Ligheder mellem Margrethe af Skotland (helgen) og Vilhelm Erobreren
Margrethe af Skotland (helgen) og Vilhelm Erobreren har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksiske Krønike, Edgar Ætheling, Edvard Bekenderen, Henrik 1. af England, Knud den Store, Konge, Malcolm 3. af Skotland, Normannere.
Angelsaksiske Krønike
Første side i Peterborough-krøniken. Den Angelsaksiske Krønike beretter om begivenheder fra de Britiske Øer til år 1154.
Angelsaksiske Krønike og Margrethe af Skotland (helgen) · Angelsaksiske Krønike og Vilhelm Erobreren ·
Edgar Ætheling
Edgar Ætheling eller Eadgar II (ca. 1051 – ca. 1126) blev født i Ungarn grundet farens eksil.
Edgar Ætheling og Margrethe af Skotland (helgen) · Edgar Ætheling og Vilhelm Erobreren ·
Edvard Bekenderen
Edvard Bekenderen (1004 – 4/5. januar 1066) var den næstsidste angelsaksiske konge af England.
Edvard Bekenderen og Margrethe af Skotland (helgen) · Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren ·
Henrik 1. af England
Henrik 1. (Henry I; Henri I) (født mellem maj 1068 og maj 1069, død 1. december 1135 i Normandiet), også kendt som Henry Beauclerc, var konge af England fra 1100 til 1135.
Henrik 1. af England og Margrethe af Skotland (helgen) · Henrik 1. af England og Vilhelm Erobreren ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Margrethe af Skotland (helgen) · Knud den Store og Vilhelm Erobreren ·
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Konge og Margrethe af Skotland (helgen) · Konge og Vilhelm Erobreren ·
Malcolm 3. af Skotland
Malcolm 3.
Malcolm 3. af Skotland og Margrethe af Skotland (helgen) · Malcolm 3. af Skotland og Vilhelm Erobreren ·
Normannere
Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.
Margrethe af Skotland (helgen) og Normannere · Normannere og Vilhelm Erobreren ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Margrethe af Skotland (helgen) og Vilhelm Erobreren
- Hvad de har til fælles Margrethe af Skotland (helgen) og Vilhelm Erobreren
- Ligheder mellem Margrethe af Skotland (helgen) og Vilhelm Erobreren
Sammenligning mellem Margrethe af Skotland (helgen) og Vilhelm Erobreren
Margrethe af Skotland (helgen) har 81 relationer, mens Vilhelm Erobreren har 189. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 2.96% = 8 / (81 + 189).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Margrethe af Skotland (helgen) og Vilhelm Erobreren. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: