Matematikkens filosofi og Matematikkens historie

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Matematikkens filosofi og Matematikkens historie

Matematikkens filosofi vs. Matematikkens historie

Matematikkens filosofi eller matematikfilosofi stiller nogle af de for matematikken mest grundlæggende spørgsmål, nemlig hvad er matematik og hvordan skal matematikken anvendes. Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.

Aksiom

Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.

Aksiom og Matematikkens filosofi · Aksiom og Matematikkens historie · Se mere »

Bertrand Russell

Bertrand Arthur William Russell, den 3.

Bertrand Russell og Matematikkens filosofi · Bertrand Russell og Matematikkens historie · Se mere »

David Hilbert

David Hilbert (født 23. januar 1862, død 14. februar 1943) var en tysk matematiker.

David Hilbert og Matematikkens filosofi · David Hilbert og Matematikkens historie · Se mere »

Geometri

Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.

Geometri og Matematikkens filosofi · Geometri og Matematikkens historie · Se mere »

Gottlob Frege

Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.

Gottlob Frege og Matematikkens filosofi · Gottlob Frege og Matematikkens historie · Se mere »

Kurt Gödel

Kurt Friedrich Gödel (født 28. april 1906 i Brno, død 14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker.

Kurt Gödel og Matematikkens filosofi · Kurt Gödel og Matematikkens historie · Se mere »

Logik

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.

Logik og Matematikkens filosofi · Logik og Matematikkens historie · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Matematik og Matematikkens filosofi · Matematik og Matematikkens historie · Se mere »

Matematiker

Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.

Matematiker og Matematikkens filosofi · Matematiker og Matematikkens historie · Se mere »

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Matematikkens filosofi og Platon · Matematikkens historie og Platon · Se mere »

Pythagoras

Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.

Matematikkens filosofi og Pythagoras · Matematikkens historie og Pythagoras · Se mere »