Ligheder mellem Matematikkens historie og Videnskabshistorie
Matematikkens historie og Videnskabshistorie har 33 ting til fælles (i Unionpedia): Aksiom, Algebra, Algoritme, Aristoteles, Arkimedes, Astronomi, Bevis (matematik), Brahmagupta, Deduktion, Definition, Den pythagoræiske læresætning, Det arabiske talsystem, Det gamle Egypten, Euklid, Euklids Elementer, Geometri, Irak, Kalender, Kileskrift, Logik, Matematik, Mesopotamien, Oldtidens Grækenland, Platon, Pythagoras, Pythagoræiske tal, Række (matematik), Retvinklet trekant, Solformørkelse, Sumer, ..., Talteori, Thales, 0 (tal). Expand indeks (3 mere) »
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Aksiom og Matematikkens historie · Aksiom og Videnskabshistorie ·
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Algebra og Matematikkens historie · Algebra og Videnskabshistorie ·
Algoritme
En algoritme (Kharazmi) er en utvetydig og abstrakt beskrivelse af, hvordan en specifik type problem løses terminerende.
Algoritme og Matematikkens historie · Algoritme og Videnskabshistorie ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Matematikkens historie · Aristoteles og Videnskabshistorie ·
Arkimedes
Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør.
Arkimedes og Matematikkens historie · Arkimedes og Videnskabshistorie ·
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomi og Matematikkens historie · Astronomi og Videnskabshistorie ·
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Bevis (matematik) og Matematikkens historie · Bevis (matematik) og Videnskabshistorie ·
Brahmagupta
Brahmagupta (født 598, død 668) var en indisk matematiker og astronom.
Brahmagupta og Matematikkens historie · Brahmagupta og Videnskabshistorie ·
Deduktion
Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.
Deduktion og Matematikkens historie · Deduktion og Videnskabshistorie ·
Definition
En definition er et udsagn, der afgrænser og forklarer et ords eller udtryks betydning.
Definition og Matematikkens historie · Definition og Videnskabshistorie ·
Den pythagoræiske læresætning
Et visuelt bevis for den pythagoræiske læresætning. Den pythagoræiske læresætning beskriver forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant.
Den pythagoræiske læresætning og Matematikkens historie · Den pythagoræiske læresætning og Videnskabshistorie ·
Det arabiske talsystem
Det indisk-arabiske talsystem, arabiske talsystem eller titalssystemet er verdens mest udbredte talsystem.
Det arabiske talsystem og Matematikkens historie · Det arabiske talsystem og Videnskabshistorie ·
Det gamle Egypten
Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.
Det gamle Egypten og Matematikkens historie · Det gamle Egypten og Videnskabshistorie ·
Euklid
Euklid el.
Euklid og Matematikkens historie · Euklid og Videnskabshistorie ·
Euklids Elementer
Euklids Elementer i en udgave fra 1573 Euklids Elementer er en 13 binds lærebog i matematik og geometri skrevet af den græske matematiker Euklid i Egypten i begyndelsen af 3. århundrede f.Kr. Den anses for at være den mest succesfulde lærebog, der nogensinde er skrevet.
Euklids Elementer og Matematikkens historie · Euklids Elementer og Videnskabshistorie ·
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Geometri og Matematikkens historie · Geometri og Videnskabshistorie ·
Irak
Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.
Irak og Matematikkens historie · Irak og Videnskabshistorie ·
Kalender
Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.
Kalender og Matematikkens historie · Kalender og Videnskabshistorie ·
Kileskrift
Kileskrifttavle Kileskrift er det ældste kendte skriftsystem.
Kileskrift og Matematikkens historie · Kileskrift og Videnskabshistorie ·
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Logik og Matematikkens historie · Logik og Videnskabshistorie ·
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Matematik og Matematikkens historie · Matematik og Videnskabshistorie ·
Mesopotamien
Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).
Matematikkens historie og Mesopotamien · Mesopotamien og Videnskabshistorie ·
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Matematikkens historie og Oldtidens Grækenland · Oldtidens Grækenland og Videnskabshistorie ·
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Matematikkens historie og Platon · Platon og Videnskabshistorie ·
Pythagoras
Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Matematikkens historie og Pythagoras · Pythagoras og Videnskabshistorie ·
Pythagoræiske tal
Pythagoræiske talsæt er hele positive talsæt der tilfredsstiller den pythagoræiske læresætning: Eksempler er (3, 4, 5) og (5, 12 13), der findes uendelig mange pythagoræiske talsæt.
Matematikkens historie og Pythagoræiske tal · Pythagoræiske tal og Videnskabshistorie ·
Række (matematik)
En række repræsenterer i matematikken en sum af et endeligt eller uendeligt antal led.
Matematikkens historie og Række (matematik) · Række (matematik) og Videnskabshistorie ·
Retvinklet trekant
Sider og vinkler i en retvinklet trekant En retvinklet trekant er en trekant hvori ét af de tre hjørner danner en ret vinkel, dvs.
Matematikkens historie og Retvinklet trekant · Retvinklet trekant og Videnskabshistorie ·
Solformørkelse
En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.
Matematikkens historie og Solformørkelse · Solformørkelse og Videnskabshistorie ·
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Matematikkens historie og Sumer · Sumer og Videnskabshistorie ·
Talteori
Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.
Matematikkens historie og Talteori · Talteori og Videnskabshistorie ·
Thales
Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.
Matematikkens historie og Thales · Thales og Videnskabshistorie ·
0 (tal)
0 km-stenen i Budapest 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.
0 (tal) og Matematikkens historie · 0 (tal) og Videnskabshistorie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Matematikkens historie og Videnskabshistorie
- Hvad de har til fælles Matematikkens historie og Videnskabshistorie
- Ligheder mellem Matematikkens historie og Videnskabshistorie
Sammenligning mellem Matematikkens historie og Videnskabshistorie
Matematikkens historie har 215 relationer, mens Videnskabshistorie har 161. Da de har til fælles 33, den Jaccard indekset er 8.78% = 33 / (215 + 161).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Matematikkens historie og Videnskabshistorie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: