Ligheder mellem Londons historie og Vilhelm Erobreren
Londons historie og Vilhelm Erobreren har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Dover, Elizabeth 1. af England, Harold Godvinson, Irland, Kent, Knud den Store, Kongeriget England, Normanniske erobring af England, Normanniske hertugrække, Slaget ved Hastings, Southwark, Tower of London, Vikinger, Vilhelm 2. af England, Westminster Abbey, Winchester.
Dover
Dover er en by i Kent i det sydøstlige England ved Doverstrædet i den Engelske Kanal.
Dover og Londons historie · Dover og Vilhelm Erobreren ·
Elizabeth 1. af England
Pelikanportrættet. Omkring 1575. Elizabeth 1. (også kendt som Elizabeth Tudor) (7. september 1533 – 24. marts 1603) var regerende dronning af England fra 1558 til 1603.
Elizabeth 1. af England og Londons historie · Elizabeth 1. af England og Vilhelm Erobreren ·
Harold Godvinson
Harold 2.
Harold Godvinson og Londons historie · Harold Godvinson og Vilhelm Erobreren ·
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Irland og Londons historie · Irland og Vilhelm Erobreren ·
Kent
Kent ligger i det sydøstlige England. Kent er et grevskab i England, sydøst for London.
Kent og Londons historie · Kent og Vilhelm Erobreren ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Londons historie · Knud den Store og Vilhelm Erobreren ·
Kongeriget England
Kongeriget England var en suveræn stat i Vesteuropa, der var beliggende på den sydlige del af øen Storbritannien.
Kongeriget England og Londons historie · Kongeriget England og Vilhelm Erobreren ·
Normanniske erobring af England
Bayeux-tapetet fremstiller hændelserne, der førte til slaget ved Hastings og selve slaget. Den normanniske erobring af England begyndte i 1066 med Vilhelm Erobrerens invasion af Kongeriget England og hans sejr i slaget ved Hastings.
Londons historie og Normanniske erobring af England · Normanniske erobring af England og Vilhelm Erobreren ·
Normanniske hertugrække
Statue af Rollo, den første normanniske hertug Hertug af Normandiet er en titel, der er blevet brugt – eller gjort krav på – af flere forskellige herskere, både normanniske, engelske, franske og britiske, fra det 10. århundrede og frem.
Londons historie og Normanniske hertugrække · Normanniske hertugrække og Vilhelm Erobreren ·
Slaget ved Hastings
Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.
Londons historie og Slaget ved Hastings · Slaget ved Hastings og Vilhelm Erobreren ·
Southwark
Southwark (officielt: London Borough of Southwark) er en bydel i London.
Londons historie og Southwark · Southwark og Vilhelm Erobreren ·
Tower of London
Tower set fra Themsen. Model af Tower of London. Her Majesty's Royal Palace and Fortress (sædvanligvis forkortet til Tower of London eller Tower) er en borg i det centrale London på Themsens nordlige bred og tæt ved Tower Bridge.
Londons historie og Tower of London · Tower of London og Vilhelm Erobreren ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Londons historie og Vikinger · Vikinger og Vilhelm Erobreren ·
Vilhelm 2. af England
Vilhelm 2.
Londons historie og Vilhelm 2. af England · Vilhelm 2. af England og Vilhelm Erobreren ·
Westminster Abbey
Westminster Abbey, eller som den hedder officielt The Collegiate Church of St.
Londons historie og Westminster Abbey · Vilhelm Erobreren og Westminster Abbey ·
Winchester
Baggrund af Winchester centrum Winchester er en by nær grænsen mellem det sydvestlige og sydøstlige England med ca.
Londons historie og Winchester · Vilhelm Erobreren og Winchester ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Londons historie og Vilhelm Erobreren
- Hvad de har til fælles Londons historie og Vilhelm Erobreren
- Ligheder mellem Londons historie og Vilhelm Erobreren
Sammenligning mellem Londons historie og Vilhelm Erobreren
Londons historie har 243 relationer, mens Vilhelm Erobreren har 189. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 3.70% = 16 / (243 + 189).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Londons historie og Vilhelm Erobreren. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: