Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Major domus og Slaget ved Poitiers
Major domus og Slaget ved Poitiers har 9 ting til fælles (i Unionpedia): Austrasien, Det tysk-romerske Rige, Frankere, Karl den Store, Karolingerne, Merovinger, Middelalderen, Neustrien, Pipin den Lille.
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Austrasien og Major domus · Austrasien og Slaget ved Poitiers ·
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Det tysk-romerske Rige og Major domus · Det tysk-romerske Rige og Slaget ved Poitiers ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Major domus · Frankere og Slaget ved Poitiers ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Karl den Store og Major domus · Karl den Store og Slaget ved Poitiers ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Karolingerne og Major domus · Karolingerne og Slaget ved Poitiers ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Major domus og Merovinger · Merovinger og Slaget ved Poitiers ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Major domus og Middelalderen · Middelalderen og Slaget ved Poitiers ·
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Major domus og Neustrien · Neustrien og Slaget ved Poitiers ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Major domus og Pipin den Lille · Pipin den Lille og Slaget ved Poitiers ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Major domus og Slaget ved Poitiers
- Hvad de har til fælles Major domus og Slaget ved Poitiers
- Ligheder mellem Major domus og Slaget ved Poitiers
Sammenligning mellem Major domus og Slaget ved Poitiers
Major domus har 21 relationer, mens Slaget ved Poitiers har 159. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 5.00% = 9 / (21 + 159).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Major domus og Slaget ved Poitiers. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
