Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Menneskerettighederne og Værdikamp

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Menneskerettighederne og Værdikamp

Menneskerettighederne vs. Værdikamp

''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948. Værdikampen er et udtryk, som især benyttes i politologien om de politiske stridsspørgsmål i et postmoderne samfund.

Ligheder mellem Menneskerettighederne og Værdikamp

Menneskerettighederne og Værdikamp har 9 ting til fælles (i Unionpedia): Borgerlige rettigheder, Demokrati, Forenede Nationer, Frihed, Oplysningstiden, Sovjetunionen, Stat, Terrorangrebet den 11. september 2001, Terrorisme.

Borgerlige rettigheder

Borgerlige rettigheder eller blot borgerrettigheder er de rettigheder en person har i kraft af, at vedkommende er borger i et samfund.

Borgerlige rettigheder og Menneskerettighederne · Borgerlige rettigheder og Værdikamp · Se mere »

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Demokrati og Menneskerettighederne · Demokrati og Værdikamp · Se mere »

Forenede Nationer

Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.

Forenede Nationer og Menneskerettighederne · Forenede Nationer og Værdikamp · Se mere »

Frihed

Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.

Frihed og Menneskerettighederne · Frihed og Værdikamp · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Menneskerettighederne og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Værdikamp · Se mere »

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Menneskerettighederne og Sovjetunionen · Sovjetunionen og Værdikamp · Se mere »

Stat

En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.

Menneskerettighederne og Stat · Stat og Værdikamp · Se mere »

Terrorangrebet den 11. september 2001

Terrorangrebet den 11.

Menneskerettighederne og Terrorangrebet den 11. september 2001 · Terrorangrebet den 11. september 2001 og Værdikamp · Se mere »

Terrorisme

Illustration af attentat mod Vjatsjeslav von Plehve fra magasinet ''Le Patriote Illustré'' den 28. juli 1904. Terrorisme er anvendelsen af terror til at fremme bestemte mål.

Menneskerettighederne og Terrorisme · Terrorisme og Værdikamp · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Menneskerettighederne og Værdikamp

Menneskerettighederne har 57 relationer, mens Værdikamp har 103. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 5.62% = 9 / (57 + 103).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Menneskerettighederne og Værdikamp. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »