Ligheder mellem Middelalderen og Videnskabshistorie
Middelalderen og Videnskabshistorie har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Algebra, Aristoteles, Astronomi, Det Byzantinske Rige, Geometri, Islam, Jorden, Konstantinopel, Logik, Matematik, Middelhavet, Oplysningstiden, Ptolemæus, Renæssancen, Rom, Romerriget, Sicilien, Smykkesten, Universitet, Vestromerske rige.
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Algebra og Middelalderen · Algebra og Videnskabshistorie ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Middelalderen · Aristoteles og Videnskabshistorie ·
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomi og Middelalderen · Astronomi og Videnskabshistorie ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Det Byzantinske Rige og Middelalderen · Det Byzantinske Rige og Videnskabshistorie ·
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Geometri og Middelalderen · Geometri og Videnskabshistorie ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Islam og Middelalderen · Islam og Videnskabshistorie ·
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jorden og Middelalderen · Jorden og Videnskabshistorie ·
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Konstantinopel og Middelalderen · Konstantinopel og Videnskabshistorie ·
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Logik og Middelalderen · Logik og Videnskabshistorie ·
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Matematik og Middelalderen · Matematik og Videnskabshistorie ·
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Middelalderen og Middelhavet · Middelhavet og Videnskabshistorie ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Middelalderen og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Videnskabshistorie ·
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Middelalderen og Ptolemæus · Ptolemæus og Videnskabshistorie ·
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Middelalderen og Renæssancen · Renæssancen og Videnskabshistorie ·
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Middelalderen og Rom · Rom og Videnskabshistorie ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Middelalderen og Romerriget · Romerriget og Videnskabshistorie ·
Sicilien
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Middelalderen og Sicilien · Sicilien og Videnskabshistorie ·
Smykkesten
Smykkesten (juveler, ædelsten, ægte og uægte sten) er et stykke mineral, som er slebet i forskellige former: runde, ovale, med facetter osv.
Middelalderen og Smykkesten · Smykkesten og Videnskabshistorie ·
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Middelalderen og Universitet · Universitet og Videnskabshistorie ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Middelalderen og Vestromerske rige · Vestromerske rige og Videnskabshistorie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Middelalderen og Videnskabshistorie
- Hvad de har til fælles Middelalderen og Videnskabshistorie
- Ligheder mellem Middelalderen og Videnskabshistorie
Sammenligning mellem Middelalderen og Videnskabshistorie
Middelalderen har 584 relationer, mens Videnskabshistorie har 161. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 2.68% = 20 / (584 + 161).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Middelalderen og Videnskabshistorie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: