Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Matematik og Matematisk logik

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Matematik og Matematisk logik

Matematik vs. Matematisk logik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse). Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.

Ligheder mellem Matematik og Matematisk logik

Matematik og Matematisk logik har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Aksiom, Aritmetik, Bertrand Russell, Bevis (matematik), Datalogi, David Hilbert, Filosofi, Gödels ufuldstændighedssætning, Geometri, Georg Cantor, Infinitesimal, Kurt Gödel, Logik, Mængdelære, Naturligt tal, Springer Science+Business Media.

Aksiom

Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.

Aksiom og Matematik · Aksiom og Matematisk logik · Se mere »

Aritmetik

Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.

Aritmetik og Matematik · Aritmetik og Matematisk logik · Se mere »

Bertrand Russell

Bertrand Arthur William Russell, den 3.

Bertrand Russell og Matematik · Bertrand Russell og Matematisk logik · Se mere »

Bevis (matematik)

Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.

Bevis (matematik) og Matematik · Bevis (matematik) og Matematisk logik · Se mere »

Datalogi

Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.

Datalogi og Matematik · Datalogi og Matematisk logik · Se mere »

David Hilbert

David Hilbert (født 23. januar 1862, død 14. februar 1943) var en tysk matematiker.

David Hilbert og Matematik · David Hilbert og Matematisk logik · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Filosofi og Matematik · Filosofi og Matematisk logik · Se mere »

Gödels ufuldstændighedssætning

Gödels ufuldstændighedssætning er en sætning indenfor matematisk logik, som blev bevist af Kurt Gödel, som svar på Hilberts andet problem.

Gödels ufuldstændighedssætning og Matematik · Gödels ufuldstændighedssætning og Matematisk logik · Se mere »

Geometri

Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.

Geometri og Matematik · Geometri og Matematisk logik · Se mere »

Georg Cantor

Georg Ferdinand Ludwig Philipp Cantor (født 3. marts 1845 i Sankt Petersborg, død 6. januar 1918 i Halle) var en tysk matematiker; professor i Halle.

Georg Cantor og Matematik · Georg Cantor og Matematisk logik · Se mere »

Infinitesimal

Infinitesimal (af latin infinitesimus) er en betegnelse for noget, der er så uendeligt småt, at der ikke umiddelbart er nogen måde at se eller måle værdien.

Infinitesimal og Matematik · Infinitesimal og Matematisk logik · Se mere »

Kurt Gödel

Kurt Friedrich Gödel (født 28. april 1906 i Brno, død 14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker.

Kurt Gödel og Matematik · Kurt Gödel og Matematisk logik · Se mere »

Logik

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.

Logik og Matematik · Logik og Matematisk logik · Se mere »

Mængdelære

Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.

Mængdelære og Matematik · Mængdelære og Matematisk logik · Se mere »

Naturligt tal

I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.

Matematik og Naturligt tal · Matematisk logik og Naturligt tal · Se mere »

Springer Science+Business Media

Springer Science+Business Media (tidligere: Springer-Verlag) er et tysk forlag, som kan føre sin historie tilbage til 1842, hvor den tyske boghandler Julius Springer åbnede egen boghandel i Berlin og samtidtigt startede en mindre forlagsvirksomhed.

Matematik og Springer Science+Business Media · Matematisk logik og Springer Science+Business Media · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Matematik og Matematisk logik

Matematik har 258 relationer, mens Matematisk logik har 52. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 5.16% = 16 / (258 + 52).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Matematik og Matematisk logik. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: