Ligheder mellem Merovinger og Slaget ved Poitiers
Merovinger og Slaget ved Poitiers har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Aix-en-Provence, Aquitaine, Arabere, Arianisme, Arles, Austrasien, Burgund, Burgundere, Frankere, Frankerriget, Frankrig, Gallien, Islam, Karl Martell, Karolingerne, Kristendom, Langobarder, Loire (flod), Major domus, Narbonne, Neustrien, Pipin den Lille, Provence, Saksere, Toulouse, Tyskland, Vestromerske rige, Visigoter.
Aix-en-Provence
Aix-en-Provence er en by i departement Bouches-du-Rhône, Frankrig.
Aix-en-Provence og Merovinger · Aix-en-Provence og Slaget ved Poitiers ·
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Aquitaine og Merovinger · Aquitaine og Slaget ved Poitiers ·
Arabere
Fordeling af arabisk som eneste officielle sprog (grøn) og et af flere officielle eller nationale sprog (blå). Syrisk beduin med familie, 1893. Arabere (عرب) udgør en panetnisk gruppe.
Arabere og Merovinger · Arabere og Slaget ved Poitiers ·
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Arianisme og Merovinger · Arianisme og Slaget ved Poitiers ·
Arles
Arles er en fransk by beliggende ved Rhônedeltaets begyndelse.
Arles og Merovinger · Arles og Slaget ved Poitiers ·
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Austrasien og Merovinger · Austrasien og Slaget ved Poitiers ·
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Burgund og Merovinger · Burgund og Slaget ved Poitiers ·
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Burgundere og Merovinger · Burgundere og Slaget ved Poitiers ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Merovinger · Frankere og Slaget ved Poitiers ·
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankerriget og Merovinger · Frankerriget og Slaget ved Poitiers ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankrig og Merovinger · Frankrig og Slaget ved Poitiers ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Gallien og Merovinger · Gallien og Slaget ved Poitiers ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Islam og Merovinger · Islam og Slaget ved Poitiers ·
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Karl Martell og Merovinger · Karl Martell og Slaget ved Poitiers ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Karolingerne og Merovinger · Karolingerne og Slaget ved Poitiers ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Merovinger · Kristendom og Slaget ved Poitiers ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Langobarder og Merovinger · Langobarder og Slaget ved Poitiers ·
Loire (flod)
Kort over Frankrig med Loire-floden indtegnet. Loire er med sine 1.012 kilometer Frankrigs længste flod.
Loire (flod) og Merovinger · Loire (flod) og Slaget ved Poitiers ·
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Major domus og Merovinger · Major domus og Slaget ved Poitiers ·
Narbonne
Narbonne (Occitansk: Narbona, ofte blot kaldt Narbo, specielt når der refereres til den antikke romerske periode) er en by i det sydvestlige Frankrig i regionen Languedoc-Roussillon.
Merovinger og Narbonne · Narbonne og Slaget ved Poitiers ·
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Merovinger og Neustrien · Neustrien og Slaget ved Poitiers ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Merovinger og Pipin den Lille · Pipin den Lille og Slaget ved Poitiers ·
Provence
Provence' flag Provence er en historisk provins i det sydøstlige Frankrig mellem floden Rhône, Middelhavet og Alperne.
Merovinger og Provence · Provence og Slaget ved Poitiers ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Merovinger og Saksere · Saksere og Slaget ved Poitiers ·
Toulouse
Toulouse er en by i Frankrig.
Merovinger og Toulouse · Slaget ved Poitiers og Toulouse ·
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Merovinger og Tyskland · Slaget ved Poitiers og Tyskland ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Merovinger og Vestromerske rige · Slaget ved Poitiers og Vestromerske rige ·
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Merovinger og Visigoter · Slaget ved Poitiers og Visigoter ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Merovinger og Slaget ved Poitiers
- Hvad de har til fælles Merovinger og Slaget ved Poitiers
- Ligheder mellem Merovinger og Slaget ved Poitiers
Sammenligning mellem Merovinger og Slaget ved Poitiers
Merovinger har 138 relationer, mens Slaget ved Poitiers har 159. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 9.43% = 28 / (138 + 159).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Merovinger og Slaget ved Poitiers. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: