Hurtigere adgang end browser!
54 relationer: Antiproton, Brint, Carbon, Carl Friedrich Gauss, Dipol, Elektrisk felt, Elektrisk resistivitet, Elektrisk spænding, Elektromagnet, Elektromagnetisme, Elektron, Elektronvolt, Explorerprogrammet, Ganymedes (måne), Gaskæmpe, Gigantisk soludbrud, Gravitation, Heliosfære, Helium, Ilt, Ion, Jern, Jorden, Jordens kerne, Jupiter (planet), Korona (solen), Kosmisk stråling, Kvælstof, Magnesium, Magnetfelt, Mars (planet), Maxwells ligninger, Merkur (planet), Molekyle, NASA, Neon, Neptun (planet), Polarlys, Potens (matematik), Proton, Pulsar, Resistans, Rumfartøj, Saturn, Silicium, Solsystemet, Soludbrud, Solvind, Sovjetunionen, Stillehavet, ..., Tesla, Uranus (planet), Van Allen-bælterne, Venus (planet). Expand indeks (4 mere) »
Antiproton
En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.
Ny!!: Magnetosfære og Antiproton · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Magnetosfære og Brint · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Magnetosfære og Carbon · Se mere »
Carl Friedrich Gauss
Johann Carl Friedrich Gauss (født 30. april 1777 i Braunschweig, død 23. februar 1855 i Göttingen) var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker.
Ny!!: Magnetosfære og Carl Friedrich Gauss · Se mere »
Dipol
Elektriske feltlinjer af to modsatte ladninger separeret af en endelig afstand. Magnetiske feltlinjer af en ring (her torus), med en elektrisk strøm, med en endelig diameter. En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.
Ny!!: Magnetosfære og Dipol · Se mere »
Elektrisk felt
punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.
Ny!!: Magnetosfære og Elektrisk felt · Se mere »
Elektrisk resistivitet
Elektrisk resistivitet, specifik resistivitet, resistivitet, specifik resistans eller specifik modstand er en egenskab for elektrisk ledende materialer.
Ny!!: Magnetosfære og Elektrisk resistivitet · Se mere »
Elektrisk spænding
Elektrisk spænding er et udtryk for den energi, som afgives eller optages pr.
Ny!!: Magnetosfære og Elektrisk spænding · Se mere »
Elektromagnet
En elektromagnet består normalt af en elektrisk spole, der genererer et magnetfelt når der sendes jævnstrøm gennem spolen.
Ny!!: Magnetosfære og Elektromagnet · Se mere »
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Ny!!: Magnetosfære og Elektromagnetisme · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Magnetosfære og Elektron · Se mere »
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Ny!!: Magnetosfære og Elektronvolt · Se mere »
Explorerprogrammet
Explorer 6. Explorer-programmet var USA's første vellykkede serie af satellitter.
Ny!!: Magnetosfære og Explorerprogrammet · Se mere »
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Ny!!: Magnetosfære og Ganymedes (måne) · Se mere »
Gaskæmpe
Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.
Ny!!: Magnetosfære og Gaskæmpe · Se mere »
Gigantisk soludbrud
Gigantisk soludbrud d. 31. august 2012 som ikke ramte jorden. Andet eksempel på gigantisk soludbrud. Et gigantisk soludbrud forkortet CME (efter engelsk coronal mass ejection) er et soludbrud, som forårsager en solstorm, hvis/eller når den rammer jordens atmosfære.
Ny!!: Magnetosfære og Gigantisk soludbrud · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Magnetosfære og Gravitation · Se mere »
Heliosfære
Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).
Ny!!: Magnetosfære og Heliosfære · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Magnetosfære og Helium · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Magnetosfære og Ilt · Se mere »
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ny!!: Magnetosfære og Ion · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Magnetosfære og Jern · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Magnetosfære og Jorden · Se mere »
Jordens kerne
Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.
Ny!!: Magnetosfære og Jordens kerne · Se mere »
Jupiter (planet)
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Magnetosfære og Jupiter (planet) · Se mere »
Korona (solen)
Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.
Ny!!: Magnetosfære og Korona (solen) · Se mere »
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.
Ny!!: Magnetosfære og Kosmisk stråling · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Magnetosfære og Kvælstof · Se mere »
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Ny!!: Magnetosfære og Magnesium · Se mere »
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Ny!!: Magnetosfære og Magnetfelt · Se mere »
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Ny!!: Magnetosfære og Mars (planet) · Se mere »
Maxwells ligninger
Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.
Ny!!: Magnetosfære og Maxwells ligninger · Se mere »
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Ny!!: Magnetosfære og Merkur (planet) · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Magnetosfære og Molekyle · Se mere »
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Ny!!: Magnetosfære og NASA · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Magnetosfære og Neon · Se mere »
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange. Neptun er den ottende planet i vores solsystem og den af planeterne, der befinder sig længst væk fra solen.
Ny!!: Magnetosfære og Neptun (planet) · Se mere »
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske sydpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.
Ny!!: Magnetosfære og Polarlys · Se mere »
Potens (matematik)
Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.
Ny!!: Magnetosfære og Potens (matematik) · Se mere »
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Ny!!: Magnetosfære og Proton · Se mere »
Pulsar
Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Magnetosfære og Pulsar · Se mere »
Resistans
Resistans måles i enheden ohm, der angives med det græske bogstav Ω (store Omega) Fænomenet resistans, ohmsk modstand eller elektrisk modstand er en egenskab ved elektriske ledere, som forårsager et vist tab af elektrisk energi, i form af varmeudvikling, når man sender en elektrisk strøm igennem dem.
Ny!!: Magnetosfære og Resistans · Se mere »
Rumfartøj
Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.
Ny!!: Magnetosfære og Rumfartøj · Se mere »
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Ny!!: Magnetosfære og Saturn · Se mere »
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Ny!!: Magnetosfære og Silicium · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Magnetosfære og Solsystemet · Se mere »
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Ny!!: Magnetosfære og Soludbrud · Se mere »
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Ny!!: Magnetosfære og Solvind · Se mere »
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Ny!!: Magnetosfære og Sovjetunionen · Se mere »
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Ny!!: Magnetosfære og Stillehavet · Se mere »
Tesla
Inden for SI-systemet er tesla (symbol T) den afledte SI-enhed for magnetisk fluxtæthed eller B-felt.
Ny!!: Magnetosfære og Tesla · Se mere »
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Ny!!: Magnetosfære og Uranus (planet) · Se mere »
Van Allen-bælterne
syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Van Allen-bælterne er navnet på to bælter med ioniserende stråling, der ligger omkring Jorden.
Ny!!: Magnetosfære og Van Allen-bælterne · Se mere »
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Ny!!: Magnetosfære og Venus (planet) · Se mere »
