Låneord og Urdu

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Låneord og Urdu

Låneord vs. Urdu

Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899. arabisk.https://ordnet.dk/ods/ordbog?query. Sætningen ''Zaban-e Urdu-e Mualla'' ("Den oprørte lejrs sprog") skrevet med nastaʿlīq-skrift. Urdu eller lushkari (især i native translation og stavet indfødt لشکری) er det nationale sprog i Pakistan, og hører til blandt de indoeuropæiske sprog.

Ligheder mellem Låneord og Urdu

Låneord og Urdu har 3 ting til fælles (i Unionpedia): Germanske sprog, Latin, Låneord.

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Germanske sprog og Låneord · Germanske sprog og Urdu · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Låneord og Latin · Latin og Urdu · Se mere »

Låneord

Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899. arabisk.https://ordnet.dk/ods/ordbog?query.

Låneord og Låneord · Låneord og Urdu · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

I hvad der synes Låneord og Urdu
Hvad de har til fælles Låneord og Urdu
Ligheder mellem Låneord og Urdu

Sammenligning mellem Låneord og Urdu

Låneord har 52 relationer, mens Urdu har 28. Da de har til fælles 3, den Jaccard indekset er 3.75% = 3 / (52 + 28).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Låneord og Urdu. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik

Sprog