Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Merkur (planet) og Solsystemet
Merkur (planet) og Solsystemet har 40 ting til fælles (i Unionpedia): Aksehældning, Aphelium, Asteroide, Brint, Bunden rotation, Dværgplanet, Ekliptika, Excentricitet (matematik), Galileo Galilei, Ganymedes (måne), Gravitation, Helium, Ilt, Is, Jern, Johannes Kepler, Jorden, Kappe (geologi), Kelvin, Kikkert, Komet, Kopernikanske system, Kuldioxid, Kvælstof, Magnetosfære, Mars (planet), Måne, Månen, Nedslagskrater, Perihelium, ..., Planet, Pluto (dværgplanet), Radioaktivitet, Retrograd, Silikat, Solen, Solvind, Titan (måne), Vand, Venus (planet). Expand indeks (10 mere) »
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Aksehældning og Merkur (planet) · Aksehældning og Solsystemet ·
Aphelium
Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).
Aphelium og Merkur (planet) · Aphelium og Solsystemet ·
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Asteroide og Merkur (planet) · Asteroide og Solsystemet ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Merkur (planet) · Brint og Solsystemet ·
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Bunden rotation og Merkur (planet) · Bunden rotation og Solsystemet ·
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Dværgplanet og Merkur (planet) · Dværgplanet og Solsystemet ·
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ekliptika og Merkur (planet) · Ekliptika og Solsystemet ·
Excentricitet (matematik)
All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.
Excentricitet (matematik) og Merkur (planet) · Excentricitet (matematik) og Solsystemet ·
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Galileo Galilei og Merkur (planet) · Galileo Galilei og Solsystemet ·
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Ganymedes (måne) og Merkur (planet) · Ganymedes (måne) og Solsystemet ·
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitation og Merkur (planet) · Gravitation og Solsystemet ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Merkur (planet) · Helium og Solsystemet ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ilt og Merkur (planet) · Ilt og Solsystemet ·
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Is og Merkur (planet) · Is og Solsystemet ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Merkur (planet) · Jern og Solsystemet ·
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Johannes Kepler og Merkur (planet) · Johannes Kepler og Solsystemet ·
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jorden og Merkur (planet) · Jorden og Solsystemet ·
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Kappe (geologi) og Merkur (planet) · Kappe (geologi) og Solsystemet ·
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kelvin og Merkur (planet) · Kelvin og Solsystemet ·
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Kikkert og Merkur (planet) · Kikkert og Solsystemet ·
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Komet og Merkur (planet) · Komet og Solsystemet ·
Kopernikanske system
Kopernikus' heliocentriske model fra værket ''De revolutionibus orbium coelestium''. Det kopernikanske system eller verdensbillede er en heliocentrisk model for Solsystemet og universet fremsat af Nicolaus Kopernikus i 1543.
Kopernikanske system og Merkur (planet) · Kopernikanske system og Solsystemet ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Kuldioxid og Merkur (planet) · Kuldioxid og Solsystemet ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kvælstof og Merkur (planet) · Kvælstof og Solsystemet ·
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Magnetosfære og Merkur (planet) · Magnetosfære og Solsystemet ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Mars (planet) og Merkur (planet) · Mars (planet) og Solsystemet ·
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Måne og Merkur (planet) · Måne og Solsystemet ·
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månen og Merkur (planet) · Månen og Solsystemet ·
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Merkur (planet) og Nedslagskrater · Nedslagskrater og Solsystemet ·
Perihelium
Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.
Merkur (planet) og Perihelium · Perihelium og Solsystemet ·
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Merkur (planet) og Planet · Planet og Solsystemet ·
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Merkur (planet) og Pluto (dværgplanet) · Pluto (dværgplanet) og Solsystemet ·
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Merkur (planet) og Radioaktivitet · Radioaktivitet og Solsystemet ·
Retrograd
Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.
Merkur (planet) og Retrograd · Retrograd og Solsystemet ·
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Merkur (planet) og Silikat · Silikat og Solsystemet ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Merkur (planet) og Solen · Solen og Solsystemet ·
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Merkur (planet) og Solvind · Solsystemet og Solvind ·
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Merkur (planet) og Titan (måne) · Solsystemet og Titan (måne) ·
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Merkur (planet) og Vand · Solsystemet og Vand ·
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Merkur (planet) og Venus (planet) · Solsystemet og Venus (planet) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Merkur (planet) og Solsystemet
- Hvad de har til fælles Merkur (planet) og Solsystemet
- Ligheder mellem Merkur (planet) og Solsystemet
Sammenligning mellem Merkur (planet) og Solsystemet
Merkur (planet) har 141 relationer, mens Solsystemet har 176. Da de har til fælles 40, den Jaccard indekset er 12.62% = 40 / (141 + 176).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Merkur (planet) og Solsystemet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
