Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Massefylde og Solen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Massefylde og Solen

Massefylde vs. Solen

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang. Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ligheder mellem Massefylde og Solen

Massefylde og Solen har 24 ting til fælles (i Unionpedia): Ammoniak, Brint, Carbon, Gas, Grundstof, Guld, Helium, Ilt, Jern, Jorden, Kilogram, Kuldioxid, Kvælstof, Luft, Magnesium, Masse (fysik), Meter, Neon, Olie, Rumfang, Silicium, Svovl, Uran, Vand.

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Ammoniak og Massefylde · Ammoniak og Solen · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Massefylde · Brint og Solen · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Carbon og Massefylde · Carbon og Solen · Se mere »

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Gas og Massefylde · Gas og Solen · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Grundstof og Massefylde · Grundstof og Solen · Se mere »

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Guld og Massefylde · Guld og Solen · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Helium og Massefylde · Helium og Solen · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ilt og Massefylde · Ilt og Solen · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Jern og Massefylde · Jern og Solen · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Jorden og Massefylde · Jorden og Solen · Se mere »

Kilogram

Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).

Kilogram og Massefylde · Kilogram og Solen · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Kuldioxid og Massefylde · Kuldioxid og Solen · Se mere »

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Kvælstof og Massefylde · Kvælstof og Solen · Se mere »

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Luft og Massefylde · Luft og Solen · Se mere »

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Magnesium og Massefylde · Magnesium og Solen · Se mere »

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Masse (fysik) og Massefylde · Masse (fysik) og Solen · Se mere »

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Massefylde og Meter · Meter og Solen · Se mere »

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Massefylde og Neon · Neon og Solen · Se mere »

Olie

En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.

Massefylde og Olie · Olie og Solen · Se mere »

Rumfang

Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.

Massefylde og Rumfang · Rumfang og Solen · Se mere »

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Massefylde og Silicium · Silicium og Solen · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Massefylde og Svovl · Solen og Svovl · Se mere »

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Massefylde og Uran · Solen og Uran · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Massefylde og Vand · Solen og Vand · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Massefylde og Solen

Massefylde har 115 relationer, mens Solen har 372. Da de har til fælles 24, den Jaccard indekset er 4.93% = 24 / (115 + 372).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Massefylde og Solen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: