37 relationer: Aerob respiration, Ægte mus, Bevidsthed, Blodåre, Bronkie, Fermentering, Fibersprængning, Fordøjelsessystemet, Glat muskulatur, Glykolyse, Gnavere, Hjerte, Ilt, Kapillær, Knogle (anatomi), Latin, Lårbensknogle, Lårmusklen, Led (anatomi), Livmoder, Mave, Mælkesyre, Mesoderm, Mitokondrie, Myoglobin, Organ, Peristaltik, Sarkom, Sene, Skelet, Skeletmuskulatur, Spiserør, Tarm (anatomi), Trælår, Urinblære, Urinrør, Væv (biologi).
Aerob respiration
Aerob respiration er respiration som foregår under forbrug af ilt.
Ny!!: Muskel og Aerob respiration · Se mere »
Ægte mus
Ægte mus (Muridae) er en familie af gnavere.
Ny!!: Muskel og Ægte mus · Se mere »
Bevidsthed
En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Den grundlæggende betydning af bevidsthed er oplevelse, det at opleve noget.
Ny!!: Muskel og Bevidsthed · Se mere »
Blodåre
Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.
Ny!!: Muskel og Blodåre · Se mere »
Bronkie
Luftrør og bronkietræ Bronkie betegner i anatomien de forgreninger, som tilsammen danner bronkietræet i lungerne.
Ny!!: Muskel og Bronkie · Se mere »
Fermentering
Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang. Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer.
Ny!!: Muskel og Fermentering · Se mere »
Fibersprængning
Resultatet af en fibersprængning i musklerne i et ben En fibersprængning er en akut eller kronisk skade på vævet i en muskel i en sene eller begge.
Ny!!: Muskel og Fibersprængning · Se mere »
Fordøjelsessystemet
Fordøjelsen fra mund til anus. I fordøjelsessystemet foregår fordøjelsen.
Ny!!: Muskel og Fordøjelsessystemet · Se mere »
Glat muskulatur
De glatte muskler findes i de indre organer og sørger for de bevægelser, som sker automatisk, dvs.
Ny!!: Muskel og Glat muskulatur · Se mere »
Glykolyse
Glykolysen er en række af biokemiske reaktioner ved hvilke et mol glukose oxideres til to mol pyruvat.
Ny!!: Muskel og Glykolyse · Se mere »
Gnavere
Gnavere (Latin:Rodentia) er en gruppe af pattedyr med rodåbne fortænder (fortænder der vokser hele livet).
Ny!!: Muskel og Gnavere · Se mere »
Hjerte
Pumpende hjerte Hjertet (latin cor, genitiv cordis, græsk cardia) er det organ (en muskel), som pumper blodet rundt i kroppen på dyr og mennesker.
Ny!!: Muskel og Hjerte · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Muskel og Ilt · Se mere »
Kapillær
Kapillærer (latin capillaris, "hår") eller hårkar er fine blodkar, der ikke er tykkere end et hår, dvs.
Ny!!: Muskel og Kapillær · Se mere »
Knogle (anatomi)
Menneskeknogler fra ''Anatomia per uso et intelligenza del disegno ricercata non solo su gl'ossi, e muscoli del corpo humano''. Knogler findes hos visse organismer og udgør skelettet, der fungerer som afstivning og en del fungerer også som vægtstænger.
Ny!!: Muskel og Knogle (anatomi) · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Muskel og Latin · Se mere »
Lårbensknogle
Femur - lårbensknoglen, i Gray's Anatomy (1858) af Henry Gray. Lårbensknoglen eller femur (lat. os femoris Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) omfatter bl.a. caput (hoved), collum (hals) og corpus (krop).
Ny!!: Muskel og Lårbensknogle · Se mere »
Lårmusklen
Quadriceps femoris (Latin for "firehovedet muskel på femur"), også kaldet quadriceps, quadriceps extensor eller quads, er en stor muskelgruppe der indeholder de fire muskler på forsiden af låret.
Ny!!: Muskel og Lårmusklen · Se mere »
Led (anatomi)
Led er skelettets hængsler.
Ny!!: Muskel og Led (anatomi) · Se mere »
Livmoder
Gravid kvindes livmoder, omkring barnet, set fra siden. (Placenta.
Ny!!: Muskel og Livmoder · Se mere »
Mave
Mavesækken, på medicinsk fagsprog benævnt ventriculus/ventriklen (latin) eller gaster (græsk) og i daglig tale maven, er en del af fordøjelsessystemet. Mavesækken indeholder saltsyre og enzymet pepsin, der nedbryder proteinerne. Saltsyren gør, at bakterier i føden dræbes. Fra mavesækken sendes maden videre i tolvfingertarmen.
Ny!!: Muskel og Mave · Se mere »
Mælkesyre
Billede:D-Milchsäure.svg|D-Mælkesyre Billede:L-Milchsäure.svg|L-Mælkesyre Mælkesyre er en hydroxy-carboxylsyre med det kemiske navn 2-hydroxypropansyre.
Ny!!: Muskel og Mælkesyre · Se mere »
Mesoderm
Mesodermen er det midterste lag i den trilaminære kimskive.
Ny!!: Muskel og Mesoderm · Se mere »
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.
Ny!!: Muskel og Mitokondrie · Se mere »
Myoglobin
Myoglobin er det molekyle, som overtager ilten fra blodets hæmoglobin og binder den ude i musklerne.
Ny!!: Muskel og Myoglobin · Se mere »
Organ
Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.
Ny!!: Muskel og Organ · Se mere »
Peristaltik
Peristaltik er tarmens bevægelser, der transporterer den fordøjede føde (afføring) gennem tarmkanalen.
Ny!!: Muskel og Peristaltik · Se mere »
Sarkom
OCT-billede af sarkom i muskelvæv Sarkom er fællesbetegnelsen for ondartede (maligne) kræftformer der udgår fra bindevæv og støttevæv.
Ny!!: Muskel og Sarkom · Se mere »
Sene
En sene (latin: tendo, fra tendere; at strække) er en bindevævsstruktur, som udgår fra en muskel og binder denne til en knogle eller anden struktur.
Ny!!: Muskel og Sene · Se mere »
Skelet
Skelet er en fællesbetegnelse for alle knoglerne, som udgør "stativet" i kroppen hos mennesket og alle andre hvirveldyr.
Ny!!: Muskel og Skelet · Se mere »
Skeletmuskulatur
Skeletmuskulatur er en af tre store muskeltyper, de andre er hjertemuskulatur og glat muskulatur.
Ny!!: Muskel og Skeletmuskulatur · Se mere »
Spiserør
Spiserøret (øsofagus) er et organ der transporterer mad fra svælget til maven og består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde.
Ny!!: Muskel og Spiserør · Se mere »
Tarm (anatomi)
thumb Tarmen er en stor del af menneskets fordøjelsessystem.
Ny!!: Muskel og Tarm (anatomi) · Se mere »
Trælår
Et trælår er en muskelskade i låret som medfører en blødning i eller omkring muskulaturen.
Ny!!: Muskel og Trælår · Se mere »
Urinblære
Urinblæren (latin: vesica urinaria) er et muskuløst, hult og eftergiveligt organ, der er en del af urinvejene. Urinblæren samler urinen fra nyrerne og opbevarer den, indtil den kan afgives ved vandladningen. I urinvejene er urinblæren placeret mellem urinlederne (ureteres) og urinrøret (urethra). Hos pattedyrene findes urinblæren i bækkenet. Overordnet set er urinblæren en muskuløs sæk der ved urinladning presser sig selv sammen for at tvinge urinen ud, igennem urinrøret og ud af kroppen. Blæren er enormt elastisk og stærk, og kan hos mennesker med vandladningsbesvær opbevare adskillige liter urin, dog kommer en normal blære sjældent til at indeholde mere end 500 mL før trangen til vandladning bliver belastende.
Ny!!: Muskel og Urinblære · Se mere »
Urinrør
Mandligt og kvindeligt urinrør, markeret på tegningen som Urethra Urinrøret (uretra), som indgår i urinvejene, er en biologisk kanal som leder urin fra urinblæren til den eksterne urinvejsåbning.
Ny!!: Muskel og Urinrør · Se mere »
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Ny!!: Muskel og Væv (biologi) · Se mere »
Omdirigeringer her:
Antagonist (muskeltype), Muskler, Muskulatur.