Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Månen og Meteoritnedslag

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Månen og Meteoritnedslag

Månen vs. Meteoritnedslag

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet. En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Ligheder mellem Månen og Meteoritnedslag

Månen og Meteoritnedslag har 24 ting til fælles (i Unionpedia): Asteroide, Canada, Cirkel, Det Store Bombardement, Himmellegeme, Io (måne), Jorden, Jordens atmosfære, Kernevåben, Komet, Kuldioxid, Mars (planet), Måne, Månekrater, Meteor, Meteoritnedslag, Nedslagskrater, Planet, Solsystemet, Sydpol-Aitkenbassinet, Theia (planet), Titan (måne), Vand, Venus (planet).

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Asteroide og Månen · Asteroide og Meteoritnedslag · Se mere »

Canada

Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.

Canada og Månen · Canada og Meteoritnedslag · Se mere »

Cirkel

En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.

Cirkel og Månen · Cirkel og Meteoritnedslag · Se mere »

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Det Store Bombardement og Månen · Det Store Bombardement og Meteoritnedslag · Se mere »

Himmellegeme

Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Himmellegeme og Månen · Himmellegeme og Meteoritnedslag · Se mere »

Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Io (måne) og Månen · Io (måne) og Meteoritnedslag · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Jorden og Månen · Jorden og Meteoritnedslag · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Jordens atmosfære og Månen · Jordens atmosfære og Meteoritnedslag · Se mere »

Kernevåben

Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Kernevåben og Månen · Kernevåben og Meteoritnedslag · Se mere »

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Komet og Månen · Komet og Meteoritnedslag · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Kuldioxid og Månen · Kuldioxid og Meteoritnedslag · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Månen og Mars (planet) · Mars (planet) og Meteoritnedslag · Se mere »

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Måne og Månen · Måne og Meteoritnedslag · Se mere »

Månekrater

Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.

Månekrater og Månen · Månekrater og Meteoritnedslag · Se mere »

Meteor

der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.

Månen og Meteor · Meteor og Meteoritnedslag · Se mere »

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Månen og Meteoritnedslag · Meteoritnedslag og Meteoritnedslag · Se mere »

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Månen og Nedslagskrater · Meteoritnedslag og Nedslagskrater · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Månen og Planet · Meteoritnedslag og Planet · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Månen og Solsystemet · Meteoritnedslag og Solsystemet · Se mere »

Sydpol-Aitkenbassinet

Topografisk kort der viser Sydpol-Aitkenbassinet. De laveste steder er angivet med violet farve (de højeste med rød) Sydpol-Aitkenbassinet er det ældste og største nedslagskrater på Månen.

Månen og Sydpol-Aitkenbassinet · Meteoritnedslag og Sydpol-Aitkenbassinet · Se mere »

Theia (planet)

Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.

Månen og Theia (planet) · Meteoritnedslag og Theia (planet) · Se mere »

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Månen og Titan (måne) · Meteoritnedslag og Titan (måne) · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Månen og Vand · Meteoritnedslag og Vand · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Månen og Venus (planet) · Meteoritnedslag og Venus (planet) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Månen og Meteoritnedslag

Månen har 282 relationer, mens Meteoritnedslag har 87. Da de har til fælles 24, den Jaccard indekset er 6.50% = 24 / (282 + 87).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Månen og Meteoritnedslag. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: