Ligheder mellem Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion
Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion har 69 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Ahmad ibn Fadlan, Arkæologi, Asgård, Beovulfkvadet, Blot, Bronzealder, Dødsrige, Divination, Djævel, Elverfolk, Frej, Frugtbarhedskult, Germanske sprog, Gode (præst), Gravhøj, Gro Steinsland, Håkon den Gode, Hørg, Heimskringla, Helleristning, Hilda Ellis Davidson, Hov (helligsted), Jætte, Jens Peter Schjødt, Jotunheim, Jul, Kilde (vand), Kosmologi (religion), Kristendom, ..., Kristendommens indførelse i Norden, Kunst i vikingetiden, Lejre, Libation, Margaret Clunies Ross, Midgård (nordisk mytologi), Morten Warmind, Nisse, Noaide, Nordboere, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Norne, Odin, Ofring, Overtro, Præst, Preben Meulengracht Sørensen, Religion, Ritual, Runealfabet, Runemagi, Runesten, Saga, Samiske sprog, Sejd, Shamanisme, Snorri Sturluson, Solhverv, Stednavn, Tabu, Tacitus, Ting (folkeforsamling), Træl, Valhal, Vaner, Vætte, Vølve, Vi (helligsted). Expand indeks (39 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Nordisk religion · Adam af Bremen og Ritualer i nordisk religion ·
Ahmad ibn Fadlan
Manuskriptside af ibn Fadlān. Ahmad ibn Fadlān ibn al-Abbās ibn Rāšid ibn Hammād (arabisk أحمد بن فضلان بن العباس بن راشد بن حماد) var en arabisk forfatter og rejsende der levede i begyndelsen af 10.
Ahmad ibn Fadlan og Nordisk religion · Ahmad ibn Fadlan og Ritualer i nordisk religion ·
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Nordisk religion · Arkæologi og Ritualer i nordisk religion ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Nordisk religion · Asgård og Ritualer i nordisk religion ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Nordisk religion · Beovulfkvadet og Ritualer i nordisk religion ·
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Blot og Nordisk religion · Blot og Ritualer i nordisk religion ·
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Bronzealder og Nordisk religion · Bronzealder og Ritualer i nordisk religion ·
Dødsrige
Et dødsrige, underverden eller skyggerige er, efter forskellige religiøse opfattelser, et sted, hvor sjæle eller legemer kommer hen efter døden.
Dødsrige og Nordisk religion · Dødsrige og Ritualer i nordisk religion ·
Divination
Divination (lat divinatio, "forudsigelse" fra divinare, "guddommelig inspiration") også kaldt varselstydning, er et religiøst ritual, hvis formål er at opnå information ved at tyde varsler eller kommunikation fra en overnaturlig agent.
Divination og Nordisk religion · Divination og Ritualer i nordisk religion ·
Djævel
Det tabte Paradis''. Hans Memlings fremstilling af djævelen. Djævelen, af græsk diabolos (.
Djævel og Nordisk religion · Djævel og Ritualer i nordisk religion ·
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Elverfolk og Nordisk religion · Elverfolk og Ritualer i nordisk religion ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Nordisk religion · Frej og Ritualer i nordisk religion ·
Frugtbarhedskult
Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.
Frugtbarhedskult og Nordisk religion · Frugtbarhedskult og Ritualer i nordisk religion ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske sprog og Nordisk religion · Germanske sprog og Ritualer i nordisk religion ·
Gode (præst)
En Gode (Oldnordisk: goði, flertal goðar. Fem. Goda, oldnordisk: Gyða) er den oldnordiske betegnelse for en præst og høvding.
Gode (præst) og Nordisk religion · Gode (præst) og Ritualer i nordisk religion ·
Gravhøj
Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P. Madsen 1890 En gravhøj er et fortidsminde og som regel fredet.
Gravhøj og Nordisk religion · Gravhøj og Ritualer i nordisk religion ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Gro Steinsland og Nordisk religion · Gro Steinsland og Ritualer i nordisk religion ·
Håkon den Gode
Håkon den Gode Adelstensfostre (Hákon Aðalsteinsfóstri) (ca. år 918 – 959) var Norges konge fra ca.
Håkon den Gode og Nordisk religion · Håkon den Gode og Ritualer i nordisk religion ·
Hørg
Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.
Hørg og Nordisk religion · Hørg og Ritualer i nordisk religion ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Heimskringla og Nordisk religion · Heimskringla og Ritualer i nordisk religion ·
Helleristning
Fra stenalderen: ''Bølarenen'', en rensdyrko i naturlig størrelse, 180 cm lang og 136 cm høj, opdaget i 1840’erne, Trøndelag. Hans A. Rosbach Galicien, Spanien. Helleristning af en kamel i Negevørkenen, Israel. NSW, Australien En helleristning (tidligere hælleristning fra svensk häll.
Helleristning og Nordisk religion · Helleristning og Ritualer i nordisk religion ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Nordisk religion · Hilda Ellis Davidson og Ritualer i nordisk religion ·
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Hov (helligsted) og Nordisk religion · Hov (helligsted) og Ritualer i nordisk religion ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jætte og Nordisk religion · Jætte og Ritualer i nordisk religion ·
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Jens Peter Schjødt og Nordisk religion · Jens Peter Schjødt og Ritualer i nordisk religion ·
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Jotunheim og Nordisk religion · Jotunheim og Ritualer i nordisk religion ·
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Jul og Nordisk religion · Jul og Ritualer i nordisk religion ·
Kilde (vand)
Eger ved Fichtelgebirge i Bayern. Et kildevæld eller kort kilde er et sted, hvor vandet naturligt løber fra grundvandet og ud af jordoverfladen.
Kilde (vand) og Nordisk religion · Kilde (vand) og Ritualer i nordisk religion ·
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i. Alt lige fra en simpel klassifikation af fænomener til mytologiske fortællinger bidrager på denne vis til en religions kosmologi.
Kosmologi (religion) og Nordisk religion · Kosmologi (religion) og Ritualer i nordisk religion ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Nordisk religion · Kristendom og Ritualer i nordisk religion ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk religion · Kristendommens indførelse i Norden og Ritualer i nordisk religion ·
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11. årh.) Kunst i vikingetiden er en samlebetegnelse for de kunstneriske stilarter, der blomstrede i Norden og de områder i Nordeuropa, hvor vikingerne bosatte sig fra slutningen af 8.
Kunst i vikingetiden og Nordisk religion · Kunst i vikingetiden og Ritualer i nordisk religion ·
Lejre
Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.
Lejre og Nordisk religion · Lejre og Ritualer i nordisk religion ·
Libation
Drikoffer på Elfenbenskysten. Libation (latin: libatio, græsk: leibein, "at hælde") eller drikoffer er et ritual, hvor væske indtages af deltagerne i ceremonien, eller hældes ud på et alter eller direkte på jorden, enten som offer til en gud eller ånd, eller til minde om en afdød eller forfædrene.
Libation og Nordisk religion · Libation og Ritualer i nordisk religion ·
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Margaret Clunies Ross og Nordisk religion · Margaret Clunies Ross og Ritualer i nordisk religion ·
Midgård (nordisk mytologi)
Midgård er i nordisk mytologi menneskenes verden.
Midgård (nordisk mytologi) og Nordisk religion · Midgård (nordisk mytologi) og Ritualer i nordisk religion ·
Morten Warmind
Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.
Morten Warmind og Nordisk religion · Morten Warmind og Ritualer i nordisk religion ·
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Nisse og Nordisk religion · Nisse og Ritualer i nordisk religion ·
Noaide
Samisk shaman, afbildning fra 18. Århundrede. Noaide, Noaidi eller Noaydde var en samisk shaman, en ritualleder i samisk religion.
Noaide og Nordisk religion · Noaide og Ritualer i nordisk religion ·
Nordboere
Nordboernes bosættelser i og umiddelbart efter vikingetiden (rødt og orange), inklusiv normanniske erobringer (gult). Områder uden bosættelser, hvori vikinger plyndrede eller handlede, er markeret med grønt. Nordboere kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag, som talte nordiske sprog og levede i Skandinavien og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8.
Nordboere og Nordisk religion · Nordboere og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Nordisk kosmologi og Nordisk religion · Nordisk kosmologi og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk mytologi og Nordisk religion · Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion ·
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Nordisk religion og Norne · Norne og Ritualer i nordisk religion ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Nordisk religion og Odin · Odin og Ritualer i nordisk religion ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Nordisk religion og Ofring · Ofring og Ritualer i nordisk religion ·
Overtro
Hestesko siges at bringe held - der er forskellige ideer om ophængningen. Det er gammel overtro, at et firkløver kan bringe held. Overtro er tro på magter og årsagssammenhænge, der falder udenfor videnskabens love, og mangler en fornuftig, "rationel" begrundelse.
Nordisk religion og Overtro · Overtro og Ritualer i nordisk religion ·
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Nordisk religion og Præst · Præst og Ritualer i nordisk religion ·
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Nordisk religion og Preben Meulengracht Sørensen · Preben Meulengracht Sørensen og Ritualer i nordisk religion ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Nordisk religion og Religion · Religion og Ritualer i nordisk religion ·
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Nordisk religion og Ritual · Ritual og Ritualer i nordisk religion ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Nordisk religion og Runealfabet · Ritualer i nordisk religion og Runealfabet ·
Runemagi
Futharken på Kylverstenen fra Gotland. Ca. 400 e.v.t. Runemagi betegner forestillinger om en religiøs eller magisk betydning af runetegnene.
Nordisk religion og Runemagi · Ritualer i nordisk religion og Runemagi ·
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Nordisk religion og Runesten · Ritualer i nordisk religion og Runesten ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Nordisk religion og Saga · Ritualer i nordisk religion og Saga ·
Samiske sprog
Traditionelle grænser for de samiske sprogområder. Kilde: Mikko Korhonen: ''Johdatus lapin kielen historiaan'' (1981), her hentet fra ODIN De samiske sprog er en gruppe uralske sprog, der tales af samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen (Rusland).
Nordisk religion og Samiske sprog · Ritualer i nordisk religion og Samiske sprog ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Nordisk religion og Sejd · Ritualer i nordisk religion og Sejd ·
Shamanisme
Kvindelig shaman, sandsynligvis fra khakas-folket i Rusland, fotograferet i 1908 af S. I. Borisov. Shamanisme er en verdensomspændende spirituel praksis, som har eksisteret over hele verden siden oldtiden.
Nordisk religion og Shamanisme · Ritualer i nordisk religion og Shamanisme ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Nordisk religion og Snorri Sturluson · Ritualer i nordisk religion og Snorri Sturluson ·
Solhverv
Årstider.'''N''' er nord for ækvator (fx Danmark).'''S''' er syd for ækvator. Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv.
Nordisk religion og Solhverv · Ritualer i nordisk religion og Solhverv ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Nordisk religion og Stednavn · Ritualer i nordisk religion og Stednavn ·
Tabu
Tabu er et ord, der dækker over forholdsregler og forbud (eks. ikke ryge, ikke tale højt, ikke bære våben).
Nordisk religion og Tabu · Ritualer i nordisk religion og Tabu ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Nordisk religion og Tacitus · Ritualer i nordisk religion og Tacitus ·
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Nordisk religion og Ting (folkeforsamling) · Ritualer i nordisk religion og Ting (folkeforsamling) ·
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Nordisk religion og Træl · Ritualer i nordisk religion og Træl ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Nordisk religion og Valhal · Ritualer i nordisk religion og Valhal ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Nordisk religion og Vaner · Ritualer i nordisk religion og Vaner ·
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Nordisk religion og Vætte · Ritualer i nordisk religion og Vætte ·
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Nordisk religion og Vølve · Ritualer i nordisk religion og Vølve ·
Vi (helligsted)
Vi (norrønt: vé, n.) var i den nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom.
Nordisk religion og Vi (helligsted) · Ritualer i nordisk religion og Vi (helligsted) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion
- Hvad de har til fælles Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion
- Ligheder mellem Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion
Sammenligning mellem Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion
Nordisk religion har 241 relationer, mens Ritualer i nordisk religion har 135. Da de har til fælles 69, den Jaccard indekset er 18.35% = 69 / (241 + 135).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: