Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Naser al-Din Shah Qajar og Tahmasp I

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Naser al-Din Shah Qajar og Tahmasp I

Naser al-Din Shah Qajar vs. Tahmasp I

Nasser al-Din Shah Qajar var konge af Iran fra den 17. Tahmasp eller Tahmasb I (شاه تهماسب یکم) (22. februar 1514 – 14. maj 1576) var en indflydelsesrig shah af Iran, der havde den længste regeringstid af alle shaher af det Safavidiske dynasti.

Ligheder mellem Naser al-Din Shah Qajar og Tahmasp I

Naser al-Din Shah Qajar og Tahmasp I har 3 ting til fælles (i Unionpedia): Iran, Safavideriget, Shia-islam.

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Iran og Naser al-Din Shah Qajar · Iran og Tahmasp I · Se mere »

Safavideriget

Safavideriget (persisk: دولت صفوی eller دولت صفویه, tyrkisk: Safevî Devleti, aserbajdsjansk: Səfəvilər Dövləti, صفویلر, kurdisk: Dewleta Sefewî, georgisk: სეფიანთა დინასტია) var et shia-muslimsk dynasti af kurdisk oprindelse der var et af de mest betydningsfulde dynastier i Iran.

Naser al-Din Shah Qajar og Safavideriget · Safavideriget og Tahmasp I · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Naser al-Din Shah Qajar og Shia-islam · Shia-islam og Tahmasp I · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Naser al-Din Shah Qajar og Tahmasp I

Naser al-Din Shah Qajar har 8 relationer, mens Tahmasp I har 11. Da de har til fælles 3, den Jaccard indekset er 15.79% = 3 / (8 + 11).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Naser al-Din Shah Qajar og Tahmasp I. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: