Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Magnus den Gode og Olav Kyrre
Magnus den Gode og Olav Kyrre har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Danmark, Ed (løfte), Frille, Harald Hårderåde, Jarl (titel), Knud den Store, Kongsgård, Morkinskinna, Nidarosdomen, Norge, Norges regenter, Olav den Hellige, Saga, Skjald, Snorri Sturluson, Svend Estridsen, Tilnavn.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Magnus den Gode · Danmark og Olav Kyrre ·
Ed (løfte)
Traditionelt er en ed enten en ytring af kendsgerninger eller et løfte, hvis ordlyd har relation til noget helligt som et tegn på sandhed.
Ed (løfte) og Magnus den Gode · Ed (løfte) og Olav Kyrre ·
Frille
En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.
Frille og Magnus den Gode · Frille og Olav Kyrre ·
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
Harald Hårderåde og Magnus den Gode · Harald Hårderåde og Olav Kyrre ·
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Jarl (titel) og Magnus den Gode · Jarl (titel) og Olav Kyrre ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Magnus den Gode · Knud den Store og Olav Kyrre ·
Kongsgård
Ruinerne af Kongsgården i Oslo, der blev opført af Håkon 4. Håkonsson. En kongsgård er en gård, der tjente som opholdssted for kongen eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet.
Kongsgård og Magnus den Gode · Kongsgård og Olav Kyrre ·
Morkinskinna
Side fra ''Morkinskinna''. Morkinskinna er en norrøn kongesaga, der handler om de norske konger fra omkring 1035 til 1177.
Magnus den Gode og Morkinskinna · Morkinskinna og Olav Kyrre ·
Nidarosdomen
Nidarosdomen i Trondheim er Norges vigtigste kirke.
Magnus den Gode og Nidarosdomen · Nidarosdomen og Olav Kyrre ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Magnus den Gode og Norge · Norge og Olav Kyrre ·
Norges regenter
Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.
Magnus den Gode og Norges regenter · Norges regenter og Olav Kyrre ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Magnus den Gode og Olav den Hellige · Olav Kyrre og Olav den Hellige ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Magnus den Gode og Saga · Olav Kyrre og Saga ·
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.
Magnus den Gode og Skjald · Olav Kyrre og Skjald ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Magnus den Gode og Snorri Sturluson · Olav Kyrre og Snorri Sturluson ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Magnus den Gode og Svend Estridsen · Olav Kyrre og Svend Estridsen ·
Tilnavn
Et tilnavn er et ekstra efternavn.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Magnus den Gode og Olav Kyrre
- Hvad de har til fælles Magnus den Gode og Olav Kyrre
- Ligheder mellem Magnus den Gode og Olav Kyrre
Sammenligning mellem Magnus den Gode og Olav Kyrre
Magnus den Gode har 88 relationer, mens Olav Kyrre har 99. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 9.09% = 17 / (88 + 99).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Magnus den Gode og Olav Kyrre. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
