Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Mannaask og Vedbend (art)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Mannaask og Vedbend (art)

Mannaask vs. Vedbend (art)

Mannaask (Fraxinus ornus), ofte skrevet manna-ask, er et lille træ med en lige gennemlø­bende stamme og en åben, rund krone. Vedbend (Hedera helix), også kaldet almindelig vedbend, er en stedsegrøn lian, der vokser på muldbund i skove, krat og parker.

Ligheder mellem Mannaask og Vedbend (art)

Mannaask og Vedbend (art) har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Blomst, Carl von Linné, Dækfrøede planter, Frugt, Klon, Knop (plantedel), Løvskov, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Mannaask · Blad (plantedel) og Vedbend (art) · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Mannaask · Blomst og Vedbend (art) · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Carl von Linné og Mannaask · Carl von Linné og Vedbend (art) · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Mannaask · Dækfrøede planter og Vedbend (art) · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Mannaask · Frugt og Vedbend (art) · Se mere »

Klon

Almindelig Liguster sætter bær med spiredygtige frø, men man ønsker ensartede hække, så derfor fremstilles der kun kloner af busken (eksempelvis 'Liga' og 'Listrum'). En klon er en organisme, der er en eksakt genetisk kopi af en anden.

Klon og Mannaask · Klon og Vedbend (art) · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Knop (plantedel) og Mannaask · Knop (plantedel) og Vedbend (art) · Se mere »

Løvskov

Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.

Løvskov og Mannaask · Løvskov og Vedbend (art) · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Mannaask og Planter · Planter og Vedbend (art) · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Mannaask og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Vedbend (art) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Mannaask og Tokimbladede · Tokimbladede og Vedbend (art) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Mannaask og Vedbend (art)

Mannaask har 52 relationer, mens Vedbend (art) har 44. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 11.46% = 11 / (52 + 44).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Mannaask og Vedbend (art). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: