Ligheder mellem Månen og Merkur (planet)
Månen og Merkur (planet) har 52 ting til fælles (i Unionpedia): Albedo, Antipode, Arecibo-Observatoriet, Argon, Asteroide, Astrologi, Babylonien, Brint, Bunden rotation, Calcium, Den Europæiske Rumorganisation, Dipol, Dværgplanet, Ekliptika, Excentricitet (matematik), Galileo Galilei, Gammastråling, Helium, Ilt, JAXA, Jern, Johannes Kepler, Jorden, Kalium, Kikkert, Komet, Kuldioxid, Kvælstof, Lava, Magnesium, ..., Magnetfelt, Mars (planet), Måne, Månehav, NASA, Natrium, Nedslagskrater, Okkultation, Planet, Pluto (dværgplanet), Radioaktivitet, Regolit, Sammenstødsteorien for Månens oprindelse, Science, Silicium, Solen, Solformørkelse, Solsystemet, Spektrometer, Titan (måne), Vand, Venus (planet). Expand indeks (22 mere) »
Albedo
Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.
Albedo og Månen · Albedo og Merkur (planet) ·
Antipode
En antipode er en person, som bor på den diametralt modsatte side af Jorden.
Antipode og Månen · Antipode og Merkur (planet) ·
Arecibo-Observatoriet
Arecibo-Observatoriet er et tidligere radioteleskop, der var opstillet ca.
Arecibo-Observatoriet og Månen · Arecibo-Observatoriet og Merkur (planet) ·
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Argon og Månen · Argon og Merkur (planet) ·
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Asteroide og Månen · Asteroide og Merkur (planet) ·
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Astrologi og Månen · Astrologi og Merkur (planet) ·
Babylonien
Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.
Babylonien og Månen · Babylonien og Merkur (planet) ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Månen · Brint og Merkur (planet) ·
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Bunden rotation og Månen · Bunden rotation og Merkur (planet) ·
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calcium og Månen · Calcium og Merkur (planet) ·
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Den Europæiske Rumorganisation og Månen · Den Europæiske Rumorganisation og Merkur (planet) ·
Dipol
Elektriske feltlinjer af to modsatte ladninger separeret af en endelig afstand. Magnetiske feltlinjer af en ring (her torus), med en elektrisk strøm, med en endelig diameter. En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.
Dipol og Månen · Dipol og Merkur (planet) ·
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Dværgplanet og Månen · Dværgplanet og Merkur (planet) ·
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ekliptika og Månen · Ekliptika og Merkur (planet) ·
Excentricitet (matematik)
All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.
Excentricitet (matematik) og Månen · Excentricitet (matematik) og Merkur (planet) ·
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Galileo Galilei og Månen · Galileo Galilei og Merkur (planet) ·
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Gammastråling og Månen · Gammastråling og Merkur (planet) ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Månen · Helium og Merkur (planet) ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ilt og Månen · Ilt og Merkur (planet) ·
JAXA
Laboratoriemodulet ''Kibō''. JAXA er en forkortelse for Japan Aerospace eXploration Agency og det er Japans rumforskningsorganisation.
JAXA og Månen · JAXA og Merkur (planet) ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Månen · Jern og Merkur (planet) ·
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Johannes Kepler og Månen · Johannes Kepler og Merkur (planet) ·
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jorden og Månen · Jorden og Merkur (planet) ·
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Kalium og Månen · Kalium og Merkur (planet) ·
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Kikkert og Månen · Kikkert og Merkur (planet) ·
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Komet og Månen · Komet og Merkur (planet) ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Kuldioxid og Månen · Kuldioxid og Merkur (planet) ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kvælstof og Månen · Kvælstof og Merkur (planet) ·
Lava
Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).
Lava og Månen · Lava og Merkur (planet) ·
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Månen og Magnesium · Magnesium og Merkur (planet) ·
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Månen og Magnetfelt · Magnetfelt og Merkur (planet) ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Månen og Mars (planet) · Mars (planet) og Merkur (planet) ·
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Måne og Månen · Måne og Merkur (planet) ·
Månehav
Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.
Månehav og Månen · Månehav og Merkur (planet) ·
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Månen og NASA · Merkur (planet) og NASA ·
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Månen og Natrium · Merkur (planet) og Natrium ·
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Månen og Nedslagskrater · Merkur (planet) og Nedslagskrater ·
Okkultation
Stjernen Aldebaran kort efter at have været okkulteret af Månen Okkultation er det astronomiske fænomen hvor et himmellegeme dækker for et andet himmellegeme.
Månen og Okkultation · Merkur (planet) og Okkultation ·
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Månen og Planet · Merkur (planet) og Planet ·
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Månen og Pluto (dværgplanet) · Merkur (planet) og Pluto (dværgplanet) ·
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Månen og Radioaktivitet · Merkur (planet) og Radioaktivitet ·
Regolit
Regolit (rɛɡəlɪθ) er et lag af løst, ensartet overfladisk sønderslået eller vejrsmuldret klippe, som dækker fast klippe.
Månen og Regolit · Merkur (planet) og Regolit ·
Sammenstødsteorien for Månens oprindelse
En tegning af det gigantiske sammenstød mellem den unge Jord og Theia En skitse af hvordan det gigantiske sammenstød kunne være sket (set mod Jordens sydpol) Sammenstødsteorien for Månens oprindelse (engelsk: The giant impact hypothesisNatalie Angier (7. september 2014):. The New York Times. New York Times Company er en hypotese om Månens oprindelse, der indebærer et gigantisk sammenstød for ca. 4,4-4,5 milliarder år siden mellem den unge Jord og planeten Theia, der var på størrelse med Mars. Teorien blev fremsat i 1974 af de amerikanske astronomer William K. Hartmann og Donald R. Davis, men der er i 2012 sået tvivl om teoriens detaljer. Det gigantiske sammenstød er blevet sandsynliggjort ved de kemiske ligheder mellem sten fra Månens overflade og Jordens klipper. For teorien taler også Månens kemiske forskel fra de andre planeter og Jordens hurtige rotation om sin akse. Sammenstødet skal have udslettet Theia og slynget store mængder stof ud i omløb om Jorden. Det samlede sig til Månen, som langsomt driver længere og længere væk fra Jorden. Jorden modtog også betydelige mængder materiale ved sammenstødet og voksede til sin nuværende størrelse.
Månen og Sammenstødsteorien for Månens oprindelse · Merkur (planet) og Sammenstødsteorien for Månens oprindelse ·
Science
Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.
Månen og Science · Merkur (planet) og Science ·
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Månen og Silicium · Merkur (planet) og Silicium ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Månen og Solen · Merkur (planet) og Solen ·
Solformørkelse
En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.
Månen og Solformørkelse · Merkur (planet) og Solformørkelse ·
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Månen og Solsystemet · Merkur (planet) og Solsystemet ·
Spektrometer
gitterdifraktionsspektrometer diagram. En dobbel Amici-prisme, som basalt består af to typer trekantede prismer, der indgår i mange spektrometre og spektroskoper. Et spektrometer eller spektrofotometer måler på elektromagnetiske bølger (hvilket også kan indbefatte synligt lys).
Månen og Spektrometer · Merkur (planet) og Spektrometer ·
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Månen og Titan (måne) · Merkur (planet) og Titan (måne) ·
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Månen og Vand · Merkur (planet) og Vand ·
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Månen og Venus (planet) · Merkur (planet) og Venus (planet) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Månen og Merkur (planet)
- Hvad de har til fælles Månen og Merkur (planet)
- Ligheder mellem Månen og Merkur (planet)
Sammenligning mellem Månen og Merkur (planet)
Månen har 282 relationer, mens Merkur (planet) har 141. Da de har til fælles 52, den Jaccard indekset er 12.29% = 52 / (282 + 141).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Månen og Merkur (planet). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: