Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Matematikkens historie og Uendelighed

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Matematikkens historie og Uendelighed

Matematikkens historie vs. Uendelighed

Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod. Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.

Ligheder mellem Matematikkens historie og Uendelighed

Matematikkens historie og Uendelighed har 9 ting til fælles (i Unionpedia): Irrationale tal, Matematik, Mængdelære, Milet, Naturligt tal, Primtal, Russells paradoks, Zenon fra Elea, Zenons paradokser.

Irrationale tal

Irrationale tal Irrationale tal er i matematikken alle tal der er reelle, men ikke rationale.

Irrationale tal og Matematikkens historie · Irrationale tal og Uendelighed · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Matematik og Matematikkens historie · Matematik og Uendelighed · Se mere »

Mængdelære

Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.

Mængdelære og Matematikkens historie · Mængdelære og Uendelighed · Se mere »

Milet

Det antikke amfiteater i Milet. Milet (græsk: Μίλητος/Miletos) er en oldtidsby, der ligger på vestkysten af den anatoliske halvø tæt ved floden den store Mæander, i den moderne tyrkiske provins Aydin.

Matematikkens historie og Milet · Milet og Uendelighed · Se mere »

Naturligt tal

I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.

Matematikkens historie og Naturligt tal · Naturligt tal og Uendelighed · Se mere »

Primtal

Det højest kendte primtal efter år Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer.

Matematikkens historie og Primtal · Primtal og Uendelighed · Se mere »

Russells paradoks

Russells paradoks er udviklet af filosoffen Bertrand Russell som kritik af Gottlob Freges bog, Grundlagen der Arithmetik.

Matematikkens historie og Russells paradoks · Russells paradoks og Uendelighed · Se mere »

Zenon fra Elea

Zenon fra Elea (Ζήνων ὁ Ἐλεᾱ́της; 490-425 f.v.t.) var en førsokratisk græsk filosof og matematiker fra Elea i Syditalien og et medlem af den Eleatiske Skole grundlagt af Parmenides.

Matematikkens historie og Zenon fra Elea · Uendelighed og Zenon fra Elea · Se mere »

Zenons paradokser

Hvem kommer først? Haren eller skildpadden? Zenons Paradoks (efter Zenon fra Elea) er et tankeeksperiment, der leder til et paradoks.

Matematikkens historie og Zenons paradokser · Uendelighed og Zenons paradokser · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Matematikkens historie og Uendelighed

Matematikkens historie har 215 relationer, mens Uendelighed har 37. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 3.57% = 9 / (215 + 37).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Matematikkens historie og Uendelighed. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: