen er relativt flad, og over tagene rager spirene på de mange kirker, samt det 368,5 meter høje tv-tårn, der er den højeste konstruktion i byen og det tredjehøjeste tårn i Europa. Forstæderne er domineret af brede gader og boligblokke fra sovjettiden.
Litauen og Riga · Riga og Vilnius ·
Romaer
url-status.
Litauen og Romaer · Romaer og Vilnius ·
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Litauen og Rusland · Rusland og Vilnius ·
Russere
Russere (русские) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen.
Litauen og Russere · Russere og Vilnius ·
Sankt Petersborg
Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker. Byen har været kendt som Petrograd (Петроград, 1914–1924) og Leningrad (Ленинград, 1924–1991). Det nuværende russiske navn, der er tysk inspireret, blev genindført i 1991. En af byens berømte indbyggere er den russiske præsident, Vladimir Putin.
Litauen og Sankt Petersborg · Sankt Petersborg og Vilnius ·
Seimas
Seimas er Litauens nationale parlament og lovgivende forsamling, som har til huse i hovedstaden Vilnius.
Litauen og Seimas · Seimas og Vilnius ·
Seniūnija
Amter, kommuner og seniūnija i Litauen Seniūnija (flertal seniūnijos) er den mindste administrative enhed i Litauen, svarende til bydele, sogne eller kommunedistrikter (lokaldistrikter i en kommune).
Litauen og Seniūnija · Seniūnija og Vilnius ·
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Litauen og Skandinavien · Skandinavien og Vilnius ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Litauen og Sovjetunionen · Sovjetunionen og Vilnius ·
Stockholm
Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by.
Litauen og Stockholm · Stockholm og Vilnius ·
Storfyrstendømmet Litauen
Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.
Litauen og Storfyrstendømmet Litauen · Storfyrstendømmet Litauen og Vilnius ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Litauen og Sverige · Sverige og Vilnius ·
Swedbank
|Navn.
Litauen og Swedbank · Swedbank og Vilnius ·
Tallinn
Tallinn (gammeldansk: Lyndanisse; Таллинн; Reval) er hovedstad og største by i Estland.
Litauen og Tallinn · Tallinn og Vilnius ·
Tatarer (tyrkisk folk)
Tatarer (татарлар) er en etnisk gruppe der hovedsageligt bor i Rusland, Usbekistan, Kasakhstan, Ukraine, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan.
Litauen og Tatarer (tyrkisk folk) · Tatarer (tyrkisk folk) og Vilnius ·
Tyskere
Tyskere (tysk die Deutschen) er mennesker af 'tysk oprindelse', eller personer som associerer sig med tysk kultur.
Litauen og Tyskere · Tyskere og Vilnius ·
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Litauen og Tyskland · Tyskland og Vilnius ·
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Litauen og Ukraine · Ukraine og Vilnius ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Litauen og USA · USA og Vilnius ·
Vilnius
Vilnius (Vilna forekommer; Wilno, Вільня, Вильнюс) er Litauens hovedstad.
Litauen og Vilnius · Vilnius og Vilnius ·
Vilnius Airport
Vilnius Airport (IATA: VNO, ICAO: EYVI) (Vilniaus Oro Uostas) er den største civile lufthavn i Litauen.
Litauen og Vilnius Airport · Vilnius og Vilnius Airport ·
Vilnius apskritis
Vilnius apskritis i Litauen Vilnius apskritis (Vilniaus apskritis) var et af 10 apskritys i Litauen.
Litauen og Vilnius apskritis · Vilnius og Vilnius apskritis ·
Vladislav 2. Jagello af Polen
Jogaila, senere Vladislav 2.
Litauen og Vladislav 2. Jagello af Polen · Vilnius og Vladislav 2. Jagello af Polen ·
Warszawa
Polens gamle og nye grænser (højrød linje) før og efter 2. verdenskrig. Warszawa er Polens hovedstad og største by.
Litauen og Warszawa · Vilnius og Warszawa ·
1. verdenskrig
1.
1. verdenskrig og Litauen · 1. verdenskrig og Vilnius ·
11. marts
11.
11. marts og Litauen · 11. marts og Vilnius ·
13. januar
13.
13. januar og Litauen · 13. januar og Vilnius ·
2. verdenskrig
2.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Litauen og Vilnius
- Hvad de har til fælles Litauen og Vilnius
- Ligheder mellem Litauen og Vilnius
Sammenligning mellem Litauen og Vilnius
Litauen har 298 relationer, mens Vilnius har 298. Da de har til fælles 80, den Jaccard indekset er 13.42% = 80 / (298 + 298).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Litauen og Vilnius. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: