Ligheder mellem Matematik og Videnskabshistorie
Matematik og Videnskabshistorie har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Aksiom, Algebra, Aristoteles, Astronomi, Bevis (matematik), De fire elementer, Deduktion, Euklid, Euklids Elementer, Fysik, Geometri, Logik, Naturvidenskab, Oktaeder, Oldtidens Grækenland, Samfundsvidenskab, Sætning (matematik), Solen, Talteori, Videnskab, 0 (tal).
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Aksiom og Matematik · Aksiom og Videnskabshistorie ·
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Algebra og Matematik · Algebra og Videnskabshistorie ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Matematik · Aristoteles og Videnskabshistorie ·
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomi og Matematik · Astronomi og Videnskabshistorie ·
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Bevis (matematik) og Matematik · Bevis (matematik) og Videnskabshistorie ·
De fire elementer
De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.
De fire elementer og Matematik · De fire elementer og Videnskabshistorie ·
Deduktion
Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.
Deduktion og Matematik · Deduktion og Videnskabshistorie ·
Euklid
Euklid el.
Euklid og Matematik · Euklid og Videnskabshistorie ·
Euklids Elementer
Euklids Elementer i en udgave fra 1573 Euklids Elementer er en 13 binds lærebog i matematik og geometri skrevet af den græske matematiker Euklid i Egypten i begyndelsen af 3. århundrede f.Kr. Den anses for at være den mest succesfulde lærebog, der nogensinde er skrevet.
Euklids Elementer og Matematik · Euklids Elementer og Videnskabshistorie ·
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Fysik og Matematik · Fysik og Videnskabshistorie ·
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Geometri og Matematik · Geometri og Videnskabshistorie ·
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Logik og Matematik · Logik og Videnskabshistorie ·
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Matematik og Naturvidenskab · Naturvidenskab og Videnskabshistorie ·
Oktaeder
Et oktaeder (flertal: oktaedre) er et polyeder med otte sideflader.
Matematik og Oktaeder · Oktaeder og Videnskabshistorie ·
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Matematik og Oldtidens Grækenland · Oldtidens Grækenland og Videnskabshistorie ·
Samfundsvidenskab
Samfundsvidenskab er en fællesbetegnelse for de videnskaber, der beskæftiger sig med menneskelige samfund.
Matematik og Samfundsvidenskab · Samfundsvidenskab og Videnskabshistorie ·
Sætning (matematik)
En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.
Matematik og Sætning (matematik) · Sætning (matematik) og Videnskabshistorie ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Matematik og Solen · Solen og Videnskabshistorie ·
Talteori
Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.
Matematik og Talteori · Talteori og Videnskabshistorie ·
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Matematik og Videnskab · Videnskab og Videnskabshistorie ·
0 (tal)
0 km-stenen i Budapest 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Matematik og Videnskabshistorie
- Hvad de har til fælles Matematik og Videnskabshistorie
- Ligheder mellem Matematik og Videnskabshistorie
Sammenligning mellem Matematik og Videnskabshistorie
Matematik har 258 relationer, mens Videnskabshistorie har 161. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 5.01% = 21 / (258 + 161).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Matematik og Videnskabshistorie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: