Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Naturtyper i Danmark

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Naturtyper i Danmark

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand vs. Naturtyper i Danmark

Natura 2000-område nr. Draved i Sønderjylland. Det danske landskab er af Natura 2000 inddelt i naturtyper, der i en officiel klassifikation dels har en benævnelse, dels et kodenummer.

Ligheder mellem Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Naturtyper i Danmark

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Naturtyper i Danmark har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Bøg på kalk, Bøg på mor, Bøg på muld, Brunvandet sø, Bugt, Ege-blandskov, Elle- og askeskov, Enårig strandvegetation, Forklit, Grå/grøn klit, Hvid klit, Kalkoverdrev, Klitlavning, Kransnålalge-sø, Kystklint eller -klippe, Kystlaguner og strandsøer, Natura 2000, Næringsrig sø, Rev, Rigkær, Sandbanke, Strandenge, Strandvold med enårige planter, Strandvold med flerårige planter, Surt overdrev, Tidvis våd eng, Urtebræmme, Vade.

Bøg på kalk

Rød Skovlilje er karakteristisk for denne naturtype. Bøgebevoksninger på kalkbund er sjældent at finde i Danmark.

Bøg på kalk og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Bøg på kalk og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Bøg på mor

Bøgeskov på sandjord i Mecklenburg-Vorpommern. Bøg på mor er en naturtype, der findes på steder, hvor jorden er sur og næringsfattig.

Bøg på mor og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Bøg på mor og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Bøg på muld

Skovmærke er karakteristisk for denne naturtype. Bøgeskove på muldbund er kendetegnet ved, at jordbunden er neutral eller kun ganske svagt sur eller basisk.

Bøg på muld og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Bøg på muld og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Brunvandet sø

Bøllemosen i Jægersborg Hegn i Nordsjælland er et eksempel på en brunvandet sø. Naturtypen Brunvandede vandområder er sjælden i Danmark, men forekommer hist og her.

Brunvandet sø og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Brunvandet sø og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Bugt

Udsigt over del af Århusbugten. Når en kystlinje krummer konkavt, opstår der en bugt.

Bugt og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Bugt og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Ege-blandskov

Langå Egeskov er typisk for disse skove på fugtig, græsset bund. Ege-blandskov er skov der er domineret af Eg.

Ege-blandskov og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Ege-blandskov og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Elle- og askeskov

Elleskov i Polen. Elle- og askeskov betegner sådanne skove eller bevoksninger, hvor el og ask er fremherskende træarter.

Elle- og askeskov og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Elle- og askeskov og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Enårig strandvegetation

Kveller er en karakteristisk plante i marsken. Enårig strandvegetation er én blandt mange naturtyper, der har dannet grundlag for udnævnelsen af en række beskyttede naturområder i EU, de såkaldte Natura 2000-områder, hvor den har betegnelsen 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand.

Enårig strandvegetation og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Enårig strandvegetation og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Forklit

Begyndende klitdannelser med Sand-Hjælme går over i hvid klit i baggrunden Forklit eller Forstrand og begyndende klitdannelser er en naturtype (nummer 2110) på Naturstyrelsens liste over naturtyper der skal beskyttes, og som danner udpegningsgrundlaget for naturplanerne under Natura 2000-netværket i Danmark.

Forklit og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Forklit og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Grå/grøn klit

Bevoksede indlandsklitter ved Kærsgård Strand Klitter, hvor bevoksningen dækker klitområdet og sikrer dens stabilitet, kaldes grå klit eller grønsværsklit.

Grå/grøn klit og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Grå/grøn klit og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Hvid klit

Hvid klit ved Grenen Ved en hvid klit forstås en klit, hvor vegetationen endnu er så sparsom, at fygning af sand er mulig.

Hvid klit og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Hvid klit og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Kalkoverdrev

Rundbælg er typisk for denne naturtype. Kalkoverdrev er en naturtype, der består af overdrev og krat på kalkrig bund.

Kalkoverdrev og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Kalkoverdrev og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Klitlavning

Lien Klitlavninger eller Fugtige klitlavninger er betegnelsen for en naturtype der hovedsageligt findes i klitområder langs Jyllands vestkyst til Nordsøen.

Klitlavning og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Klitlavning og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Kransnålalge-sø

En Kransnålalge-sø er en kalkrig sø kendetegnet ved, at der vokser kransnålalger på bunden.

Kransnålalge-sø og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Kransnålalge-sø og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Kystklint eller -klippe

Havtorn er typisk for de meget sollyse kystskrænter. Gjerrild Klint fra nord Kystklint eller kystklippe er en naturtype, der er meget varieret.

Kystklint eller -klippe og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Kystklint eller -klippe og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Kystlaguner og strandsøer

Kystlagune omkring den tyske ø Hiddensee nær Rügen. Kystlaguner og strandsøer er forholdsvis lavvandede områder med salt eller brakt vand, adskilt fra havet ved smalle landtanger.

Kystlaguner og strandsøer og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Kystlaguner og strandsøer og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Natura 2000

Burgwald i Hessen, Tyskland er et af de mange europæiske Natura 2000-områder NATURA 2000 er et fælleseuropæisk projekt, der drejer sig om naturbeskyttelse.

Natura 2000 og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Natura 2000 og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Næringsrig sø

Næringsrigt vandhul i Den økologiske have i Odder. Denne naturtype, der også kaldes en eutrof sø, findes overalt i kulturlandskabet.

Næringsrig sø og Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand · Næringsrig sø og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Rev

Terra-satellitten. Rev (synonymt med grund, barn og flak og ofte anvendt synonymt med banke) er den maritime betegnelse for en undersøisk ryg nær havoverfladen.

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Rev · Naturtyper i Danmark og Rev · Se mere »

Rigkær

Rigkær udvikler typisk frodig rør- og sump-skov med tiden. Rigkær er en naturtype, der består af moser og enge med vandmættet jordbund med mere eller mindre kalkholdigt grundvand.

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Rigkær · Naturtyper i Danmark og Rigkær · Se mere »

Sandbanke

Sandbanke ved Fanning Island, Line Islands, Stillehavet. En tidevands sandbanke, som forbinder øerne Waya og Wayasewa ved Fiji. Sandbanker i den nordfrisiske del af Vadehavet (Tyskland) En sandbanke er en ansamling af sand eller grus i en flod, et floddelta eller marint terræn (fx ved kysten).

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Sandbanke · Naturtyper i Danmark og Sandbanke · Se mere »

Strandenge

Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Strandenge · Naturtyper i Danmark og Strandenge · Se mere »

Strandvold med enårige planter

Kysten ved Elsegårde, Djursland, har de karakteristiske, stenede strandvolde. Strandmælde er en almindlig art på strandvolde Opskyllet fra havet lægger sig typisk i strandvolde, som er rige på organisk materiale, tang-rester, med et højt indhold af gødningsstoffer.

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Strandvold med enårige planter · Naturtyper i Danmark og Strandvold med enårige planter · Se mere »

Strandvold med flerårige planter

Bukketorn hører hjemme på den stenede strand. På gamle strandvolde opstår der efterhånden et plantesamfund af flerårige planter.

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Strandvold med flerårige planter · Naturtyper i Danmark og Strandvold med flerårige planter · Se mere »

Surt overdrev

Katteskæg (''Nardus stricta'') er karakterplante for denne naturtype. Overdrev og græsheder er lidt mere almindelige end dem på kalkrig jord.

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Surt overdrev · Naturtyper i Danmark og Surt overdrev · Se mere »

Tidvis våd eng

Rank Potentil med store, lysegule blomster i efteråret.> Når enge er våde i korte perioder (oftest om foråret), udvikles der en bestemt naturtype, som er domineret af græsarten Blåtop.

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Tidvis våd eng · Naturtyper i Danmark og Tidvis våd eng · Se mere »

Urtebræmme

Døvnælde ved bredden af Århus Å. Denne naturtype opstår, hvor der er rigelig adgang til kvælstof i jorden, og hvor bunden aldrig tørrer helt ud.

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Urtebræmme · Naturtyper i Danmark og Urtebræmme · Se mere »

Vade

Vade Vade kaldes den ved ebben tørlagte jord i Vadehavet.

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Vade · Naturtyper i Danmark og Vade · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Naturtyper i Danmark

Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand har 86 relationer, mens Naturtyper i Danmark har 86. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 16.28% = 28 / (86 + 86).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Naturtyper i Danmark. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »