Ligheder mellem Middelalderen og Vikinger
Middelalderen og Vikinger har 66 ting til fælles (i Unionpedia): Abbaside-kalifatet, Alcuin, Alkoholiske drikkevarer, Anglere, Antikken, Aquitaine, Arkæologi, Østeuropa, Bagdad, Broche, Danelagen, Danmark, De Britiske Øer, Depotfund, Det Byzantinske Rige, Dnepr, Else Roesdahl, Encyclopædia Britannica, Europas historie, Folkevandringstiden, Franken, Frankere, Germanske folkeslag, Græsk (sprog), Guld, Hertugdømmet Normandiet, Illumineret manuskript, Islam, Island, Istanbul, ..., Jerusalem, Jyder (germansk folkeslag), Karl den Store, Kijevriget, Kongeriget East Anglia, Kongeriget Jerusalem, Kongeriget Sicilien, Konstantinopel, Korstog, Kristendommens indførelse i Norden, Latin, Mandebod, Mønt, Mellemøsten, Mercia, Middelalderlige varmeperiode, Middelhavet, Nordafrika, Norge, Normandiet, Normanniske erobring af England, Northumbria, Plov, Propaganda, Romerriget, Romerskkatolske kirke, Saksere, Saksiske krige, Skandinavien, Slaviske folkeslag, Slaviske sprog, Sortehavet, Sprogvidenskab, Storbritannien, Sverige, Vikingernes ekspansion. Expand indeks (36 mere) »
Abbaside-kalifatet
Abbaside-kalifatet ved sin største udstrækning, hvor det kontrollerede det meste af Mellemøsten og Nordafrika Abbaside-kalifatet blev etableret af efterkommere af profeten Muhammeds yngste onkel, Abbas ibn Abd al-Muttalib, og dets hovedstad var Harran fra år 750 e.Kr.; Bagdad blev hovedstad i år 762.
Abbaside-kalifatet og Middelalderen · Abbaside-kalifatet og Vikinger ·
Alcuin
Alcuin er den midterste. Til venstre står hans discipel Rhabanus Maurus, til højre sidder ærkebiskop Otgar af Mainz. Flaccus Albinus Alcuin (omkring 735 – 19. maj 804) var munk i York.
Alcuin og Middelalderen · Alcuin og Vikinger ·
Alkoholiske drikkevarer
Alkoholiske drikke er drikkevarer, der indeholder ethanol.
Alkoholiske drikkevarer og Middelalderen · Alkoholiske drikkevarer og Vikinger ·
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Anglere og Middelalderen · Anglere og Vikinger ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Middelalderen · Antikken og Vikinger ·
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Aquitaine og Middelalderen · Aquitaine og Vikinger ·
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Middelalderen · Arkæologi og Vikinger ·
Østeuropa
Sydeuropa socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen Østeuropa er den østlige del af Europa.
Østeuropa og Middelalderen · Østeuropa og Vikinger ·
Bagdad
Bagdad (بغداد) er Iraks hovedstad.
Bagdad og Middelalderen · Bagdad og Vikinger ·
Broche
Et par brocher En broche er en smykkegenstand i mange former.
Broche og Middelalderen · Broche og Vikinger ·
Danelagen
Danske stednavne i det nuværende England. Danelagen (Dena lagunema Danelaw) var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen i Wedmore i 878.
Danelagen og Middelalderen · Danelagen og Vikinger ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Middelalderen · Danmark og Vikinger ·
De Britiske Øer
De Britiske Øers placering i Europa De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer.
De Britiske Øer og Middelalderen · De Britiske Øer og Vikinger ·
Depotfund
Depotfund med sølvmønter fra omkring år 1700 (British Museum). Et depotfund er et arkæologisk begreb, der dækker over en samling af genstande eller artefakter, der er nedgravet (deponeret), og som ikke har forbindelse til en begravelse.
Depotfund og Middelalderen · Depotfund og Vikinger ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Det Byzantinske Rige og Middelalderen · Det Byzantinske Rige og Vikinger ·
Dnepr
Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr; Днепр,; Дняпро,; Дніпро,, på engelsk Dnipro) er en flod i det østlige Europa.
Dnepr og Middelalderen · Dnepr og Vikinger ·
Else Roesdahl
Else Roesdahl (født 26. februar 1942 i Sønderborg) er en dansk arkæolog og historiker.
Else Roesdahl og Middelalderen · Else Roesdahl og Vikinger ·
Encyclopædia Britannica
Titelsiden for den første udgave af Encyclopædia Britannica i 1771 (MDCCLXXI). Encyclopædia Britannica er et opslagsværk eller encyklopædi på engelsk.
Encyclopædia Britannica og Middelalderen · Encyclopædia Britannica og Vikinger ·
Europas historie
Europa, 814. Europas historie beskriver historien om menneskets beboelse af Europa fra forhistorisk tid til nu.
Europas historie og Middelalderen · Europas historie og Vikinger ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Folkevandringstiden og Middelalderen · Folkevandringstiden og Vikinger ·
Franken
Byer i Franken Frankens våben Franken var et af de store stammehertugdømmer som Tyskland var opdelt i. I Østfranken var der fem: Franken, Sachsen, Bayern, Schwaben og Lothringen.
Franken og Middelalderen · Franken og Vikinger ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Middelalderen · Frankere og Vikinger ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Germanske folkeslag og Middelalderen · Germanske folkeslag og Vikinger ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Græsk (sprog) og Middelalderen · Græsk (sprog) og Vikinger ·
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Guld og Middelalderen · Guld og Vikinger ·
Hertugdømmet Normandiet
Kort over Normandiet Rollos grav i katedralen i Rouen, Seine-Maritime Det er ”mændene fra Nord”, som har givet Hertugdømmet Normandiet dets navn og historie.
Hertugdømmet Normandiet og Middelalderen · Hertugdømmet Normandiet og Vikinger ·
Illumineret manuskript
Et illumineret manuskript. Ca. 1500 Et illumineret manuskript er et håndskrift, hvis tekst er smykket med initialer, marginer (marginalia) og miniaturillustrationer.
Illumineret manuskript og Middelalderen · Illumineret manuskript og Vikinger ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Islam og Middelalderen · Islam og Vikinger ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Island og Middelalderen · Island og Vikinger ·
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Istanbul og Middelalderen · Istanbul og Vikinger ·
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Jerusalem og Middelalderen · Jerusalem og Vikinger ·
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Jyder (germansk folkeslag) og Middelalderen · Jyder (germansk folkeslag) og Vikinger ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Karl den Store og Middelalderen · Karl den Store og Vikinger ·
Kijevriget
Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr.
Kijevriget og Middelalderen · Kijevriget og Vikinger ·
Kongeriget East Anglia
Heptarkiet ifølge Bartholomews ''A literary & historical atlas of Europe'' (1914). East Anglia var et angelsaksisk kongerige i Østengland, i nutidens Cambridgeshire, Norfolk, Suffolk og dele af syd Lincolnshire grænsende op til The Wash.
Kongeriget East Anglia og Middelalderen · Kongeriget East Anglia og Vikinger ·
Kongeriget Jerusalem
Kongeriget Jerusalem var et kristent kongerige, som blev etableret i Mellemøsten i 1099 som følge af det 1. korstog.
Kongeriget Jerusalem og Middelalderen · Kongeriget Jerusalem og Vikinger ·
Kongeriget Sicilien
Kongeriget Sicilien er en historisk nation i Syditalien, der eksisterede i perioden 1130-1816.
Kongeriget Sicilien og Middelalderen · Kongeriget Sicilien og Vikinger ·
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Konstantinopel og Middelalderen · Konstantinopel og Vikinger ·
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Korstog og Middelalderen · Korstog og Vikinger ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Middelalderen · Kristendommens indførelse i Norden og Vikinger ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Middelalderen · Latin og Vikinger ·
Mandebod
Mandebod kaldtes i ældre dansk ret den bod, som i tilfælde af drab af drabsmanden og hans frænder betaltes til den dræbtes slægt.
Mandebod og Middelalderen · Mandebod og Vikinger ·
Mønt
En mønt er en skive af metal, som har en fastsat økonomisk værdi, så den kan bruges som betalingsmiddel.
Mønt og Middelalderen · Mønt og Vikinger ·
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Mellemøsten og Middelalderen · Mellemøsten og Vikinger ·
Mercia
Mercia, det mørkegrønne området er det oprindelige rige, det lysegrønne viser rigets største udbredelse Mercia, også stavet Mierce, var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i datidens England.
Mercia og Middelalderen · Mercia og Vikinger ·
Middelalderlige varmeperiode
Variation for målinger for den middeladerlige varmeperiode i forskellige studier. Den middelalderlige varmeperiode (MWP) eller Det middelalderlige klima optimum var en periode med relativt varmere klima i området omkring den nordlige del af Atlanten i forhold til den foregående og efterfølgende.
Middelalderen og Middelalderlige varmeperiode · Middelalderlige varmeperiode og Vikinger ·
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Middelalderen og Middelhavet · Middelhavet og Vikinger ·
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Middelalderen og Nordafrika · Nordafrika og Vikinger ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Middelalderen og Norge · Norge og Vikinger ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Middelalderen og Normandiet · Normandiet og Vikinger ·
Normanniske erobring af England
Bayeux-tapetet fremstiller hændelserne, der førte til slaget ved Hastings og selve slaget. Den normanniske erobring af England begyndte i 1066 med Vilhelm Erobrerens invasion af Kongeriget England og hans sejr i slaget ved Hastings.
Middelalderen og Normanniske erobring af England · Normanniske erobring af England og Vikinger ·
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
Middelalderen og Northumbria · Northumbria og Vikinger ·
Plov
Plovfurer: Traktoren kører med det ene hjulsæt i den tomme fure - herved sikres ensformige og parallelle furer Moderne vendeplov Helleristning som muligvis viser pløjning i bronzealderen. En plov er et landbrugsredskab, der bruges til at løsne og vende jorden.
Middelalderen og Plov · Plov og Vikinger ·
Propaganda
Propaganda antager mange former. Her en nålepude fra 1941 fremstillet i USA. Propaganda er et systematisk forsøg på at påvirke folk ved at kommunikere bestemte holdninger, vinkler og perspektiver.
Middelalderen og Propaganda · Propaganda og Vikinger ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Middelalderen og Romerriget · Romerriget og Vikinger ·
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Middelalderen og Romerskkatolske kirke · Romerskkatolske kirke og Vikinger ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Middelalderen og Saksere · Saksere og Vikinger ·
Saksiske krige
De saksiske krige var en serie felttog og træfninger, der foregik over 30 år fra 772, da Karl den Store første gang gik ind i Sachsen for at erobre det, og frem til 804 da det sidste oprør af germanske stammer blev knust.
Middelalderen og Saksiske krige · Saksiske krige og Vikinger ·
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Middelalderen og Skandinavien · Skandinavien og Vikinger ·
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Middelalderen og Slaviske folkeslag · Slaviske folkeslag og Vikinger ·
Slaviske sprog
De slaviske sprog er en sproggruppe inden for de indoeuropæiske sprog, der tales i det meste af Østeuropa, en stor del af Balkan, dele af Centraleuropa og den nordlige del af Asien.
Middelalderen og Slaviske sprog · Slaviske sprog og Vikinger ·
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Middelalderen og Sortehavet · Sortehavet og Vikinger ·
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Middelalderen og Sprogvidenskab · Sprogvidenskab og Vikinger ·
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Middelalderen og Storbritannien · Storbritannien og Vikinger ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Middelalderen og Sverige · Sverige og Vikinger ·
Vikingernes ekspansion
Kort, der viser de skandinaviske bosættelser i 700- (mørkerød), 800- (rød) og 900-tallet (orange). Gul viser områder, der blev erobret af normannerne i 1000-tallet, der delvist stammer fra vikingerne. Grøn indikerer områder, der var mål for vikingetogter. ''Oversøiske gæster''. Nicholas Roerich. 1901 Vikingernes ekspansion var en proces, hvor vikinger fra Skandinavien sejlede over det meste af Nordatlanten, rundt i hele Europa og nåede så langt syd som Nordafrika, mod øst til Rusland, Konstantinopel og Mellemøsten.
Middelalderen og Vikingernes ekspansion · Vikinger og Vikingernes ekspansion ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Middelalderen og Vikinger
- Hvad de har til fælles Middelalderen og Vikinger
- Ligheder mellem Middelalderen og Vikinger
Sammenligning mellem Middelalderen og Vikinger
Middelalderen har 584 relationer, mens Vikinger har 645. Da de har til fælles 66, den Jaccard indekset er 5.37% = 66 / (584 + 645).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Middelalderen og Vikinger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: