Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Mannaask og Parykbusk

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Mannaask og Parykbusk

Mannaask vs. Parykbusk

Mannaask (Fraxinus ornus), ofte skrevet manna-ask, er et lille træ med en lige gennemlø­bende stamme og en åben, rund krone. Parykbusk (Cotinus coggygria) er en stor, løvfældende busk med en åben, stivgrenet vækstform.

Ligheder mellem Mannaask og Parykbusk

Mannaask og Parykbusk har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig syren, Anatolien, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Knop (plantedel), Nød, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede.

Almindelig syren

Almindelig syren (Syringa vulgaris) - normalt bare kaldt syren - er en op til 6 meter høj busk, der i Danmark er almindelig både i haver og vild natur.

Almindelig syren og Mannaask · Almindelig syren og Parykbusk · Se mere »

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.

Anatolien og Mannaask · Anatolien og Parykbusk · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Mannaask · Blad (plantedel) og Parykbusk · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Mannaask · Blomst og Parykbusk · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Mannaask · Blomstring (botanik) og Parykbusk · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Mannaask · Dækfrøede planter og Parykbusk · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Knop (plantedel) og Mannaask · Knop (plantedel) og Parykbusk · Se mere »

Nød

Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.

Mannaask og Nød · Nød og Parykbusk · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Mannaask og Planter · Parykbusk og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Mannaask og Rod (plantedel) · Parykbusk og Rod (plantedel) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Mannaask og Tokimbladede · Parykbusk og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Mannaask og Parykbusk

Mannaask har 52 relationer, mens Parykbusk har 53. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 10.48% = 11 / (52 + 53).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Mannaask og Parykbusk. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »