Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Menneskerettighederne og Oplysningstiden

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Menneskerettighederne og Oplysningstiden

Menneskerettighederne vs. Oplysningstiden

''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948. Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Ligheder mellem Menneskerettighederne og Oplysningstiden

Menneskerettighederne og Oplysningstiden har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Demokrati, Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, Frihed, Fysiokrater, Jean-Jacques Rousseau, Naturret, Peter Frederik Suhm, 18. århundrede.

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Demokrati og Menneskerettighederne · Demokrati og Oplysningstiden · Se mere »

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder

Fremstilling af Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen fra 1789. Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (fransk: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen, også kaldt Menneskerettighedserklæringen af 1789) blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26. august 1789.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Menneskerettighederne · Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Oplysningstiden · Se mere »

Frihed

Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.

Frihed og Menneskerettighederne · Frihed og Oplysningstiden · Se mere »

Fysiokrater

Den franske fysiokrat François Quesnay1694–1774 Fysiokraterne (græsk) var en gruppe franske naturretsfilosoffer, som spillede en betydningsfuld rolle i oplysningstiden, i 1700-tallet.

Fysiokrater og Menneskerettighederne · Fysiokrater og Oplysningstiden · Se mere »

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.

Jean-Jacques Rousseau og Menneskerettighederne · Jean-Jacques Rousseau og Oplysningstiden · Se mere »

Naturret

Thomas Aquinas systematiserede den kristne naturret i værket ''Summa Theologica'' og fastslog, at menneskets positive love, lex humana, ikke måtte stride mod den guddommelige naturret. Maleri af Carlo Crivelli. Naturret er en forestilling om, at der eksisterer en almengyldig retsorden eller retstilstand, der er ikke er fastsat af mennesker, og som er overordnet den menneskeskabte positive ret.

Menneskerettighederne og Naturret · Naturret og Oplysningstiden · Se mere »

Peter Frederik Suhm

Peter Friderich Suhm. Malet af Jens Juel. Peter Frederik Suhm (også Friderich) (født 18. oktober 1728 i København, død 7. september 1798 i Øverød ved Holte) var en dansk historiker og bogsamler.

Menneskerettighederne og Peter Frederik Suhm · Oplysningstiden og Peter Frederik Suhm · Se mere »

18. århundrede

17. århundrede – 18.

18. århundrede og Menneskerettighederne · 18. århundrede og Oplysningstiden · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Menneskerettighederne og Oplysningstiden

Menneskerettighederne har 57 relationer, mens Oplysningstiden har 268. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 2.46% = 8 / (57 + 268).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Menneskerettighederne og Oplysningstiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »