Manuel 1. Komnenos og Tidslinje for det byzantinske rige

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Manuel 1. Komnenos og Tidslinje for det byzantinske rige

Manuel 1. Komnenos vs. Tidslinje for det byzantinske rige

Manuel 1. Komnenos (Μανουήλ Α' Κομνηνός, Manouēl I Komnēnos) (28. november 1118 – 24. september 1180) var en østromersk kejser i 1100-tallet, som regerede i en skelsættende periode for det Østromerske Kejserdømme og middelhavsområdet. Han var ivrig efter at genskabe det byzantinske rige som en supermagt i middelhavsområdet, og han førte en energisk og ambitiøs udenrigspolitik. Undervejs indgik han alliancer med paven og det genopstandne Vesteuropa, invaderede Italien, håndterede med held at det 2. korstog passerede gennem hans rige og etablerede et byzantinsk protektorat over Korsridderstaterne i Det hellige land. I lyset af muslimske fremstød i det hellige land, gjorde han fælles sag med kongeriget Jerusalem og deltog i en fælles invasion af Fatimide-kalifatet i Ægypten. Manuel omskabte det politiske kort over Balkan og det østlige Middelhavsområde, og satte kongeringerne Ungarn og Outremer under byzantinsk overherredømme, og kæmpede aggressivt mod sine naboer i såvel vest som øst. I slutningen af hans regeringstid blev Manuels sejre i øst bragt i fare af et alvorligt nederlag i Slaget ved Myriokephalon, som i høj grad skyldtes hans overmod ved at angribe en velforsvaret Seljukisk stilling. Han blev af grækerne kaldt ho Megas (ὁ Μέγας, der kan oversættes med "den store") og Manuel er kendt for at have inspireret til intens loyalitet blandt de som tjente ham. Han fremtræder også som en helt i en historie, som blev skrevet af hans sekretær, John Kinnamos, hvor han tilskrives alle dyder. Manuel, som var påvirket af hans forbindelse til de vestlige korsriddere, havde ry for at være "den mest velsignede kejser af Konstantinopel" også i dele af den latinske verden.P. Magdalino, The Empire of Manuel I Komnenos, 3 Moderne historikere har imidlertid været knap så begejstrede for ham. Nogle af dem hævder, at den store magt han besad ikke skyldtes hans egne handlinger, men skyldtes det dynasti han repræsenterede. De hævder også at, da det byzantinske kejserdømmes magt blev dramatisk indskrænket efter hans død, at det kun er naturligt at se efter årsagerne til denne nedgang i hans regeringstid.P. Magdalino, The Empire of Manuel I Komnenos, 3–4. Udviklingen før rigsdelingen i 395 324: Konstantin den Store bliver Romerrigets eneherre.

Apenniniske halvø

Satellitfoto, marts 2003 Apenniniske halvø, eller den italienske halvø, er en støvleformet halvø som ligger i Middelhavet og udgør størstedelen af Italien.

Apenniniske halvø og Manuel 1. Komnenos · Apenniniske halvø og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Bulgarien

Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.

Bulgarien og Manuel 1. Komnenos · Bulgarien og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Dalmatien

Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.

Dalmatien og Manuel 1. Komnenos · Dalmatien og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Det Byzantinske Rige og Manuel 1. Komnenos · Det Byzantinske Rige og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Hagia Sophia

Hagia Sophia Kristus-mosaik i Hagia-Sofia Kirkerummet. Det røde stillads til højre i billedet skyldes at kuppelhvælvet er under konservering. Hagia Sophia eller Agia Sophia (græsk: Άγια Σοφία betyder Den Hellige Visdom, tyrkisk: Ayasofya) er det største byzantinske monument i det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).

Hagia Sophia og Manuel 1. Komnenos · Hagia Sophia og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Heraklios den yngre (østromersk kejser)

En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.

Heraklios den yngre (østromersk kejser) og Manuel 1. Komnenos · Heraklios den yngre (østromersk kejser) og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Italien og Manuel 1. Komnenos · Italien og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Johannes 2. Komnenos

Johannes 2.

Johannes 2. Komnenos og Manuel 1. Komnenos · Johannes 2. Komnenos og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Justinian 1.

Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.

Justinian 1. og Manuel 1. Komnenos · Justinian 1. og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Konstantin den Store og Manuel 1. Komnenos · Konstantin den Store og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Konstantinopel og Manuel 1. Komnenos · Konstantinopel og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Korsfarerstat

En korsfarerstat er en stat, som er blevet befolket af korsfarere i forbindelse med et eller flere korstog.

Korsfarerstat og Manuel 1. Komnenos · Korsfarerstat og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Korstog

Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.

Korstog og Manuel 1. Komnenos · Korstog og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Latin og Manuel 1. Komnenos · Latin og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Republikken Venedig

Republikken Venedig (venetiansk: (Serenìsima) Repùblica Vèneta eller Repùblica de Venesia, italiensk: Serenissima Repubblica di Venezia) var en stat i Italien som udviklede sig fra byen Venedig og eksisterede i næsten 1.000 år.

Manuel 1. Komnenos og Republikken Venedig · Republikken Venedig og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Manuel 1. Komnenos og Romerriget · Romerriget og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Seldsjukker

Seldsjukiske imperium i dets største udstrækning 1092. De resterende seldsjukiske småriger i slutningen af 1300-tallet. Seldsjukker (også seldshukker, rigtigere seldjukider) var et tyrkisk dynasti, der herskede i Persien og Forasien i 11.—13.

Manuel 1. Komnenos og Seldsjukker · Seldsjukker og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Slaget ved Manzikert

Slaget skildret i et fransk middelalderligt skrift fra 1400-tallet. Alp Arslan ydmyger kejser Romanos IV Diogenes efter sejren i slaget ved Manzikert. Fra en fransk illustreret oversættelse af Giovanni Boccaccios ''De Casibus Virorum Illustrium'' fra det 15. århundrede. Hærenes fremrykning. Slaget ved Manzikert stod den 26. august 1071 mellem Det Østromerske Rige og seldsjukkerne ved byen Manzikert (nu Malazgirt), nord for Tyrkiets største sø Vansøen i den sydøstlige del af landet.

Manuel 1. Komnenos og Slaget ved Manzikert · Slaget ved Manzikert og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »

Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.

Manuel 1. Komnenos og Syrien · Syrien og Tidslinje for det byzantinske rige · Se mere »