Marskal af Jugoslavien og Serbokroatisk

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Marskal af Jugoslavien og Serbokroatisk

Marskal af Jugoslavien vs. Serbokroatisk

Marskal af Jugoslavien (serbokroatisk, slovensk: Maršal Jugoslavije, kyrillisk: Маршал Југославије; makedonsk: Маршал на Југославија) var den højeste rang i den jugoslaviske folkehær (ligestillet med en feltmarskal), og fungerede samtidig som en jugoslavisk hædersbevisning. Officielt sprog Kroatisk, Serbisk, Bosnisk, Montenegrinsk (2006) Serbokroatisk er betegnelsen for en sproggruppe eller et såkaldt diasystem, der tales i Serbien, Kroatien, Bosnien og Hercegovina og Montenegro, samt i mindre omfang i Kosovo.

Makedonsk (sprog)

Makedonsk (makedonsk: македонски јазик,, IPA) er et sydslavisk sprog, der tales af 1.407.810(2011).

Makedonsk (sprog) og Marskal af Jugoslavien · Makedonsk (sprog) og Serbokroatisk · Se mere »

Serbokroatisk

Officielt sprog Kroatisk, Serbisk, Bosnisk, Montenegrinsk (2006) Serbokroatisk er betegnelsen for en sproggruppe eller et såkaldt diasystem, der tales i Serbien, Kroatien, Bosnien og Hercegovina og Montenegro, samt i mindre omfang i Kosovo.

Marskal af Jugoslavien og Serbokroatisk · Serbokroatisk og Serbokroatisk · Se mere »

Slovensk (sprog)

Slovensk (slovenski jezik eller slovenščina) er et slavisk sprog, der tales af lidt over 2 mio.

Marskal af Jugoslavien og Slovensk (sprog) · Serbokroatisk og Slovensk (sprog) · Se mere »

Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien

Jugoslavien, officielt den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien (SFR Jugoslavien, ofte forkortet med den engelske forkortelse SFRY), var en forbundsstat, der eksisterede fra kort efter anden verdenskrig og frem til 1992, hvor den gik i opløsning i forbindelse med de jugoslaviske krige. Det var en erklæret socialistisk multietnisk forbundsstat, der bestod af seks socialistiske republikker: Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Makedonien. Herudover omfattede den også to autonome provinser i Serbien: Kosovo og Vojvodina. Efter oprindeligt at have været en del af Østblokken, skiftede landet retning efter Tito-Stalin-konflikten i 1948, så det igennem størstedelen af den kolde krig førte en neutral international politik, og blev et af de grundlæggende medlemmer af De alliancefrie landes bevægelse. Efter Titos død 4. maj 1980 begyndte økonomien i SFR Jugoslavien at kollapse, hvilket øgede arbejdsløsheden og inflationen. Den økonomiske krise førte i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne til stigende etnisk nationalisme og politisk uenighed. Efter Berlinmurens fald og de kommunistiske regimers kollaps i Østeuropa i 1989, mislykkedes bestræbelserne på at gå over til en konføderation; de to rigeste republikker, Kroatien og Slovenien, løsrev sig og opnåede en vis international anerkendelse i 1991. Føderationen blev opløst langs de føderale grænser, en proces der blev fremskyndet af en række krige og væbnede konflikter mellem føderationens etniske befolkningsgrupper, og føderationen gik formelt i opløsning den 27. april 1992. To republikker, Serbien og Montenegro, forblev som en reststat under navnet Forbundsrepublikken Jugoslavien, eller FR Jugoslavien, men denne stat blev ikke internationalt anerkendt som den officielle efterfølgerstat til SFR Jugoslavien.

Marskal af Jugoslavien og Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien · Serbokroatisk og Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien · Se mere »