Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Liutprand og Slaget ved Poitiers
Liutprand og Slaget ved Poitiers har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Arabere, Det Byzantinske Rige, Frankere, Historia gentis Langobardorum, Karl Martell, Kirkestaten, Langobarder, Liber Pontificalis, Major domus, Maurere, Paulus Diaconus, Pipin den Lille, Provence, Saksere, Saracener.
Arabere
Fordeling af arabisk som eneste officielle sprog (grøn) og et af flere officielle eller nationale sprog (blå). Syrisk beduin med familie, 1893. Arabere (عرب) udgør en panetnisk gruppe.
Arabere og Liutprand · Arabere og Slaget ved Poitiers ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Det Byzantinske Rige og Liutprand · Det Byzantinske Rige og Slaget ved Poitiers ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Liutprand · Frankere og Slaget ved Poitiers ·
Historia gentis Langobardorum
Historia gentis Langobardorum (Langobardernes historie) er en ikke færdiggjort samling af seks bøger omhandlende langobardernes historie, skrevet af Paulus Diaconus i slutningen af det 8. århundrede.
Historia gentis Langobardorum og Liutprand · Historia gentis Langobardorum og Slaget ved Poitiers ·
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Karl Martell og Liutprand · Karl Martell og Slaget ved Poitiers ·
Kirkestaten
Kirkestaten (latin Patrimonium Petri), samlet udtryk for de pavelige besiddelser "patrimonierne", men oftere betegnelse for det store område i Mellemitalien som paven før styrede som verdslig hersker.
Kirkestaten og Liutprand · Kirkestaten og Slaget ved Poitiers ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Langobarder og Liutprand · Langobarder og Slaget ved Poitiers ·
Liber Pontificalis
Liber Pontificalis eller Pavernes Bog er en af de væsentlige kilder vedrørende den tidlige middelalders historie, men den er også genstand for stor skepsis i den henseende.
Liber Pontificalis og Liutprand · Liber Pontificalis og Slaget ved Poitiers ·
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Liutprand og Major domus · Major domus og Slaget ved Poitiers ·
Maurere
Maurisk moske i Cordoba, Spanien Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggere på Den iberiske halvø og i Maghreb (Marokko etc.) i middelalderen.
Liutprand og Maurere · Maurere og Slaget ved Poitiers ·
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Liutprand og Paulus Diaconus · Paulus Diaconus og Slaget ved Poitiers ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Liutprand og Pipin den Lille · Pipin den Lille og Slaget ved Poitiers ·
Provence
Provence' flag Provence er en historisk provins i det sydøstlige Frankrig mellem floden Rhône, Middelhavet og Alperne.
Liutprand og Provence · Provence og Slaget ved Poitiers ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Liutprand og Saksere · Saksere og Slaget ved Poitiers ·
Saracener
''Saracensk armé på march'', illustration fra 1890. Saracener var en benævnelse, som romerne brugte om de indbyggere, som skilte sig ud fra arabere, og som beboede ørkenerne ved den romerske provins Syria.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Liutprand og Slaget ved Poitiers
- Hvad de har til fælles Liutprand og Slaget ved Poitiers
- Ligheder mellem Liutprand og Slaget ved Poitiers
Sammenligning mellem Liutprand og Slaget ved Poitiers
Liutprand har 70 relationer, mens Slaget ved Poitiers har 159. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 6.55% = 15 / (70 + 159).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Liutprand og Slaget ved Poitiers. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
