Lykurgos af Sparta og Thrakien

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Lykurgos af Sparta og Thrakien

Lykurgos af Sparta vs. Thrakien

Buste af Lykurgos Lykurgos (også omtalt som Lykourgos eller Lykurg, fra (græsk: Λυκοῦργος, Lykoûrgos, som nærmest kan oversættes med "Ulve-arbejderen", med mulig underforstået tilknytning til Apollon, som havde "den ulvelignende" som et af sine tilnavne; dateres som regel til 600-tallet f.Kr.) var en legendarisk lovgiver i oldtidens Sparta, som organiserede den militære reform af det spartanske samfund og rådførte sig med Apollons orakel i Delfi. Han er omtalt af antikke historikere som Herodot, Xenofon og Plutark. Det er usikkert, om han overhovedet har eksisteret. Han nævnes først af Herodot, der skriver, at spartanerne på hans tid hævdede, at Lykurgos' reformer var inspireret af samfundet på Kreta. Herodot gengiver et besøg, Lykurgos angiveligt aflagde i oraklet i Delfi, hvor han - straks han trådte ind i helligdommen - blev hilst sådan af Pythia. Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Antikken og Lykurgos af Sparta · Antikken og Thrakien · Se mere »

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Græsk (sprog) og Lykurgos af Sparta · Græsk (sprog) og Thrakien · Se mere »

Herodot

Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").

Herodot og Lykurgos af Sparta · Herodot og Thrakien · Se mere »