Mao Zedong og Om personkulten og dens konsekvenser
Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.
Forskel mellem Mao Zedong og Om personkulten og dens konsekvenser
Mao Zedong vs. Om personkulten og dens konsekvenser
Mao Zedong (26. december 1893 – 9. september 1976), også kendt som Formand Mao, var en kinesisk kommunistisk revolutionær, der blev kendt som grundlægger af Folkerepublikken Kina, som han ledede som formand for Kinas kommunistiske parti fra etableringen i 1949 og frem til sin død i 1976. Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20. kongres den 25. februar 1956. Khrusjtjovs tale var stærkt kritisk overfor de gerninger, som Sovjetuniones tidligere leder Josef Stalin havde begået under sit lederskab, særlig Den store udrensning og den tilknyttede terror. Khrusjtjov anklagede i talen Stalin for at have opbygget en personkult om sit lederskab i stedet for at have været tro mod kommunismens idealer. Talen blev holdt internt for kommunistpartiets ledere og var ikke tiltænkt at blive offentliggjort for befolkningen i Sovjetunionen. Talen blev oplæst i kommunistpartiets lokale afdelinger og blev sendt til kommunistpartierne i Østblokken. Talen blev lækket og blev offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956. Da talen blev holdt, var den chokerende. Der er rapporter om, at nogle af tilhørerne fik hjerteanfald, og at andre efterfølgende begik selvmord som følge af den chokerende afsløring af Stalins omfattende udøvelse af terror. Blandt mange i kommunistpartiet og i den almindelige befolkning vakte talen også bestyrtelse. Personkulten om Stalin havde vedholdende gennem propaganda hyldet Stalins "geni" og ufejlbarlighed, og Khrusjtjovs afstandstagen til Stalin medførte flere steder skepsis og endog modstand, særlig i den Georgiske sovjetrepublik (Stalin var georgier), hvor der i 1956 opstod uroligheder, der måtte nedkæmpes af hæren den 9. marts 1956.Ronald Grigor Suny, The Making of the Georgian Nation. Bloomington: Indiana University Press, 1994; pp. 303–305. Talen anses som en af de væsentligste faktorer bag Opstanden i Ungarn i oktober 1956. I vesten udløste talen også omfattende uro på den organiserede venstrefløj, der på daværende tidspunkt i hovedsagen var opdelt i en socialdemokratisk del og en Moskva-tro kommunistisk del. Talen medførte splittelser i flere vestlige kommunistpartier. I Danmark skabte talen splittelse i DKP, der senere efter opstanden i Ungarn medførte dannelsen af SF. I USA mistede det amerikanske kommunistparti, CPUSA, mere end 30.000 medlemmer i løbet af få uger efter talens offentliggørelse. Talen anses som en af de væsentligste årsager til Det kinesisk-sovjetiske brud, hvor Kina under Mao Zedong og Folkerepublikken Albanien under Enver Hoxha fordømte Khrusjtjov som revisionist og herefter dannede en anti-revisionist alliance, der kritiserede ledelsen i det sovjetiske kommunistparti for at have forladt vejen til den leninistisk-stalinistiske vej til kommunismen. Talen var en af milepælene i det opbrud, som Khrusjtjov satte i gang i Sovjetunionen, der blandt andet gik ud på en afstalinisering. Talen ses dog også som udtryk for Khrusjtjovs ønske om at sikre sin kontrol med kommunistpartiet i årene efter Stalins død, hvor Khrusjtjov havde behov for at udmanøvrere konkurrenter til magten, bl.a. Georgij Malenkov og faste støtter af Stalin som eksempelvis Vjatjeslav Molotov, der i varierende omfang havde været involveret i Stalins terror og udrensninger. Khrusjtjovs rapport fik tilnavnet "Den Hemmelige Tale", da talen blev holdt på et lukket møde kun for partidelegerede, hvor gæster og pressen ikke havde adgang. Talens indhold blev drøftet indgående i forskellige partiafdelinger i marts måned 1956. Talens tekst blev først officielt offentliggjort i Sovjetunionen i 1989 i forbindelse med Mikhail Gorbatjovs indførelse af glasnost, der skulle sikre åbenhed i det sovjetiske samfund.
Ligheder mellem Mao Zedong og Om personkulten og dens konsekvenser
Mao Zedong og Om personkulten og dens konsekvenser har 9 ting til fælles (i Unionpedia): Josef Stalin, Kina, Kommunisme, Leninisme, Personkult, Sovjetunionen, Sovjetunionens kommunistiske parti, The New York Times, Udenrigsministeriet (USA).
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.
Josef Stalin og Mao Zedong · Josef Stalin og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Kina og Mao Zedong · Kina og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »
I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.
Kommunisme og Mao Zedong · Kommunisme og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »
Leninisme er en betegnelse for den socialistiske/kommunistiske retning, som Lenin beskrev i sine værker.
Leninisme og Mao Zedong · Leninisme og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »
Den nordkoreanske leder Kim Il-sung En personkult kan enten henvise til dyrkelsen af specifikke enkeltpersoner af specifikke grupper eller den generelle dyrkelse af individet i det moderne samfund.
Mao Zedong og Personkult · Om personkulten og dens konsekvenser og Personkult · Se mere »
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Mao Zedong og Sovjetunionen · Om personkulten og dens konsekvenser og Sovjetunionen · Se mere »
Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) (Коммунистическая партия Советского Союза) var Sovjetunionens statsbærende parti og moderpartiet for den internationale kommunistbevægelse indtil 1960'erne, hvor maoismen og eurokommunismen blev selvstændige retninger.
Mao Zedong og Sovjetunionens kommunistiske parti · Om personkulten og dens konsekvenser og Sovjetunionens kommunistiske parti · Se mere »
250px ''The New York Times''' hovedkvarter på 620 Eighth Avenue. Indgang til det gamle hovedkvarter (1913 - 2007) på 229 West 43th Street. The New York Times er en amerikansk avis, der publiceres fra New York af The New York Times Company.
Mao Zedong og The New York Times · Om personkulten og dens konsekvenser og The New York Times · Se mere »
Udenrigsministeriet i USA (litt. USA's Statsdepartment) er et ministerium i den amerikanske regering med ansvar for udenrigsanliggender.
Mao Zedong og Udenrigsministeriet (USA) · Om personkulten og dens konsekvenser og Udenrigsministeriet (USA) · Se mere »
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Mao Zedong og Om personkulten og dens konsekvenser
- Hvad de har til fælles Mao Zedong og Om personkulten og dens konsekvenser
- Ligheder mellem Mao Zedong og Om personkulten og dens konsekvenser
Sammenligning mellem Mao Zedong og Om personkulten og dens konsekvenser
Mao Zedong har 215 relationer, mens Om personkulten og dens konsekvenser har 35. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 3.60% = 9 / (215 + 35).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Mao Zedong og Om personkulten og dens konsekvenser. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
