Ligheder mellem Naturvidenskab og Videnskabshistorie
Naturvidenskab og Videnskabshistorie har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Aristoteles, Arkimedes, Astronomi, Biologi, Fysik, Geocentriske verdensbillede, Geografi, Gravitation, Heliocentrisme, Humaniora, Hypotese, Induktion (metode), Lægevidenskab, Logik, Matematik, Oplysningstiden, Renæssancen, Samfundsvidenskab, Taksonomi, Universitet, Videnskab.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Naturvidenskab · Aristoteles og Videnskabshistorie ·
Arkimedes
Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør.
Arkimedes og Naturvidenskab · Arkimedes og Videnskabshistorie ·
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomi og Naturvidenskab · Astronomi og Videnskabshistorie ·
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Biologi og Naturvidenskab · Biologi og Videnskabshistorie ·
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Fysik og Naturvidenskab · Fysik og Videnskabshistorie ·
Geocentriske verdensbillede
Geocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (gaios, jorden).
Geocentriske verdensbillede og Naturvidenskab · Geocentriske verdensbillede og Videnskabshistorie ·
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Geografi og Naturvidenskab · Geografi og Videnskabshistorie ·
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitation og Naturvidenskab · Gravitation og Videnskabshistorie ·
Heliocentrisme
Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.
Heliocentrisme og Naturvidenskab · Heliocentrisme og Videnskabshistorie ·
Humaniora
Humaniora eller humanvidenskab er studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, studiet af mennesket som handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur.
Humaniora og Naturvidenskab · Humaniora og Videnskabshistorie ·
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Hypotese og Naturvidenskab · Hypotese og Videnskabshistorie ·
Induktion (metode)
Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering).
Induktion (metode) og Naturvidenskab · Induktion (metode) og Videnskabshistorie ·
Lægevidenskab
Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.
Lægevidenskab og Naturvidenskab · Lægevidenskab og Videnskabshistorie ·
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Logik og Naturvidenskab · Logik og Videnskabshistorie ·
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Matematik og Naturvidenskab · Matematik og Videnskabshistorie ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Naturvidenskab og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Videnskabshistorie ·
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Naturvidenskab og Renæssancen · Renæssancen og Videnskabshistorie ·
Samfundsvidenskab
Samfundsvidenskab er en fællesbetegnelse for de videnskaber, der beskæftiger sig med menneskelige samfund.
Naturvidenskab og Samfundsvidenskab · Samfundsvidenskab og Videnskabshistorie ·
Taksonomi
Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.
Naturvidenskab og Taksonomi · Taksonomi og Videnskabshistorie ·
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Naturvidenskab og Universitet · Universitet og Videnskabshistorie ·
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Naturvidenskab og Videnskab · Videnskab og Videnskabshistorie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Naturvidenskab og Videnskabshistorie
- Hvad de har til fælles Naturvidenskab og Videnskabshistorie
- Ligheder mellem Naturvidenskab og Videnskabshistorie
Sammenligning mellem Naturvidenskab og Videnskabshistorie
Naturvidenskab har 59 relationer, mens Videnskabshistorie har 161. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 9.55% = 21 / (59 + 161).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Naturvidenskab og Videnskabshistorie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: