Ligheder mellem Makan og Sumer
Makan og Sumer har 9 ting til fælles (i Unionpedia): Akkad, Den Persiske Bugt, Dilmun, Induskulturen, Kileskrift, Kobber, Mesopotamien, Sargon, Ur (oldtidsby).
Akkad
Akkad (eller Agade) er en historisk by på venstre bred af Eufrat mellem byerne Sippar og Kish (nu Iraq, ca. 50 km sydvest for Baghdads centrum (33,1°N 44,1°Ø). De bevarede tekster viser, at skibe fra den Persiske golf lagde til ved Akkad, som må have haft en flodhavn. Akkads herskere regerede mellem det 3. dynasti af Uruk og det 3. dynasti af Ur, dvs. mellem 2371 f.Kr. og 2191 f.Kr.. Det akkadiske imperium brød sammen under uenigheder mellem Akkad og resterne af sumererriget, hvorefter det blev erobret af gutierne. Byen Akkad bliver nævnt helt frem til det 12. århundrede f.Kr., hvor den stadig havde statholdere.
Akkad og Makan · Akkad og Sumer ·
Den Persiske Bugt
Satellitbillede der viser Den Persiske Bugt Den Persiske Bugt (خلیج فارس) er en ca.
Den Persiske Bugt og Makan · Den Persiske Bugt og Sumer ·
Dilmun
Kort over Dilmuns beliggenhed. Ruiner fra en bebyggelse, der menes at stamme fra Dilmun-civilizationen, i Sar, Bahrain. Dilmun var oldtidens akkadere og sumereres betegnelse for et land et sted i det nedre hav (den Persiske bugt).
Dilmun og Makan · Dilmun og Sumer ·
Induskulturen
Induskulturens udbredelse var indenfor det nuværende Afghanistan, Indien og Pakistan. Induskulturen var en bronzealder-civilisation, som var aktiv i perioden 3300–1300 f.Kr.; modenhedsperiode 2600–1900 f.Kr.). Civilisationen lå i Indusdalen i det nuværende nordøstlige Afghanistan, Pakistan og nordvestlige Indien og var en af verdens første civilisationer. Sammen med Det gamle Egypten og Mesopotamien var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer i den Gamle Verden og den af de tre, der havde den største udbredelse med et areal på omkring 1,25 millioner km2. Civilisationen voksede frem ved breden af Indusfloden, en af Asiens største floder, og den nu udtørrede Sarasvati flod, der engang løb gennem det nordvestlige Indien og det østlige Pakistan sammen med dens bifloder. På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere. Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet kobber, bronze, bly og tin. Civilisationens byer er kendetegnet ved nyplanlægning, huse bygget af mursten med brændt ler, avancerede dræn-systemer, vandforsyning samt klynger af bygninger med andre formål end beboelse. Induskulturen er også Harappakulturen, efter Harappa, der var det første område, der blev udgravet i 1920'erne i det der dengang var Punjab-provinsen i Britisk Indien og i dag en del af Pakistan. Opdagelsen af Harappa, og senere Mohenjo-Daro, var kulminationen af et arbejde, der var sat i værk i 1861 med den britiske Rajs grundlæggelse af The Archaeological Survey of India. Udgravningerne af Harappa er fortsat siden 1920 og der er opnået væsentlige fund helt op til nutiden, seneste så sent som i 1999. Der har i området været ældre og yngre kulturer, ofte kaldet "Tidlig Harappa" og "Sen Harappa". Pr. 1999 er der fundet mere end 1.056 byer og bosættelser, hvoraf de 96 er blevet udgravet, de fleste i den centrale region omkring Indus og Sarasvati og de omkringliggende bifloder. Blandt bosættelserne var de større bycentre Harappa, Mohenjo-daro (UNESCO Verdensarvområde), Dholavira, Ganeriwala i Cholistan og Rakhigarhi. Induskulturens sprog er endnu ikke endeligt udforsket og dens tilknytning til andre sprog er uklar, idet kulturens skriftsprog endnu ikke er tydet. Den overvejende antagelse er, at sproget er i familie med den dravidianske eller elamo-dravidianske sprogstamme, men det er også antaget, at kulturens sprog var et austroasiatisk sprog i familie med munda-sproget. Der er fundet skeletrester ved udgravningerne i Harappa, der viser et slægtskab med proto-australoider, mongoloider, og individer i middelshavsområdet og alperne. Det menes at klimaændringer var årsag til Induskulturens store byers afmatning. Der var handelsforbindelser til bl.a. mesopotamisk kultur.
Induskulturen og Makan · Induskulturen og Sumer ·
Kileskrift
Kileskrifttavle Kileskrift er det ældste kendte skriftsystem.
Kileskrift og Makan · Kileskrift og Sumer ·
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kobber og Makan · Kobber og Sumer ·
Mesopotamien
Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).
Makan og Mesopotamien · Mesopotamien og Sumer ·
Sargon
En bronzestatue af en akkadisk konge, fundet i Nineveh i 1931. Det er uklart hvem statuen er af, men nogle historikere har koblet den til Sargon eller hans barnebarn Naram-Sin.M. E. L. Mallowan, https://www.cambridge.org/core/journals/iraq/article/bronze-head-of-the-akkadian-period-from-nineveh/7F0E59BDB38B73FE940F348A0160D657 The Bronze Head of the Akkadian Period from Nineveh, ''Iraq'' Vol. 3, No. 1 (1936), 104-110 Sargon (egentlig Sharrukîn, ca. 2.334 f.Kr.-2.279 f.Kr.) var konge af Akkad og Sumer i oldtidens Mesopotamien i det nuværende Irak.
Makan og Sargon · Sargon og Sumer ·
Ur (oldtidsby)
Ur er en oldtidsby i det sydlige Mesopotamien i riget Sumer, beboet af sumererne.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Makan og Sumer
- Hvad de har til fælles Makan og Sumer
- Ligheder mellem Makan og Sumer
Sammenligning mellem Makan og Sumer
Makan har 20 relationer, mens Sumer har 210. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 3.91% = 9 / (20 + 210).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Makan og Sumer. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: