Ligheder mellem Nordisk folklore og Vikingetid
Nordisk folklore og Vikingetid har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Elverfolk, Freja, Germanske sprog, Gud (højere væsen), Kristendom, Kristendommens indførelse i Norden, Nisse, Nordboere, Norden, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Odin, Thor, Trold, Udsagnsord, Vætte.
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Elverfolk og Nordisk folklore · Elverfolk og Vikingetid ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Nordisk folklore · Freja og Vikingetid ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske sprog og Nordisk folklore · Germanske sprog og Vikingetid ·
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Gud (højere væsen) og Nordisk folklore · Gud (højere væsen) og Vikingetid ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Nordisk folklore · Kristendom og Vikingetid ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk folklore · Kristendommens indførelse i Norden og Vikingetid ·
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Nisse og Nordisk folklore · Nisse og Vikingetid ·
Nordboere
Nordboernes bosættelser i og umiddelbart efter vikingetiden (rødt og orange), inklusiv normanniske erobringer (gult). Områder uden bosættelser, hvori vikinger plyndrede eller handlede, er markeret med grønt. Nordboere kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag, som talte nordiske sprog og levede i Skandinavien og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8.
Nordboere og Nordisk folklore · Nordboere og Vikingetid ·
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Norden og Nordisk folklore · Norden og Vikingetid ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk folklore og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Nordisk folklore og Nordisk religion · Nordisk religion og Vikingetid ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Nordisk folklore og Odin · Odin og Vikingetid ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Nordisk folklore og Thor · Thor og Vikingetid ·
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Nordisk folklore og Trold · Trold og Vikingetid ·
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Nordisk folklore og Udsagnsord · Udsagnsord og Vikingetid ·
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Nordisk folklore og Vikingetid
- Hvad de har til fælles Nordisk folklore og Vikingetid
- Ligheder mellem Nordisk folklore og Vikingetid
Sammenligning mellem Nordisk folklore og Vikingetid
Nordisk folklore har 67 relationer, mens Vikingetid har 378. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 3.60% = 16 / (67 + 378).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Nordisk folklore og Vikingetid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: