Indholdsfortegnelse
84 relationer: Abstraktion, Akson, Aktionspotential, Alzheimers sygdom, Amygdala, Anamnese (sygehistorie), Apopleksi, Basalganglier, Benign, Bevidsthed, Bevidsthedsfilosofi, Biologisk neuralt netværk, Blod-hjerne-barriere, Blodkredsløbet, Celle (biologi), Centralnervesystemet, Cerebrospinalvæske, Claustrum, Demens, Depression (psykisk), Det psykofysiske problem, Dura mater, Eksekutive funktioner, Elektroencefalografi, Fornuft, Frenologi, Frontallap, Gliacelle, Grå substans, Hippocampus, Histologi, Hjernebark, Hjernebjælke, Hjernehinde, Hjernekasse, Hjerneskade, Hjernestamme, Hvid substans, Hypofyse, Hypothalamus, Infektion, Intelligenskvotient, Isselappen, Koglekirtel, Kranium, Kræft, Lillehjerne, Limbiske system, Lukket hovedlæsion, Medulla oblongata, ... Expand indeks (34 mere) »
Abstraktion
Abstraktion er den tankevirksomhed, hvor man koncentrerer sig om hovedsagen og ser bort fra mindre væsentlige detaljer, eller hvor man finder fælles egenskaber ved en række begreber eller ting.
Se Menneskehjerne og Abstraktion
Akson
Akson (fra græsk ἄξων áxōn, akse) axon eller nervefiber er et langt, slankt fremspring af en nervecelle eller neuron hos hvirveldyr, der typisk laver elektriske impulser kendt som virkningspotentialer væk fra nervecellens cellekrop.
Aktionspotential
Nerveimpulsen ad en neuron alt.
Se Menneskehjerne og Aktionspotential
Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom (forkortet AD fra engelsk Alzheimer's disease eller Alzheimers) er en kronisk neurodegenerativ sygdom, som er årsag til mellem 60 % og 70 % af alle tilfælde af demens.
Se Menneskehjerne og Alzheimers sygdom
Amygdala
Amygdalas placering i hjernen Amygdala (på dansk mandelkernen) er et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner.
Anamnese (sygehistorie)
Anamnese (gr: αναμνησις anamnesis "erindring") er betegnelsen for patientens egen redegørelse for sin sygehistorie eller generelt for en patients sygehistorie.
Se Menneskehjerne og Anamnese (sygehistorie)
Apopleksi
Apopleksi (apoplexia cerebri, også kendt som slagtilfælde, hjerneblødning, blodprop i hjernen og stroke) er en pludseligt opstået neurologisk skade eller udfald på baggrund af iskæmi (nedsat blodforsyning) i hjernen.
Se Menneskehjerne og Apopleksi
Basalganglier
Basalgangliernes anatomi Basalganglier er områder af grå hjernesubstans (nervecellelegemer), der er placeret dybt i hver af storhjernens halvdele.
Se Menneskehjerne og Basalganglier
Benign
Benign betyder godartet i medicinsk sprogbrug, hvor det benyttes til at karakterisere tumorer, der er godartede (benigne) (Og ikke ondartede (maligne). En tumor, som er benign, er en svulst, som hverken er livstruende, eller som danner metastaser, og hvor der ikke er noget unormalt i måden cellerne vokser på, bortset fra at der er for mange af dem og uden for organismens normale vækstkontrol.
Bevidsthed
En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Den grundlæggende betydning af bevidsthed er oplevelse, det at opleve noget.
Se Menneskehjerne og Bevidsthed
Bevidsthedsfilosofi
A frenologisk kortlægning af hjernen – frenologi var blandt de første forsøg på at korrelere mentale funktioner med specifikke dele af hjernen Bevidsthedsfilosofi er en gren af filosofien, som studerer sindet, mentale begivenheder, funktioner, egenskaber og bevidsthed, samt deres forbindelse til den fysiske krop, særligt hjernen.
Se Menneskehjerne og Bevidsthedsfilosofi
Biologisk neuralt netværk
Den menneskelige hjerne består bl.a. af nerveceller, der kaldes neuroner.
Se Menneskehjerne og Biologisk neuralt netværk
Blod-hjerne-barriere
Del af netværket af kapillærer, der forsyner hjernecellerne. Blod-hjerne-barrieren er en barriere der adskiller det cirkulerende blod fra hjernevævet.
Se Menneskehjerne og Blod-hjerne-barriere
Blodkredsløbet
Skematisk billede af kredsløbet. De røde blodkar fører det iltede blod fra lungerne gennem hjertet til kroppen, de blå blodkar fører det af-iltede blod fra kroppen gennem hjertet til lungerne Blodkredsløbet (det kardiovaskulære system eller kredsløbet) er betegnelsen for det system af blodkar og organer, der med blodet bringer ilt, næring, hormoner m.v.
Se Menneskehjerne og Blodkredsløbet
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Menneskehjerne og Celle (biologi)
Centralnervesystemet
(1) Hjernen (2) Centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) (3) Rygmarven Centralnervesystemet (CNS) er en del af nervesystemet der inddeles i cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), diencephalon (mellemhjernen), mesencephalon (midthjernen), pons (hjernebroen), medulla oblongata (den forlængede marv) og medulla spinalis (rygmarven).
Se Menneskehjerne og Centralnervesystemet
Cerebrospinalvæske
Cerebrospinalvæsken (CSF, rygmarvsvæske) er en klar og farveløs væske, som støtter og beskytter centralnervesystemet mod skader.
Se Menneskehjerne og Cerebrospinalvæske
Claustrum
Tegning af transversalt snit i menneskets storhjerne med fremhævelse af claustrum. Claustrum er en tynd hjernestruktur af grå substans, og i hver af de to hjernehalvdele sidder den mellem putamen og den del af hjernebarken der betegnes insula.
Se Menneskehjerne og Claustrum
Demens
Demens (fra latin de- (fra, væk fra) og mens (sind)) er en svækkelse af hjernens kognitive funktioner ud over, hvad der normalt forventes som følge af alderdom.
Depression (psykisk)
Depression (også kaldet klinisk depression, unipolar depression og sygelig depression) er en sindslidelse, der først og fremmest er karakteriseret ved sænket stemningsleje.
Se Menneskehjerne og Depression (psykisk)
Det psykofysiske problem
... kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, osv. … Det psykofysiske problem er et af filosofiens store problemer.
Se Menneskehjerne og Det psykofysiske problem
Dura mater
Tværsnit gennem hjernens forskellige hinder. Dura mater, på dansk ofte betegnet den hårde hjernehinde, er den yderste af de tre hjernehinder (Latin: meninges), og den, som har den største indflydelse på hjernens form og opdeling, da den i kraniet danner hjerneseptaerne via dybe folder ind i hjernen.
Se Menneskehjerne og Dura mater
Eksekutive funktioner
Eksekutive funktioner, udøvende funktioner, det eksekutive system eller kognitiv kontrol er udtryk, der bruges af psykologer og neurologer til at beskrive en løst defineret samling af hjerneprocesser, der styres af frontallappen.
Se Menneskehjerne og Eksekutive funktioner
Elektroencefalografi
EEG-elektroder på hovedet ved en EEG-optagelse på Stockholms Universitet. Elektroencefalografi (EEG) er en teknik til at registrere dele af hjernens elektriske aktivitet.
Se Menneskehjerne og Elektroencefalografi
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Frenologi
En frenologisk oversigt over hjernen fra 1883. Frenologi er læren om en påstået forbindelse mellem kraniets ydre form og menneskets sjælelige egenskaber.
Se Menneskehjerne og Frenologi
Frontallap
Frontallappen, eller pandelappen, er et område i hjernen hos mennesker og andre pattedyr lokaliseret forrest i hver hjernehalvdel og placeret anteriort (foran) parietallappen og superiort og anteriort til temporallappen.
Se Menneskehjerne og Frontallap
Gliacelle
Gliaceller fra hjernevæv, farvet med Golgimetoden. Gliaceller (af græsk γλία, γλοία, lim) er nervesystemets støtteceller, hvorfor de også kaldes "støtteceller", men har mange andre funktioner end blot at agere fysisk støtte for neuroner.
Se Menneskehjerne og Gliacelle
Grå substans
Grå substans (latin substantia grisea) er en betegnelse for væv i centralnervesystemet, som det ses med det blotte øje.
Se Menneskehjerne og Grå substans
Hippocampus
Placeringen af ''hippocampus'' i menneskets hjerne. Hippocampus er en region i hjernen i den mediale tindingelap.
Se Menneskehjerne og Hippocampus
Histologi
Histologi (af histos - 'væv' på græsk og -logos - 'læren om') er læren om vævenes opbygning observeret ved forskellige mikroskopi-teknikker.
Se Menneskehjerne og Histologi
Hjernebark
Skive af væv fra hjernen på en rhesusabe, hvor hjernebarken (cerebral cortex) er markeret med mørk lilla. Hjernebarken (kortex, eller af og til cortex) er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen hos højerestående dyr.
Se Menneskehjerne og Hjernebark
Hjernebjælke
Hjernebjælken (latin: corpus callosum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er en hjernestruktur der forbinder storhjernens to halvdele.
Se Menneskehjerne og Hjernebjælke
Hjernehinde
Hjernehinden er de membraner der omslutter hjernen og rygmarven.
Se Menneskehjerne og Hjernehinde
Hjernekasse
Rød: Siben (1) I menneskets anatomi er hjernekassen den øvre og bagerste del af kraniet, som danner en beskyttende kasse omkring hjernen.
Se Menneskehjerne og Hjernekasse
Hjerneskade
En hjerneskade er en skade opstået i hjernen,med vedvarende funktionsnedsættelse til følge.
Se Menneskehjerne og Hjerneskade
Hjernestamme
Hjernestammen opdelt i tre dele: den forlængede rygmarv (''medulla oblongata''), hjernebroen (''pons''), og midthjernen (''mesencephalon''). Hjernestammen (Latin: truncus encephali Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Se Menneskehjerne og Hjernestamme
Hvid substans
Hvid substans er en af de to komponenter i centralnervesystemet og består mestendels af myelinerede aksoner.
Se Menneskehjerne og Hvid substans
Hypofyse
MediansnitMediant betyder på langs og i midten således at hjernen er delt i to principielt symmetriske dele gennem en (abe)-hypofyse. Hypofysen (græsk: Hypophysis, eller på latin: glandula pituitaria) er en overordnet kirtel på størrelse med et solbær placeret under hjernen.
Hypothalamus
Hypothalamus er en samling af kerner som ligger i den forreste del af mellemhjernen (diencephalon).
Se Menneskehjerne og Hypothalamus
Infektion
kokopper. Infektion er den tilstand, som fremkommer, når en organismes kropsvæv invaderes af patogener, dvs.
Se Menneskehjerne og Infektion
Intelligenskvotient
En intelligenskvotient (forkortet IQ eller ik på dansk) er en score, som stammer fra anvendelse af standardiserede tests beregnet til at vurdere den menneskelige intelligens.
Se Menneskehjerne og Intelligenskvotient
Isselappen
Isselappen eller parietallappen er et strukturelt område i hjernen – en af fire hjernelapper.
Se Menneskehjerne og Isselappen
Koglekirtel
Koglekirtel (på latin corpus pineale) kaldes også pinealkirtel og epifyse.
Se Menneskehjerne og Koglekirtel
Kranium
Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.
Kræft
Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.
Lillehjerne
En menneskehjerne; lillehjernen er den lilla del Lillehjernen (cerebellum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er en del af hjernen, og den ligger bagest i hjernekassen lige under storhjernen.
Se Menneskehjerne og Lillehjerne
Limbiske system
Det limbiske system (Latin limbus: "grænse" eller "kant") er et område i hjernen, som styrer hukommelsen, følelserne og det instinktive adfærd.
Se Menneskehjerne og Limbiske system
Lukket hovedlæsion
Lukket hovedlæsion er en type af traumatisk hjerneskade, hvor kraniet forbliver intakt.
Se Menneskehjerne og Lukket hovedlæsion
Medulla oblongata
Den forlængede marv, eller medulla oblongata,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Se Menneskehjerne og Medulla oblongata
Mesencephalon
Et snit i mennesket hjerne med midthjernen som nummer 3 over hjernestrukturen pons som nummer 4 og thalamus som nummer 2. Mesencephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Se Menneskehjerne og Mesencephalon
Metastase
Metastase (græsk: ændring af tilstand) er spredning af kræft fra dens primære sted til andre steder i kroppen som hjerne eller lever.
Se Menneskehjerne og Metastase
Multipel sklerose
Multipel sklerose eller Multipel sclerose (forkortet MS, kaldes også encephalomyelitis disseminata, dissemineret sklerose, dissemineret sclerose, sclerosis disseminata eller blot sklerose/sclerose) er en kronisk, uhelbredelig neurologisk sygdom, som rammer centralnervesystemet, det vil sige hjernen og rygmarven.
Se Menneskehjerne og Multipel sklerose
Myelin
Myelin giver den hvide farve i hvid substans. Myelin er det materiale, der omgiver axoner, idet det danner et beskyttende lag kaldet en myelinskede.
Neokortex
Neokortex (fra oldgræsk νέος "ny"Liddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press. og latin cortex "bark"Lewis, C.T.
Se Menneskehjerne og Neokortex
Nervesystemet
Nervesystemet inddeles anatomisk i centralnervesystemet (CNS), og det perifere nervesystem (PNS).
Se Menneskehjerne og Nervesystemet
Neuroanatomi
Neuroanatomi er den del af anatomien som beskæftiger sig med nervesystemets opbygning.
Se Menneskehjerne og Neuroanatomi
Neuron
En stiliseret neuron. Et neuron (fra græsk: sene, nerve), også kaldet en nervecelle, er en celletype i nervesystemet.
Neurotransmission
Den præsynaptiske neuron (øverst) frigiver neurotransmittere, der aktiverer receptorer på den postsynaptiske celle (nederst). Neurotransmission (latin: transmissio "passage, krydsning" fra transmittere "sende, lade komme igennem") eller synaptisk transmission er en proces, hvorved signalmolekyler kaldet neurotransmittere frigives af et neuron (det præsynaptiske neuron) og binder sig til og aktiverer receptorerne fra et andet neuron (det postsynaptiske neuron).
Se Menneskehjerne og Neurotransmission
Neurotransmitter
Neurotransmittere eller signalstoffer er kemiske stoffer, som frigøres i synapser og overfører signalet fra en neuron til en anden neuron, til en muskelcelle eller til en kirtelcelle via for eksempel en receptor.
Se Menneskehjerne og Neurotransmitter
Neurovidenskab
Neurovidenskab involverer de faglige specialer inden for videnskaben, som studerer nervesystemet.
Se Menneskehjerne og Neurovidenskab
Occipitallap
Occipitallapperne markeret med rødt Occipitallappen, eller nakkelappen, er den bagerste del af storhjernen.
Se Menneskehjerne og Occipitallap
Online Etymology Dictionary
Online Etymology Dictionary er en ordbog der beskriver det etymologiske ophav af engelske ord.
Se Menneskehjerne og Online Etymology Dictionary
Organ
Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.
Oxford University Press
Oxford University Press (OUP) er et britisk universitetsforlag, der er tilknyttet Oxford University.
Se Menneskehjerne og Oxford University Press
Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom, Paralysis agitans, er en almindelig degenerativ hjernesygdom.
Se Menneskehjerne og Parkinsons sygdom
Planlægning
Løsning af spillet Hanois tårn kræver planlægning Planlægning er de indledende, tankemæssige og logistiske aktiviteter inden selve udførelsen.
Se Menneskehjerne og Planlægning
Pons
Pons,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Positronemissionstomografi
Positronemissionstomografi (positron-emissions-tomografi) forkortet PET er en billeddannende teknik der især anvendes indenfor lægevidenskaben.
Se Menneskehjerne og Positronemissionstomografi
Prosencephalon
Prosencephalon (forhjernen) er den mest rostrale del af hjernen hos hvirveldyr.
Se Menneskehjerne og Prosencephalon
Psykisk sygdom
En psykisk sygdom, også kendt som psykisk lidelse eller mentalt helbredsproblem, henviser til en bred vifte af tilstande, som påvirker en persons tankegang, følelser, adfærd eller social interaktion.
Se Menneskehjerne og Psykisk sygdom
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Rygmarv
Rygmarven (medulla spinalis Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) findes i hvirvelkanalen i rygsøjlen.
Sansesystemet
Det visuelle system og det somatosensoriske system er aktive selv i hvile, her målt ved fMRI. Sansesystemet er den del af nervesystemet der er ansvarlig for behandling af sensorisk information.
Se Menneskehjerne og Sansesystemet
Science fiction
Science fiction-by, "Verdens undergang" 1860. Science fiction er en litterær genre, der omfatter fantastisk litteratur og fabelprosa; begrebet blev først benyttet i 1929 af Hugo Gernsback (1884-1967), redaktør for magasinet Science Wonder Stories., men historier som kan betegnes som science fiction har eksisteret helt tilbage til oldtiden.
Se Menneskehjerne og Science fiction
Selvkontrol
Selvkontrol er evnen til at kontrollere ens følelser, adfærd, og behov på grund af eksterne krav for at fungere i samfundet.
Se Menneskehjerne og Selvkontrol
Skizofreni
Skizofreni er en psykisk lidelse karakteriseret ved forstyrrelser i tankeprocesserne og hæmning af typisk følelsesmæssig reaktion.
Se Menneskehjerne og Skizofreni
Spindelhinden
Spindelhinden (Arachnoidea mater) er den midterste af tre hjernehinder (meninges), der beskytter hjernen og rygmarven.
Se Menneskehjerne og Spindelhinden
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Storhjerne
Storhjernen (telencephalon, cerebrum) er den største del af hjernen hos mennesket, og hos pattedyr består den af de to hjernehemisfærer.
Se Menneskehjerne og Storhjerne
Temporallap
Temporallappen, Latin: lobus temporalis, er et område i hjernen, placeret under frontallappen og isselappen.
Se Menneskehjerne og Temporallap
Thalamus
Thalamus markeret (MRI-scanning) Thalamus (fra græsk θάλαμος, "rum") findes som den anden store kerneansamling – foruden hypothalamus – i storhjernens (cerebrums) mellemhjerne (diencephalon), og er i øvrigt tæt relateret til hjernebarken (cortex cerebri).
Tofu
Kinugoshi tōfu 絹ごし豆腐.Tofu (traditionel kinesisk: 荳腐, simplificeret kinesisk: 豆腐, pinyin: dòufu), også kaldt sojabønneost, er et fødemiddel af kinesisk oprindelse, fremstillet af sojabønner.
Ventrikelsystem
Tegning af hjernens ventrikelsystem Ventrikelsystemet er en gruppe strukturer i hjernen indeholdende cerebrospinalvæske.
Se Menneskehjerne og Ventrikelsystem
Også kendt som Hjerne (menneske), Menneskehjernen.