Murmanskfronten og Petsamo

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Murmanskfronten og Petsamo

Murmanskfronten vs. Petsamo

Murmanskfronten eller Litsafronten, også benævnt Nordfronten, er en betegnelse for krigshandlingerne og frontafsnittet mellem Tyskland og Sovjetunionen i det nordlige Finland og nordvestlige Rusland under 2. verdenskrig. Kort over Petsamo, hvor det grønne område er den del af Rybachihalvøen, som Finland måtte afstå til Sovjetunionen efter Vinterkrigen, mens det øvrige måtte afstås efter Fortsættelseskrigen, bortset fra det røde område, ''Jäniskoski'', som Finland solgte til Sovjetunionen i 1947 i bytte for de tyske ejendomme, som Sovjetunionen havde konfiskeret i Finland Petsamo (finsk, svensk) Petsjenga (norsk) og Pechenga (russisk) er betegnelsen for et russisk område på grænsen til Norge og Finland.

Den Røde Hær

Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.

Den Røde Hær og Murmanskfronten · Den Røde Hær og Petsamo · Se mere »

Fortsættelseskrigen

Fortsættelseskrigen (finsk: jatkosota, svensk: fortsättningskriget, russisk: Советско-финская война (1941-44)) (25. juni 1941 – 19. september 1944) var den anden af de to krige, som blev udkæmpet mellem Finland og Sovjetunionen under 2. verdenskrig.

Fortsættelseskrigen og Murmanskfronten · Fortsættelseskrigen og Petsamo · Se mere »

Freden i Tartu (Sovjetunionen-Finland)

Fredsaftalen i Tartu (også kaldet Freden i Dorpat) undertegnedes af Finland og Russiske SFSR i Dorpat (Tartu i Estland) den 14. oktober 1920.

Freden i Tartu (Sovjetunionen-Finland) og Murmanskfronten · Freden i Tartu (Sovjetunionen-Finland) og Petsamo · Se mere »

Fredsaftalerne i Paris (1947)

Paris-fredskonferencen fra den 29. juli til den 15. oktober 1946) resulterede i Paris-fredsaftalen i 1947 som blev underskrevet den 10. februar 1947. Sejrsmagterne (først og fremmest De Forenede Stater, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen) forhandlede detaljerne i traktater med Italien, Rumænien, Ungarn, Bulgarien og Finland. Traktaterne tillod Italien, Rumanien, Ungarn, Bulgarien og Finland at genoptage deres forpligtelser som uafhængige stater i internationale forhold og kvalificerede dem til at blive optaget i De Forenede Nationer. Aftalen som blev indarbejdet i fredstraktaterne omfattede betaling af krigsskadesersatninger, sikring af mindretals rettigheder og territoriale ændringer, herunder afslutningen på det italienske kolonirige i Afrika og ændringer af den grænserne mellem Italien og Jugoslavien, Ungarn og Slovakiet, Rumænien og Ungarn, Sovjetunionen og Rumænien, Bulgarien og Rumænien, Frankrig og Italien samt Sovjetunionen og Finland. De politiske klausuler anfører at underskriverlandene ville "tage alle nødvendige skridt for at sikre at alle personer under dets jurisdiktion, uden hensyntagen til race, køn, sprog eller religion, kunne nyde menneskerettigheder og grundlæggende friheder, herunder ytringsfrihed, pressefrihed, udgivelsesfrihed, religionsfrihed, politisk frihed og forsamlingsfrihed". Der måtte ikke idømmes straffe til borgere på grund af deres støtte i krigen til de Allierede. Alle regeringer påtog sig at forebygge genkomsten af fascistiske organisationer eller andre, "det være sig politiske, militære eller halvmilitære, hvis formål er at fratage folket dets demokratiske rettigheder." Især i Finland blev krigsskadeserstatningerne og de dikterede grænseændringer set som en grov uretfærdighed og som udtryk for at Vestmagterne havde svigtet landet, efter den sympati som det havde fået fra Vesten under den sovjetiske angrebskrig i vinteren 1939-1940, Vinterkrigen. Denne sympati var imidlertid forsvundet ved Finlands indrømmelser til Nazityskland og Finlands aggressive svar på sovjetiske luftbombardementer af 18 finske byer den 25. juni 1941, der indledte Fortsættelseskrigen, under hvilken Finland besatte og en bred stribe af russisk territorium fra 1941-44. Overdragelsen af territorium til Sovjetunionen var baseret på Våbenstilstanden i Moskva, som blev underskrevet i Moskva den 19. september 1944 og som betød en udvidelse af det territorium som skulle overdrages set i forhold til Fredstraktaten i Moskva, som afsluttede Vinterkrigen.

Fredsaftalerne i Paris (1947) og Murmanskfronten · Fredsaftalerne i Paris (1947) og Petsamo · Se mere »

Kirkenes

Kirkenes. Kirkenes (nordsamisk: Girkonjárga, kvænsk og finsk Kirkkoniemi, russisk: Киркенес) er en by og administrationscenter i Sør-Varanger kommune i Troms og Finnmark fylke i Norge.

Kirkenes og Murmanskfronten · Kirkenes og Petsamo · Se mere »

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Murmanskfronten og Nikkel · Nikkel og Petsamo · Se mere »

Operation Barbarossa

Angrebsplanen for Operation Barbarossa: ''Weisung Nr. 21: Fall Barbarossa''. Operation Barbarossa (Unternehmen Barbarossa), oprindeligt kaldt Operation Fritz, var kodenavnet for Nazi-tysklands invasion af Sovjetunionen under 2. verdenskrig.

Murmanskfronten og Operation Barbarossa · Operation Barbarossa og Petsamo · Se mere »

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Murmanskfronten og Sovjetunionen · Petsamo og Sovjetunionen · Se mere »