Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Moskuskatost og Ononis spinosa

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Moskuskatost og Ononis spinosa

Moskuskatost vs. Ononis spinosa

Moskuskatost (Malva moschata), også skrevet Moskus-Katost, er en 30-80 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt på f.eks. Ononis spinosa er en 20-60 cm lang halvbusk eller urt af slægten krageklo (Ononis).

Ligheder mellem Moskuskatost og Ononis spinosa

Moskuskatost og Ononis spinosa har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig brunelle, Almindelig kællingetand, Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladindskæringer, Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frugt, Gul snerre, Jord, Juli, Kalk, Kronblad, Lancet-vejbred, Overdrev, Planter, Rød svingel, Rod (plantedel), September, Stængel, Tokimbladede, Urt, Vellugtende gulaks.

Almindelig brunelle

Almindelig brunelle (Prunella vulgaris) er en 5-25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks på enge og i vejkanter.

Almindelig brunelle og Moskuskatost · Almindelig brunelle og Ononis spinosa · Se mere »

Almindelig kællingetand

Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.

Almindelig kællingetand og Moskuskatost · Almindelig kællingetand og Ononis spinosa · Se mere »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Moskuskatost · Art og Ononis spinosa · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Moskuskatost · Biotop og Ononis spinosa · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Moskuskatost · Blad (plantedel) og Ononis spinosa · Se mere »

Bladindskæringer

Skitser af forskellige indskæringer: A: Helt blad, B: Lappet, C: Fliget, D: Finnet, E: Bugtet, F: Håndfliget, G: Håndlappet, H: Trelappet Planters bladindskæringer er vigtige kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladindskæringer og Moskuskatost · Bladindskæringer og Ononis spinosa · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladrand og Moskuskatost · Bladrand og Ononis spinosa · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Moskuskatost · Blomst og Ononis spinosa · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Moskuskatost · Blomstring (botanik) og Ononis spinosa · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Moskuskatost · Danmark og Ononis spinosa · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Moskuskatost · Dækfrøede planter og Ononis spinosa · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Moskuskatost · Europa og Ononis spinosa · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Moskuskatost · Frugt og Ononis spinosa · Se mere »

Gul snerre

Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.

Gul snerre og Moskuskatost · Gul snerre og Ononis spinosa · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Jord og Moskuskatost · Jord og Ononis spinosa · Se mere »

Juli

Juli er årets syvende måned.

Juli og Moskuskatost · Juli og Ononis spinosa · Se mere »

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Kalk og Moskuskatost · Kalk og Ononis spinosa · Se mere »

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Kronblad og Moskuskatost · Kronblad og Ononis spinosa · Se mere »

Lancet-vejbred

Lancetvejbred (Plantago lanceolata), ofte skrevet lancet-vejbred, er en flerårig, cirka 10-40 cm høj urt, der vokser på åbne, græsbevoksede arealer.

Lancet-vejbred og Moskuskatost · Lancet-vejbred og Ononis spinosa · Se mere »

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.

Moskuskatost og Overdrev · Ononis spinosa og Overdrev · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Moskuskatost og Planter · Ononis spinosa og Planter · Se mere »

Rød svingel

Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.

Moskuskatost og Rød svingel · Ononis spinosa og Rød svingel · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Moskuskatost og Rod (plantedel) · Ononis spinosa og Rod (plantedel) · Se mere »

September

September er årets niende måned.

Moskuskatost og September · Ononis spinosa og September · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Moskuskatost og Stængel · Ononis spinosa og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Moskuskatost og Tokimbladede · Ononis spinosa og Tokimbladede · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Moskuskatost og Urt · Ononis spinosa og Urt · Se mere »

Vellugtende gulaks

Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.

Moskuskatost og Vellugtende gulaks · Ononis spinosa og Vellugtende gulaks · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Moskuskatost og Ononis spinosa

Moskuskatost har 75 relationer, mens Ononis spinosa har 60. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 20.74% = 28 / (75 + 60).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Moskuskatost og Ononis spinosa. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: