Ligheder mellem Middelalderen og Senantikken
Middelalderen og Senantikken har 92 ting til fælles (i Unionpedia): Alanere, Alemannere, Anatolien, Anglere, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Antikken, Antonius den Hellige, Aquitaine, Arkæologi, Attila, Avarere, Balkanhalvøen, Basilika, Biskop, Burgundere, Cassiodor, Corpus iuris civilis, Curiales, Dalmatien, Den Iberiske Halvø, Den mørke middelalder, Det Byzantinske Rige, Diocletian, Donau, Edirne (by), Egypten, Etiopien, Feudalisme, Flavius Aëtius, Folkevandringstiden, ..., Frankere, Gallien, Gejstlighed, Germanske folkeslag, Gotere, Græsk (sprog), Hagia Sophia, Heraklios den yngre (østromersk kejser), Hunnere, Iran, Islam, Islamiske ekspansion, Istanbul, Jødedom, Julius Nepos, Justinian 1., Jyder (germansk folkeslag), Katafrakt, Kætteri, Köln, Konstantin den Store, Konstantinopel, Kristendom, Langobarder, Latin, Legion (Rom), Lyon, Mønt, Merovinger, Middelhavet, Milano, Muhammed, Munk, Nordafrika, Ostrogoterne, Pave Gregor 1., Pest, Ravenna, Renæssancen, Retorik, Rhinen, Ricimer, Rom, Romanske sprog, Romerriget, Romulus Augustus, Saksere, Sassaniderne, Sicilien, Sidonius Apollinaris, Skisma, Slaviske folkeslag, Stilicho, Syrien, Tetrarkiet, Thrakien, Tidlig middelalder, Valens, Vandaler, Vestromerske rige, Visigoter, Zarathustrianisme. Expand indeks (62 mere) »
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Alanere og Middelalderen · Alanere og Senantikken ·
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alemannere og Middelalderen · Alemannere og Senantikken ·
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Anatolien og Middelalderen · Anatolien og Senantikken ·
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Anglere og Middelalderen · Anglere og Senantikken ·
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Anicius Manlius Severinus Boëthius og Middelalderen · Anicius Manlius Severinus Boëthius og Senantikken ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Middelalderen · Antikken og Senantikken ·
Antonius den Hellige
Antonius den Hellige, som maleren Piero di Cosimo i slutningen af 1400-tallet forestillede sig ham. Antonius den Hellige (251 – 356) var en egyptisk munk og eneboer, der levede i første halvdel af 4.
Antonius den Hellige og Middelalderen · Antonius den Hellige og Senantikken ·
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Aquitaine og Middelalderen · Aquitaine og Senantikken ·
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Middelalderen · Arkæologi og Senantikken ·
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Attila og Middelalderen · Attila og Senantikken ·
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Avarere og Middelalderen · Avarere og Senantikken ·
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Balkanhalvøen og Middelalderen · Balkanhalvøen og Senantikken ·
Basilika
Basilika. Århus Domkirke. Sideskibet ses foran midterskibet, som rager op bagved. Ordet basilika kommer af græsk: basilike (stoa).
Basilika og Middelalderen · Basilika og Senantikken ·
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Biskop og Middelalderen · Biskop og Senantikken ·
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Burgundere og Middelalderen · Burgundere og Senantikken ·
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Cassiodor og Middelalderen · Cassiodor og Senantikken ·
Corpus iuris civilis
Corpus iuris civilis (latin ("samling af civilretslige love") var et vigtigt juridisk værk, som skyldtes den østromerske kejser Justinian 1. og fremkom mellem 529 og 534 under ledelse af Tribonianus, som var Justinians hofmand og professor ved universitetet i Konstantinopel. Kategori:Østromerske Kejserdømme Kategori:Retshistorie.
Corpus iuris civilis og Middelalderen · Corpus iuris civilis og Senantikken ·
Curiales
Curiales (latin, afledt af curia, af co + viria, "samling af mænd") var i Romerriget de købmænd, handelsfolk og mellemstore landejere, som tjente i den lokale curia som lokale embedsmænd og decurioner.
Curiales og Middelalderen · Curiales og Senantikken ·
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Dalmatien og Middelalderen · Dalmatien og Senantikken ·
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Den Iberiske Halvø og Middelalderen · Den Iberiske Halvø og Senantikken ·
Den mørke middelalder
Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.
Den mørke middelalder og Middelalderen · Den mørke middelalder og Senantikken ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Det Byzantinske Rige og Middelalderen · Det Byzantinske Rige og Senantikken ·
Diocletian
Gaius Aurelius Valerius Diocletianus (egl. Diocles) (født ca. 236/237 e. Kr, død 3. december 316) var romersk kejser 284-305.
Diocletian og Middelalderen · Diocletian og Senantikken ·
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Donau og Middelalderen · Donau og Senantikken ·
Edirne (by)
Edirne (Adrianopel på græsk Hadrianopolis) er en by i Tyrkiet tæt ved grænsen til Grækenland og Bulgarien.
Edirne (by) og Middelalderen · Edirne (by) og Senantikken ·
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Egypten og Middelalderen · Egypten og Senantikken ·
Etiopien
Kort over Etiopien Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien (የኢትዮጵያ ፌዴራላዊ ዴሞክራሲያዊ ሪፐብሊክ), er et land i Afrika.
Etiopien og Middelalderen · Etiopien og Senantikken ·
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Feudalisme og Middelalderen · Feudalisme og Senantikken ·
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Flavius Aëtius og Middelalderen · Flavius Aëtius og Senantikken ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Folkevandringstiden og Middelalderen · Folkevandringstiden og Senantikken ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Middelalderen · Frankere og Senantikken ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Gallien og Middelalderen · Gallien og Senantikken ·
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Gejstlighed og Middelalderen · Gejstlighed og Senantikken ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Germanske folkeslag og Middelalderen · Germanske folkeslag og Senantikken ·
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Gotere og Middelalderen · Gotere og Senantikken ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Græsk (sprog) og Middelalderen · Græsk (sprog) og Senantikken ·
Hagia Sophia
Hagia Sophia Kristus-mosaik i Hagia-Sofia Kirkerummet. Det røde stillads til højre i billedet skyldes at kuppelhvælvet er under konservering. Hagia Sophia eller Agia Sophia (græsk: Άγια Σοφία betyder Den Hellige Visdom, tyrkisk: Ayasofya) er det største byzantinske monument i det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).
Hagia Sophia og Middelalderen · Hagia Sophia og Senantikken ·
Heraklios den yngre (østromersk kejser)
En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.
Heraklios den yngre (østromersk kejser) og Middelalderen · Heraklios den yngre (østromersk kejser) og Senantikken ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Hunnere og Middelalderen · Hunnere og Senantikken ·
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Iran og Middelalderen · Iran og Senantikken ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Islam og Middelalderen · Islam og Senantikken ·
Islamiske ekspansion
Den islamiske ekspansion er islams territoriale udvidelser i middelalderen.
Islamiske ekspansion og Middelalderen · Islamiske ekspansion og Senantikken ·
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Istanbul og Middelalderen · Istanbul og Senantikken ·
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Jødedom og Middelalderen · Jødedom og Senantikken ·
Julius Nepos
thumb Julius Nepos (latin: Flavius Julius Nepos Augustus; født ca. 430, død 480) var vestromersk kejser de facto fra 474 til 475 de jure frem til 480.
Julius Nepos og Middelalderen · Julius Nepos og Senantikken ·
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Justinian 1. og Middelalderen · Justinian 1. og Senantikken ·
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Jyder (germansk folkeslag) og Middelalderen · Jyder (germansk folkeslag) og Senantikken ·
Katafrakt
Katafrakt (lat.: Cataphractii) el.
Katafrakt og Middelalderen · Katafrakt og Senantikken ·
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Kætteri og Middelalderen · Kætteri og Senantikken ·
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Köln og Middelalderen · Köln og Senantikken ·
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Konstantin den Store og Middelalderen · Konstantin den Store og Senantikken ·
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Konstantinopel og Middelalderen · Konstantinopel og Senantikken ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Middelalderen · Kristendom og Senantikken ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Langobarder og Middelalderen · Langobarder og Senantikken ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Middelalderen · Latin og Senantikken ·
Legion (Rom)
Legionærer som de så ud omkring år 70 f.Kr. Legion var en romersk militærenhed på omkring 4-6.000 legionærer, brigadestørrelse.
Legion (Rom) og Middelalderen · Legion (Rom) og Senantikken ·
Lyon
Lyon er en by i det sydøstlige Frankrig 470 km syd for Paris og 320 km nord for Marseille.
Lyon og Middelalderen · Lyon og Senantikken ·
Mønt
En mønt er en skive af metal, som har en fastsat økonomisk værdi, så den kan bruges som betalingsmiddel.
Mønt og Middelalderen · Mønt og Senantikken ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Merovinger og Middelalderen · Merovinger og Senantikken ·
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Middelalderen og Middelhavet · Middelhavet og Senantikken ·
Milano
Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.
Middelalderen og Milano · Milano og Senantikken ·
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.
Middelalderen og Muhammed · Muhammed og Senantikken ·
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Middelalderen og Munk · Munk og Senantikken ·
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Middelalderen og Nordafrika · Nordafrika og Senantikken ·
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Middelalderen og Ostrogoterne · Ostrogoterne og Senantikken ·
Pave Gregor 1.
Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.
Middelalderen og Pave Gregor 1. · Pave Gregor 1. og Senantikken ·
Pest
Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.
Middelalderen og Pest · Pest og Senantikken ·
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Middelalderen og Ravenna · Ravenna og Senantikken ·
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Middelalderen og Renæssancen · Renæssancen og Senantikken ·
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Middelalderen og Retorik · Retorik og Senantikken ·
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Middelalderen og Rhinen · Rhinen og Senantikken ·
Ricimer
Ricimer (født ca. 405, død 18. august 472), var en germansk general der styrede det Vestromerske rige fra 456 til sin død.
Middelalderen og Ricimer · Ricimer og Senantikken ·
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Middelalderen og Rom · Rom og Senantikken ·
Romanske sprog
''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk. Romanske sprog er en gruppe af sprog, der alle nedstammer fra vulgærlatin, som Romerrigets soldater og handlende førte med sig ud i riget.
Middelalderen og Romanske sprog · Romanske sprog og Senantikken ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Middelalderen og Romerriget · Romerriget og Senantikken ·
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Middelalderen og Romulus Augustus · Romulus Augustus og Senantikken ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Middelalderen og Saksere · Saksere og Senantikken ·
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Middelalderen og Sassaniderne · Sassaniderne og Senantikken ·
Sicilien
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Middelalderen og Sicilien · Senantikken og Sicilien ·
Sidonius Apollinaris
Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).
Middelalderen og Sidonius Apollinaris · Senantikken og Sidonius Apollinaris ·
Skisma
Skisma (græsk: kløft, uenighed) er betegnelse for spaltning, splittelse eller brud.
Middelalderen og Skisma · Senantikken og Skisma ·
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Middelalderen og Slaviske folkeslag · Senantikken og Slaviske folkeslag ·
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
Middelalderen og Stilicho · Senantikken og Stilicho ·
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Middelalderen og Syrien · Senantikken og Syrien ·
Tetrarkiet
Tetrarkiet var en styreform, der indførtes i Romerriget i 293 af kejser Diocletian og som afskaffedes i 313.
Middelalderen og Tetrarkiet · Senantikken og Tetrarkiet ·
Thrakien
Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.
Middelalderen og Thrakien · Senantikken og Thrakien ·
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Middelalderen og Tidlig middelalder · Senantikken og Tidlig middelalder ·
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Middelalderen og Valens · Senantikken og Valens ·
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Middelalderen og Vandaler · Senantikken og Vandaler ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Middelalderen og Vestromerske rige · Senantikken og Vestromerske rige ·
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Middelalderen og Visigoter · Senantikken og Visigoter ·
Zarathustrianisme
Ildtemplet i Yazd. Zarathustrisme, zoroastrisme eller Mazdaisme er en religion opstået i det præislamiske Iran af en række ældre iranske religiøse traditioner, hvis hovedguddom er Ahura Mazda.
Middelalderen og Zarathustrianisme · Senantikken og Zarathustrianisme ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Middelalderen og Senantikken
- Hvad de har til fælles Middelalderen og Senantikken
- Ligheder mellem Middelalderen og Senantikken
Sammenligning mellem Middelalderen og Senantikken
Middelalderen har 584 relationer, mens Senantikken har 343. Da de har til fælles 92, den Jaccard indekset er 9.92% = 92 / (584 + 343).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Middelalderen og Senantikken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: