Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Naturtyper i Danmark

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Naturtyper i Danmark

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage vs. Naturtyper i Danmark

Natura 2000-område nr. Draved i Sønderjylland. Det danske landskab er af Natura 2000 inddelt i naturtyper, der i en officiel klassifikation dels har en benævnelse, dels et kodenummer.

Ligheder mellem Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Naturtyper i Danmark

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Naturtyper i Danmark har 29 ting til fælles (i Unionpedia): Brunvandet sø, Elle- og askeskov, Enebærklit, Enekrat, Forklit, Grå/grøn klit, Grårisklit, Havtornklit, Hængesæk, Hvid klit, Kildevæld, Klit, Klithede, Klitlavning, Lobeliesø, Natura 2000, Næringsrig sø, Rigkær, Søbred med småurter, Skovbevokset tørvemose, Stilkege-krat, Strandenge, Surt overdrev, Tør hede, Tørvelavning, Tidvis våd eng, Urtebræmme, Vandløb, Våd hede.

Brunvandet sø

Bøllemosen i Jægersborg Hegn i Nordsjælland er et eksempel på en brunvandet sø. Naturtypen Brunvandede vandområder er sjælden i Danmark, men forekommer hist og her.

Brunvandet sø og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Brunvandet sø og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Elle- og askeskov

Elleskov i Polen. Elle- og askeskov betegner sådanne skove eller bevoksninger, hvor el og ask er fremherskende træarter.

Elle- og askeskov og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Elle- og askeskov og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Enebærklit

Ved enebærklit forstås en klit, der er sammenhængende bevokset med enebær.

Enebærklit og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Enebærklit og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Enekrat

Fredet (og plejet) enebærkrat ved Salten. Enebærkrat forekommer i forbindelse med stævningsskovdrift.

Enekrat og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Enekrat og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Forklit

Begyndende klitdannelser med Sand-Hjælme går over i hvid klit i baggrunden Forklit eller Forstrand og begyndende klitdannelser er en naturtype (nummer 2110) på Naturstyrelsens liste over naturtyper der skal beskyttes, og som danner udpegningsgrundlaget for naturplanerne under Natura 2000-netværket i Danmark.

Forklit og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Forklit og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Grå/grøn klit

Bevoksede indlandsklitter ved Kærsgård Strand Klitter, hvor bevoksningen dækker klitområdet og sikrer dens stabilitet, kaldes grå klit eller grønsværsklit.

Grå/grøn klit og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Grå/grøn klit og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Grårisklit

Krybende Pil (''Salix repens'') som Gråris er en underart afGrårisklit er en naturtype i Natura 2000 med betegnelsen 2170 Kystklitter med gråris i Miljøstyrelsens habitatbeskrivelser.

Grårisklit og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Grårisklit og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Havtornklit

Havtorn Havtornklit er betegnelsen for kystklitter med Almindelig Havtorn (Hippophaë rhamnoides ssp. rhamnoides), men der kan også være andre buske som hyld og gråris.

Havtornklit og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Havtornklit og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Hængesæk

Hængesæk. En såkaldt hængesæk er et plantesamfund dannet af sammenfiltrede rødder og stængler, der forekommer og vokser i overfladen af en mose eller over åbent vand uden nogen forbindelse til bunden.

Hængesæk og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Hængesæk og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Hvid klit

Hvid klit ved Grenen Ved en hvid klit forstås en klit, hvor vegetationen endnu er så sparsom, at fygning af sand er mulig.

Hvid klit og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Hvid klit og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Kildevæld

Store Blåkilde med kalkholdigt, rent vand. Ved et kildevæld forstås det sted, hvor grundvandet trænger frem på jordoverfladen som et vældhul, en større vældflade eller som flere småvæld tæt ved hinanden.

Kildevæld og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Kildevæld og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Klit

Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.

Klit og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Klit og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Klithede

Klithede i Nationalpark Thy, Hanstholm-reservatet Klithede eller Kystklitter med dværgbuskvegetation er betegnelsen for en prioriteret naturtype i Habitatdirektivets bilag I, som er udpegningsgrundlag for biotoper i Natura 2000.

Klithede og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Klithede og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Klitlavning

Lien Klitlavninger eller Fugtige klitlavninger er betegnelsen for en naturtype der hovedsageligt findes i klitområder langs Jyllands vestkyst til Nordsøen.

Klitlavning og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Klitlavning og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Lobeliesø

Vandet i lobeliesøer er typisk meget klart da algevæksten er meget begrænset, her fra Madum Sø i Rold Skov. Betegnelsen Lobeliesø bruges om meget renvandede søer på jordbund med meget lavt mineralindhold – de kaldes også oligotrofe søer.

Lobeliesø og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Lobeliesø og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Natura 2000

Burgwald i Hessen, Tyskland er et af de mange europæiske Natura 2000-områder NATURA 2000 er et fælleseuropæisk projekt, der drejer sig om naturbeskyttelse.

Natura 2000 og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Natura 2000 og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Næringsrig sø

Næringsrigt vandhul i Den økologiske have i Odder. Denne naturtype, der også kaldes en eutrof sø, findes overalt i kulturlandskabet.

Næringsrig sø og Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage · Næringsrig sø og Naturtyper i Danmark · Se mere »

Rigkær

Rigkær udvikler typisk frodig rør- og sump-skov med tiden. Rigkær er en naturtype, der består af moser og enge med vandmættet jordbund med mere eller mindre kalkholdigt grundvand.

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Rigkær · Naturtyper i Danmark og Rigkær · Se mere »

Søbred med småurter

Ved søbred med småurter forstås områder ved søer og vandhuller, hvor der vokser små amfibiske planter på lavt vand eller på tidvis udtørret bund.

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Søbred med småurter · Naturtyper i Danmark og Søbred med småurter · Se mere »

Skovbevokset tørvemose

Tidligere højmose hvor buske og træer nu er i stærk tilvækst Skovbevoksede tørvemoser er tidligere højmoser hvor tørvelaget er under nedbrydning, og hvor der er sket betydelig tilvækst af træer, buske og anden vegetation der ikke forekommer i den aktive højmose.

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Skovbevokset tørvemose · Naturtyper i Danmark og Skovbevokset tørvemose · Se mere »

Stilkege-krat

Stilkege-krat i Tinnet Krat med små stilk-eg og større skovfyr på sandbund. Stilkegekrat er en form for bevoksning på mager, sur bund, med forholdsvis små træer, hvor stilk-eg er dominerende træart.

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Stilkege-krat · Naturtyper i Danmark og Stilkege-krat · Se mere »

Strandenge

Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Strandenge · Naturtyper i Danmark og Strandenge · Se mere »

Surt overdrev

Katteskæg (''Nardus stricta'') er karakterplante for denne naturtype. Overdrev og græsheder er lidt mere almindelige end dem på kalkrig jord.

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Surt overdrev · Naturtyper i Danmark og Surt overdrev · Se mere »

Tør hede

Hedelyng på tør, mager bund. Tør hede er en naturtypen, der mest forekommer på sandet og udpint jord.

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Tør hede · Naturtyper i Danmark og Tør hede · Se mere »

Tørvelavning

Rundbladet Soldug Liden Ulvefod Hvid Næbfrø Plantesamfund med Næbfrø, Soldug eller Ulvefod på vådt sand eller blottet tørv er plantesamfund der opstår på vådt sand eller vådt blottet tørv hvor en række af betingelserne for dannelse af en Højmose er opfyldt, specielt skal der være stor tilgang af regnvand, mangel på kalk og mangel på biologisk brugbart kvælstof – altså et vådt men næringsfattigt miljø.

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Tørvelavning · Naturtyper i Danmark og Tørvelavning · Se mere »

Tidvis våd eng

Rank Potentil med store, lysegule blomster i efteråret.> Når enge er våde i korte perioder (oftest om foråret), udvikles der en bestemt naturtype, som er domineret af græsarten Blåtop.

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Tidvis våd eng · Naturtyper i Danmark og Tidvis våd eng · Se mere »

Urtebræmme

Døvnælde ved bredden af Århus Å. Denne naturtype opstår, hvor der er rigelig adgang til kvælstof i jorden, og hvor bunden aldrig tørrer helt ud.

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Urtebræmme · Naturtyper i Danmark og Urtebræmme · Se mere »

Vandløb

Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Vandløb · Naturtyper i Danmark og Vandløb · Se mere »

Våd hede

Klokkelyng er karakterplante for fugtige heder. Denne naturtype finder man på de fugtigste steder i større hedearealer eller – mere udbredt – i nærhden af højmoser.

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Våd hede · Naturtyper i Danmark og Våd hede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Naturtyper i Danmark

Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage har 69 relationer, mens Naturtyper i Danmark har 86. Da de har til fælles 29, den Jaccard indekset er 18.71% = 29 / (69 + 86).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage og Naturtyper i Danmark. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »