Hurtigere adgang end browser!
59 relationer: Aggregattilstand, Ammoniak, Argon, Åndedræt, Bly, Brint, Brydningsindeks, Buffer (kemi), Carbon, CFC-gas, Drivhusgas, Dugpunkt, Dykning, Eutrofiering, Flyvemaskine, Formaldehyd, Forurening, Fotosyntese, Gas, Global opvarmning, Grundstof, Helium, Ilt, Jorden, Jordens atmosfære, Kosmisk stråling, Krypton, Kuldioxid, Kvælstof, Luftforurening, Luftfugtighed, Lyd, Lys, Massefylde, Metan, Meteorologi, Molekyle, Molmasse, Neon, Nitrogenoxid, Ozon, Radon, Sky (meteorologi), Statik, Støv, Svovl, Svovldioxid, Syreregn, Temperatur, Ton, ..., Tryk (fysik), Trykluft, Undervandsbåd, Vand, Vanddamp, Vands damptryk, Varmekapacitet, Vejr, Xenon. Expand indeks (9 mere) »
Aggregattilstand
Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.
Ny!!: Luft og Aggregattilstand · Se mere »
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ny!!: Luft og Ammoniak · Se mere »
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ny!!: Luft og Argon · Se mere »
Åndedræt
Den menneskelige respiration Åndedrættet eller respirationen er den proces, hvorved luften udskiftes i lungerne.
Ny!!: Luft og Åndedræt · Se mere »
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Ny!!: Luft og Bly · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Luft og Brint · Se mere »
Brydningsindeks
Når bølgefænomener bevæger sig mellem områder med forskellige udbredelseshastigheder for pågældende bølger, ændres bølgernes bevægelsesretninger ved det fænomen der kaldes for refraktion.
Ny!!: Luft og Brydningsindeks · Se mere »
Buffer (kemi)
En buffer (puffer) er inden for kemi betegnelsen for en blanding af en syre og dens korresponderende base, som modstår pH-ændringer.
Ny!!: Luft og Buffer (kemi) · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Luft og Carbon · Se mere »
CFC-gas
Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.
Ny!!: Luft og CFC-gas · Se mere »
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Ny!!: Luft og Drivhusgas · Se mere »
Dugpunkt
Dugpunktet er den temperatur ved hvilken en given luftmasses indhold af vanddamp, under afkøling ved konstant tryk, vil fortættes til flydende vand.
Ny!!: Luft og Dugpunkt · Se mere »
Dykning
Ældre dykkerhjelm. Dykning er en aktivitet, som foregår under vandet og kan foretages af personer iført særligt udstyr (dykkere), personer uden udstyr (fridykkere fx perlefiskere), undervandsbåde og dykkerklokker til militært og videnskabeligt brug.
Ny!!: Luft og Dykning · Se mere »
Eutrofiering
Eutrofiering i Potomacfloden, der ses ved det grønne vand, der skyldes opblomstring af cyanobacteria. Eutrofiering er dannet ud fra de græske ord eu.
Ny!!: Luft og Eutrofiering · Se mere »
Flyvemaskine
En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med enten faste vinger eller roterende vinger (fx helikopter).
Ny!!: Luft og Flyvemaskine · Se mere »
Formaldehyd
Formaldehyd (IUPAC navn: methanal) er det simpleste medlem af stofgruppen aldehyder.
Ny!!: Luft og Formaldehyd · Se mere »
Forurening
Engangsdåse i skovbund Olie på stranden Forurening forårsages af frigørelsen og/eller udslip af miljøfremmede stoffer.
Ny!!: Luft og Forurening · Se mere »
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Ny!!: Luft og Fotosyntese · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Luft og Gas · Se mere »
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Ny!!: Luft og Global opvarmning · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Luft og Grundstof · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Luft og Helium · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Luft og Ilt · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Luft og Jorden · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Luft og Jordens atmosfære · Se mere »
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.
Ny!!: Luft og Kosmisk stråling · Se mere »
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Ny!!: Luft og Krypton · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Luft og Kuldioxid · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Luft og Kvælstof · Se mere »
Luftforurening
Luftforurening er betegnelse for et uønsket højt indhold af skadelige partikler el.
Ny!!: Luft og Luftforurening · Se mere »
Luftfugtighed
Luftfugtighed er et mål for, hvor meget vanddamp luften indeholder.
Ny!!: Luft og Luftfugtighed · Se mere »
Lyd
Lydklip. Signatur Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft eller andre stoffer.
Ny!!: Luft og Lyd · Se mere »
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Ny!!: Luft og Lys · Se mere »
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Ny!!: Luft og Massefylde · Se mere »
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Ny!!: Luft og Metan · Se mere »
Meteorologi
En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Ny!!: Luft og Meteorologi · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Luft og Molekyle · Se mere »
Molmasse
Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.
Ny!!: Luft og Molmasse · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Luft og Neon · Se mere »
Nitrogenoxid
Nitrogenoxid kan forstås på to måder.
Ny!!: Luft og Nitrogenoxid · Se mere »
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Ny!!: Luft og Ozon · Se mere »
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Ny!!: Luft og Radon · Se mere »
Sky (meteorologi)
Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.
Ny!!: Luft og Sky (meteorologi) · Se mere »
Statik
Statik anvendes ved konstruktionen af bygninger for at sikre, at bygningen forbliver stabil. Her anvendt ved konstruktionen af campus ved Wirtschaftsuniversität Wien (arkitekter Zaha Hadid og Laura Spinadel). Statik (græsk statike; "afvejning", heraf også statikos.
Ny!!: Luft og Statik · Se mere »
Støv
Kølepladen på en bærbar computer dækket af et tykt lag støv Støv er det generelle navn for små faste partikler med en diameter på mindre end 0,5 millimeter.
Ny!!: Luft og Støv · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Luft og Svovl · Se mere »
Svovldioxid
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.
Ny!!: Luft og Svovldioxid · Se mere »
Syreregn
Beskrivelse af syreregn på engelsk. Syreregn er den syreholdige nedbør (pH 2) fx opstået ved vulkanudbrud eller dannet ved brug af svovlholdige brændstoffer.
Ny!!: Luft og Syreregn · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Luft og Temperatur · Se mere »
Ton
Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.
Ny!!: Luft og Ton · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Luft og Tryk (fysik) · Se mere »
Trykluft
Trykluft er et begreb som dækker over luft som er komprimeret til et større tryk end atmosfærisk tryk.
Ny!!: Luft og Trykluft · Se mere »
Undervandsbåd
USS Grayling i 1909 En undervandsbåd, ofte benævnt ubåd, er et fartøj til sejlads på og under vandoverfladen.
Ny!!: Luft og Undervandsbåd · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Luft og Vand · Se mere »
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Ny!!: Luft og Vanddamp · Se mere »
Vands damptryk
Af den vandrette akse aflæses temperaturen i °C, og af den lodrette akse aflæses mætningstrykket. Denne er gjort logaritmisk for nemmere at kunne aflæse kurvens værdier. Vands damptryk er en angivelse af ved hvilket tryk ved forskellige temperaturer, at vand fordamper.
Ny!!: Luft og Vands damptryk · Se mere »
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Ny!!: Luft og Varmekapacitet · Se mere »
Vejr
Vejret betegner de forskellige fænomener i atmosfæren, specielt vind, skyer og nedbør i den nedre del af atmosfæren, som kaldes troposfæren.
Ny!!: Luft og Vejr · Se mere »
Xenon
Xenon er det 54.
Ny!!: Luft og Xenon · Se mere »
