Ligheder mellem Nordisk kosmologi og Odin
Nordisk kosmologi og Odin har 44 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Aser, Asetro, Asgård, Ask og Embla, Ældre Edda, Balder, Borr, Fenrisulven, Folkvang, Frej, Germansk jernalder, Grímnismál, Gylfaginning, Høder, Helheim, Hilda Ellis Davidson, Jætte, Kristendommens indførelse i Norden, Loke, Margaret Clunies Ross, Mimers brønd, Myte, Nordisk religion, Ofring, Ragnarok, Runealfabet, Saga, Shamanisme, Snorri Sturluson, ..., Stednavn, Thietmar af Merseburg, Thor, Træl, Valhal, Vaner, Vølvens spådom, Verdenstræ, Vikingetid, Vile og Ve, Yggdrasil, Ymer (nordisk mytologi), Ynglingesaga, Yngre Edda. Expand indeks (14 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Nordisk kosmologi · Adam af Bremen og Odin ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Nordisk kosmologi · Aser og Odin ·
Asetro
Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.
Asetro og Nordisk kosmologi · Asetro og Odin ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Nordisk kosmologi · Asgård og Odin ·
Ask og Embla
Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Ask og Embla og Nordisk kosmologi · Ask og Embla og Odin ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Nordisk kosmologi · Ældre Edda og Odin ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Nordisk kosmologi · Balder og Odin ·
Borr
Borr, Burr (oldnord. »søn, den fødte«): Nordisk urjætte og gudernes stamfader.
Borr og Nordisk kosmologi · Borr og Odin ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Nordisk kosmologi · Fenrisulven og Odin ·
Folkvang
Folkvang eller Fólkvangr er et idyllisk land i nordisk mytologi.
Folkvang og Nordisk kosmologi · Folkvang og Odin ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Nordisk kosmologi · Frej og Odin ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Nordisk kosmologi · Germansk jernalder og Odin ·
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Grímnismál og Nordisk kosmologi · Grímnismál og Odin ·
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Gylfaginning og Nordisk kosmologi · Gylfaginning og Odin ·
Høder
dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.
Høder og Nordisk kosmologi · Høder og Odin ·
Helheim
Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.
Helheim og Nordisk kosmologi · Helheim og Odin ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Nordisk kosmologi · Hilda Ellis Davidson og Odin ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jætte og Nordisk kosmologi · Jætte og Odin ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk kosmologi · Kristendommens indførelse i Norden og Odin ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Loke og Nordisk kosmologi · Loke og Odin ·
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Margaret Clunies Ross og Nordisk kosmologi · Margaret Clunies Ross og Odin ·
Mimers brønd
Stedet Mimers brønd ligger under den ene af Yggdrasils rødder, hvor Mimers hoved ligger, efter at aserne balsamerede det og vakte det til live.
Mimers brønd og Nordisk kosmologi · Mimers brønd og Odin ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Myte og Nordisk kosmologi · Myte og Odin ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Nordisk kosmologi og Nordisk religion · Nordisk religion og Odin ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Nordisk kosmologi og Ofring · Odin og Ofring ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Nordisk kosmologi og Ragnarok · Odin og Ragnarok ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Nordisk kosmologi og Runealfabet · Odin og Runealfabet ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Nordisk kosmologi og Saga · Odin og Saga ·
Shamanisme
Kvindelig shaman, sandsynligvis fra khakas-folket i Rusland, fotograferet i 1908 af S. I. Borisov. Shamanisme er en verdensomspændende spirituel praksis, som har eksisteret over hele verden siden oldtiden.
Nordisk kosmologi og Shamanisme · Odin og Shamanisme ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Nordisk kosmologi og Snorri Sturluson · Odin og Snorri Sturluson ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Nordisk kosmologi og Stednavn · Odin og Stednavn ·
Thietmar af Merseburg
Thietmar (25. juli 975 – 1. december 1018) (alternativt Dietmar), var en tysk historiker og biskop af Merseburg.
Nordisk kosmologi og Thietmar af Merseburg · Odin og Thietmar af Merseburg ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Nordisk kosmologi og Thor · Odin og Thor ·
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Nordisk kosmologi og Træl · Odin og Træl ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Nordisk kosmologi og Valhal · Odin og Valhal ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Nordisk kosmologi og Vaner · Odin og Vaner ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Nordisk kosmologi og Vølvens spådom · Odin og Vølvens spådom ·
Verdenstræ
Yggdrasil af Oluf Bagge. I mange myter findes der et verdenstræ, som danner den akse i verden, som kosmos er formet omkring.
Nordisk kosmologi og Verdenstræ · Odin og Verdenstræ ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Nordisk kosmologi og Vikingetid · Odin og Vikingetid ·
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Nordisk kosmologi og Vile og Ve · Odin og Vile og Ve ·
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Nordisk kosmologi og Yggdrasil · Odin og Yggdrasil ·
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Nordisk kosmologi og Ymer (nordisk mytologi) · Odin og Ymer (nordisk mytologi) ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Nordisk kosmologi og Ynglingesaga · Odin og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Nordisk kosmologi og Odin
- Hvad de har til fælles Nordisk kosmologi og Odin
- Ligheder mellem Nordisk kosmologi og Odin
Sammenligning mellem Nordisk kosmologi og Odin
Nordisk kosmologi har 137 relationer, mens Odin har 162. Da de har til fælles 44, den Jaccard indekset er 14.72% = 44 / (137 + 162).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Nordisk kosmologi og Odin. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: