Ligheder mellem Liudolfingerne og Middelalderen
Liudolfingerne og Middelalderen har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Østfranken, Det Byzantinske Rige, Det Carolingske Rige, Det tysk-romerske Rige, Hugo Capet, Investiturstriden, Karl den Store, Karolingerne, Konrad 1. af Franken, Kristendom, Lechfeldslaget, Ludvig Barnet, Ludvig den Tyske, Ministerialis, Otto 2. (Tysk-romerske rige), Otto 3. (Tysk-romerske rige), Otto den Store, Pipin den Lille, Rigs-Italien, Rom, Saksere, Saksiske krige, Saracener, Tysk-romersk kejser, Worms.
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Østfranken og Liudolfingerne · Østfranken og Middelalderen ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Det Byzantinske Rige og Liudolfingerne · Det Byzantinske Rige og Middelalderen ·
Det Carolingske Rige
Det Carolingske Rige (800-888) var et stort imperium i det vestlige og centrale Europa, der eksisterede i begyndelsen af Middelalderen.
Det Carolingske Rige og Liudolfingerne · Det Carolingske Rige og Middelalderen ·
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Det tysk-romerske Rige og Liudolfingerne · Det tysk-romerske Rige og Middelalderen ·
Hugo Capet
Hugo Capet (Hugues Capet) (940 eller 941–24. oktober 996) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 987 til 996.
Hugo Capet og Liudolfingerne · Hugo Capet og Middelalderen ·
Investiturstriden
Investiturstriden var en strid i middelalderen i 1000-1100-tallet mellem de tysk-romerske kejsere og pavestolen om retten til at udnævne personer til høje kirkelige embeder (biskopper, abbeder osv.). Striden sluttede i år 1122 med Wormskonkordatet der var et forlig som styrkede pavemagten.
Investiturstriden og Liudolfingerne · Investiturstriden og Middelalderen ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Karl den Store og Liudolfingerne · Karl den Store og Middelalderen ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Karolingerne og Liudolfingerne · Karolingerne og Middelalderen ·
Konrad 1. af Franken
Konrad 1.
Konrad 1. af Franken og Liudolfingerne · Konrad 1. af Franken og Middelalderen ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Liudolfingerne · Kristendom og Middelalderen ·
Lechfeldslaget
Illustration af slaget Lechfeldslaget d. 10. august 955 var endepunktet for Ungarnkrigene og Otto den Stores største militære sejr mod de ungarske ryttere, der før havde hærget igennem det meste af Mellemeuropa med deres plyndringstogter.
Lechfeldslaget og Liudolfingerne · Lechfeldslaget og Middelalderen ·
Ludvig Barnet
Ludvig Barnet (Ludwig das Kind) (893 i Altötting i Bayern – 911) var konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 899 til 911.
Liudolfingerne og Ludvig Barnet · Ludvig Barnet og Middelalderen ·
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Liudolfingerne og Ludvig den Tyske · Ludvig den Tyske og Middelalderen ·
Ministerialis
Ministerialis, i flertal ministeriales, var oprindeligt betegnelsen for ufrie hofembedsmænd i Frankerriget, hvor de blev brugt til vigtige forvaltningsopgaver.
Liudolfingerne og Ministerialis · Middelalderen og Ministerialis ·
Otto 2. (Tysk-romerske rige)
Otto 2. (955 – 7. december 983 i Rom) var tysk konge og tysk-romersk kejser fra 973 til 983.
Liudolfingerne og Otto 2. (Tysk-romerske rige) · Middelalderen og Otto 2. (Tysk-romerske rige) ·
Otto 3. (Tysk-romerske rige)
Otto 3. (juni/juli 980- 23. januar 1002) var tysk konge fra 983 til 1002 og tysk-romersk kejser fra 996 til 1002.
Liudolfingerne og Otto 3. (Tysk-romerske rige) · Middelalderen og Otto 3. (Tysk-romerske rige) ·
Otto den Store
Otto 1., også kaldet Otto den Store (Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.
Liudolfingerne og Otto den Store · Middelalderen og Otto den Store ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Liudolfingerne og Pipin den Lille · Middelalderen og Pipin den Lille ·
Rigs-Italien
Kort over Rigs-Italien i 1789. De mindste af staterne kan ikke ses på kortet. Rigs-Italien (Reichsitalien) eller Kongeriget Italien (Königreich Italien, Regnum Italiae eller Regnum Italicum) var de dele af Italien, der før 1806 hørte under det Tysk-romerske rige.
Liudolfingerne og Rigs-Italien · Middelalderen og Rigs-Italien ·
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Liudolfingerne og Rom · Middelalderen og Rom ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Liudolfingerne og Saksere · Middelalderen og Saksere ·
Saksiske krige
De saksiske krige var en serie felttog og træfninger, der foregik over 30 år fra 772, da Karl den Store første gang gik ind i Sachsen for at erobre det, og frem til 804 da det sidste oprør af germanske stammer blev knust.
Liudolfingerne og Saksiske krige · Middelalderen og Saksiske krige ·
Saracener
''Saracensk armé på march'', illustration fra 1890. Saracener var en benævnelse, som romerne brugte om de indbyggere, som skilte sig ud fra arabere, og som beboede ørkenerne ved den romerske provins Syria.
Liudolfingerne og Saracener · Middelalderen og Saracener ·
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Liudolfingerne og Tysk-romersk kejser · Middelalderen og Tysk-romersk kejser ·
Worms
Worms er en by i Tyskland.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Liudolfingerne og Middelalderen
- Hvad de har til fælles Liudolfingerne og Middelalderen
- Ligheder mellem Liudolfingerne og Middelalderen
Sammenligning mellem Liudolfingerne og Middelalderen
Liudolfingerne har 69 relationer, mens Middelalderen har 584. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 3.83% = 25 / (69 + 584).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Liudolfingerne og Middelalderen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: