Manuel 1. Komnenos og Middelhavslandene

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Manuel 1. Komnenos og Middelhavslandene

Manuel 1. Komnenos vs. Middelhavslandene

Manuel 1. Komnenos (Μανουήλ Α' Κομνηνός, Manouēl I Komnēnos) (28. november 1118 – 24. september 1180) var en østromersk kejser i 1100-tallet, som regerede i en skelsættende periode for det Østromerske Kejserdømme og middelhavsområdet. Han var ivrig efter at genskabe det byzantinske rige som en supermagt i middelhavsområdet, og han førte en energisk og ambitiøs udenrigspolitik. Undervejs indgik han alliancer med paven og det genopstandne Vesteuropa, invaderede Italien, håndterede med held at det 2. korstog passerede gennem hans rige og etablerede et byzantinsk protektorat over Korsridderstaterne i Det hellige land. I lyset af muslimske fremstød i det hellige land, gjorde han fælles sag med kongeriget Jerusalem og deltog i en fælles invasion af Fatimide-kalifatet i Ægypten. Manuel omskabte det politiske kort over Balkan og det østlige Middelhavsområde, og satte kongeringerne Ungarn og Outremer under byzantinsk overherredømme, og kæmpede aggressivt mod sine naboer i såvel vest som øst. I slutningen af hans regeringstid blev Manuels sejre i øst bragt i fare af et alvorligt nederlag i Slaget ved Myriokephalon, som i høj grad skyldtes hans overmod ved at angribe en velforsvaret Seljukisk stilling. Han blev af grækerne kaldt ho Megas (ὁ Μέγας, der kan oversættes med "den store") og Manuel er kendt for at have inspireret til intens loyalitet blandt de som tjente ham. Han fremtræder også som en helt i en historie, som blev skrevet af hans sekretær, John Kinnamos, hvor han tilskrives alle dyder. Manuel, som var påvirket af hans forbindelse til de vestlige korsriddere, havde ry for at være "den mest velsignede kejser af Konstantinopel" også i dele af den latinske verden.P. Magdalino, The Empire of Manuel I Komnenos, 3 Moderne historikere har imidlertid været knap så begejstrede for ham. Nogle af dem hævder, at den store magt han besad ikke skyldtes hans egne handlinger, men skyldtes det dynasti han repræsenterede. De hævder også at, da det byzantinske kejserdømmes magt blev dramatisk indskrænket efter hans død, at det kun er naturligt at se efter årsagerne til denne nedgang i hans regeringstid.P. Magdalino, The Empire of Manuel I Komnenos, 3–4. Middelhavslandene i og omkring Middelhavet. ''(Kilde: NASA)'' Steneg på en mark i Spanien Naxos. ''(Foto: Heiko Gorski)'' Middelhavslandene er en betegnelse for lande som ligger ved eller i Middelhavet.

Afrika

Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.

Afrika og Manuel 1. Komnenos · Afrika og Middelhavslandene · Se mere »

Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk (latinsk alfabet): Bosna i Hercegovina, bosnisk og serbisk (kyrillisk alfabet): Боснa и Херцеговина) er et land på Balkanhalvøen omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor landet har en smal adgang til Adriaterhavet.

Bosnien-Hercegovina og Manuel 1. Komnenos · Bosnien-Hercegovina og Middelhavslandene · Se mere »

Cypern

Cypern (Κύπρος, Kıbrıs) er en ø i Middelhavet ca.

Cypern og Manuel 1. Komnenos · Cypern og Middelhavslandene · Se mere »

Egypten

Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.

Egypten og Manuel 1. Komnenos · Egypten og Middelhavslandene · Se mere »

Evia

Evia (græsk: Εύβοια Évia, oldgræsk: Εὔβοια Eúboia, tidligere Euboia) er den næststørste af de græske øer efter Kreta.

Evia og Manuel 1. Komnenos · Evia og Middelhavslandene · Se mere »

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Italien og Manuel 1. Komnenos · Italien og Middelhavslandene · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Manuel 1. Komnenos og Romerriget · Middelhavslandene og Romerriget · Se mere »

Sicilien

Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.

Manuel 1. Komnenos og Sicilien · Middelhavslandene og Sicilien · Se mere »

Spanien

Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.

Manuel 1. Komnenos og Spanien · Middelhavslandene og Spanien · Se mere »

Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.

Manuel 1. Komnenos og Syrien · Middelhavslandene og Syrien · Se mere »