Ligheder mellem Mannaask og Vintereg
Mannaask og Vintereg har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Dækfrøede planter, Europa, Kegle (geometri), Knop (plantedel), Krone (plantedel), Planter, Rod (plantedel), Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme).
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Mannaask · Blad (plantedel) og Vintereg ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Mannaask · Bladrand og Vintereg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Mannaask · Blomst og Vintereg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Mannaask · Dækfrøede planter og Vintereg ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Mannaask · Europa og Vintereg ·
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Kegle (geometri) og Mannaask · Kegle (geometri) og Vintereg ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Mannaask · Knop (plantedel) og Vintereg ·
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Krone (plantedel) og Mannaask · Krone (plantedel) og Vintereg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Mannaask og Planter · Planter og Vintereg ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Mannaask og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Vintereg ·
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Mannaask og Stamme (plantedel) · Stamme (plantedel) og Vintereg ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Mannaask og Tokimbladede · Tokimbladede og Vintereg ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Mannaask og Vintereg
- Hvad de har til fælles Mannaask og Vintereg
- Ligheder mellem Mannaask og Vintereg
Sammenligning mellem Mannaask og Vintereg
Mannaask har 52 relationer, mens Vintereg har 43. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 13.68% = 13 / (52 + 43).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Mannaask og Vintereg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: