Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Nordisk religion og Tyr (gud)
Nordisk religion og Tyr (gud) har 37 ting til fælles (i Unionpedia): Alter, Aser, Ældre Edda, Dåb, Djævel, Fenrisulven, Germania (Tacitus), Germanske mytologiske væsner, Germanske sprog, Helheim, Indoeuropæiske sprog, Jætte, Jupiter (gud), Kenning, Latin, Loke, Mars (gud), Midgårdsormen, Nordisk mytologi, Nordiske sprog, Norrønt, Odin, Ofring, Panteon, Ragnarok, Runealfabet, Runemagi, Snorri Sturluson, Stednavn, Tacitus, ..., Tekst, Ting (folkeforsamling), Tiveden, Vølvens spådom, Vi (helligsted), Vikingetid, Yngre Edda. Expand indeks (7 mere) »
Alter
Alteret i Københavns Domkirke, hvor Bertel Thorvaldsens Kristusfigur er placeret centralt. senrenæssancearbejde af Peder Jensen Kolding fra Kolding Et alter er en forhøjning, et ildsted eller et bord, der indgår i religiøse ritualer.
Alter og Nordisk religion · Alter og Tyr (gud) ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Nordisk religion · Aser og Tyr (gud) ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Nordisk religion · Ældre Edda og Tyr (gud) ·
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Dåb og Nordisk religion · Dåb og Tyr (gud) ·
Djævel
Det tabte Paradis''. Hans Memlings fremstilling af djævelen. Djævelen, af græsk diabolos (.
Djævel og Nordisk religion · Djævel og Tyr (gud) ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Nordisk religion · Fenrisulven og Tyr (gud) ·
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Germania (Tacitus) og Nordisk religion · Germania (Tacitus) og Tyr (gud) ·
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion · Germanske mytologiske væsner og Tyr (gud) ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske sprog og Nordisk religion · Germanske sprog og Tyr (gud) ·
Helheim
Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.
Helheim og Nordisk religion · Helheim og Tyr (gud) ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Indoeuropæiske sprog og Nordisk religion · Indoeuropæiske sprog og Tyr (gud) ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jætte og Nordisk religion · Jætte og Tyr (gud) ·
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Jupiter (gud) og Nordisk religion · Jupiter (gud) og Tyr (gud) ·
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Kenning og Nordisk religion · Kenning og Tyr (gud) ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Nordisk religion · Latin og Tyr (gud) ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Loke og Nordisk religion · Loke og Tyr (gud) ·
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Mars (gud) og Nordisk religion · Mars (gud) og Tyr (gud) ·
Midgårdsormen
Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.
Midgårdsormen og Nordisk religion · Midgårdsormen og Tyr (gud) ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk mytologi og Nordisk religion · Nordisk mytologi og Tyr (gud) ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Nordisk religion og Nordiske sprog · Nordiske sprog og Tyr (gud) ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Nordisk religion og Norrønt · Norrønt og Tyr (gud) ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Nordisk religion og Odin · Odin og Tyr (gud) ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Nordisk religion og Ofring · Ofring og Tyr (gud) ·
Panteon
Panteon er betegnelsen for alle guder og gudinder i en bestemt mytologi.
Nordisk religion og Panteon · Panteon og Tyr (gud) ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Nordisk religion og Ragnarok · Ragnarok og Tyr (gud) ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Nordisk religion og Runealfabet · Runealfabet og Tyr (gud) ·
Runemagi
Futharken på Kylverstenen fra Gotland. Ca. 400 e.v.t. Runemagi betegner forestillinger om en religiøs eller magisk betydning af runetegnene.
Nordisk religion og Runemagi · Runemagi og Tyr (gud) ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Nordisk religion og Snorri Sturluson · Snorri Sturluson og Tyr (gud) ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Nordisk religion og Stednavn · Stednavn og Tyr (gud) ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Nordisk religion og Tacitus · Tacitus og Tyr (gud) ·
Tekst
Tekst Tekst bliver i daglig tale tit identificeret med det medie, de fremstår i, og som sådan er begrebet en meget flertydig størrelse.
Nordisk religion og Tekst · Tekst og Tyr (gud) ·
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Nordisk religion og Ting (folkeforsamling) · Ting (folkeforsamling) og Tyr (gud) ·
Tiveden
Tivedens placering mellem søerne Vänern og Vättern Tiveden er et skovrigt bjergområde mellem de historiske svenske landskaber Västergötland og Närke.
Nordisk religion og Tiveden · Tiveden og Tyr (gud) ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Nordisk religion og Vølvens spådom · Tyr (gud) og Vølvens spådom ·
Vi (helligsted)
Vi (norrønt: vé, n.) var i den nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom.
Nordisk religion og Vi (helligsted) · Tyr (gud) og Vi (helligsted) ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Nordisk religion og Vikingetid · Tyr (gud) og Vikingetid ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Nordisk religion og Tyr (gud)
- Hvad de har til fælles Nordisk religion og Tyr (gud)
- Ligheder mellem Nordisk religion og Tyr (gud)
Sammenligning mellem Nordisk religion og Tyr (gud)
Nordisk religion har 241 relationer, mens Tyr (gud) har 108. Da de har til fælles 37, den Jaccard indekset er 10.60% = 37 / (241 + 108).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Nordisk religion og Tyr (gud). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
