Ligheder mellem Nordisk religion og Vikinger
Nordisk religion og Vikinger har 52 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Ahmad ibn Fadlan, Arkæologi, Asgård, Bersærkergang, Bronzealder, Dåb, Etymologi, Eurasien, Eyrbyggja Saga, Germanske folkeslag, Gravhøj, Harald Blåtand, Hejmdal, Hel (Lokes datter), Helheim, Helleristning, Jernalder, Keltere, Kristendommens indførelse i Norden, Kunst i vikingetiden, Latin, Morten Warmind, Nationalromantikken, Nibelungens Ring, Nordboere, Nordisk mytologi, Nordiske sprog, Norge, Norrønt, ..., Odin, Olaus Magnus, Olav Tryggvason, Preben Meulengracht Sørensen, Richard Wagner, Rigs vandring, Romantikken, Romerriget, Runealfabet, Runesten, Rusland, Saga, Saxo Grammaticus, Sjælland, Skalk, Skjald, Snorri Sturluson, Sverige, Ting (folkeforsamling), Træl, Västergötland, Vikingetid. Expand indeks (22 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Nordisk religion · Adam af Bremen og Vikinger ·
Ahmad ibn Fadlan
Manuskriptside af ibn Fadlān. Ahmad ibn Fadlān ibn al-Abbās ibn Rāšid ibn Hammād (arabisk أحمد بن فضلان بن العباس بن راشد بن حماد) var en arabisk forfatter og rejsende der levede i begyndelsen af 10.
Ahmad ibn Fadlan og Nordisk religion · Ahmad ibn Fadlan og Vikinger ·
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Nordisk religion · Arkæologi og Vikinger ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Nordisk religion · Asgård og Vikinger ·
Bersærkergang
livagtig genopførelse af bersærkergang. Bersærkergang er kendt fra vikingetiden og er betegnelsen for en tilstand, hvorunder en kriger (en bersærker) angriber sanseløst og vildt.
Bersærkergang og Nordisk religion · Bersærkergang og Vikinger ·
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Bronzealder og Nordisk religion · Bronzealder og Vikinger ·
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Dåb og Nordisk religion · Dåb og Vikinger ·
Etymologi
Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.
Etymologi og Nordisk religion · Etymologi og Vikinger ·
Eurasien
Eurasien Eurasien er betegnelsen på den sammenhængende landmasse Asien og Europa, som dominerer den østlige og nordlige halvklode og kan anses være et superkontinent, en del af superkontinentet Afrika-Eurasien.
Eurasien og Nordisk religion · Eurasien og Vikinger ·
Eyrbyggja Saga
Eyrbyggja Saga (Islandsk udtale: (13x13px lytte)) er en af de islandske sagaer; dens titel kan oversættes som Sagaen om beboerne på Øre.
Eyrbyggja Saga og Nordisk religion · Eyrbyggja Saga og Vikinger ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Germanske folkeslag og Nordisk religion · Germanske folkeslag og Vikinger ·
Gravhøj
Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P. Madsen 1890 En gravhøj er et fortidsminde og som regel fredet.
Gravhøj og Nordisk religion · Gravhøj og Vikinger ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Harald Blåtand og Nordisk religion · Harald Blåtand og Vikinger ·
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Hejmdal og Nordisk religion · Hejmdal og Vikinger ·
Hel (Lokes datter)
''Hel'' (1889) af Johannes Gehrts, afbildet med sin hund Garm. Hel er i nordisk mytologi dødsriget Hels herskerinde og datter af Loke og jættekvinden Angerboda.
Hel (Lokes datter) og Nordisk religion · Hel (Lokes datter) og Vikinger ·
Helheim
Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.
Helheim og Nordisk religion · Helheim og Vikinger ·
Helleristning
Fra stenalderen: ''Bølarenen'', en rensdyrko i naturlig størrelse, 180 cm lang og 136 cm høj, opdaget i 1840’erne, Trøndelag. Hans A. Rosbach Galicien, Spanien. Helleristning af en kamel i Negevørkenen, Israel. NSW, Australien En helleristning (tidligere hælleristning fra svensk häll.
Helleristning og Nordisk religion · Helleristning og Vikinger ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Jernalder og Nordisk religion · Jernalder og Vikinger ·
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Keltere og Nordisk religion · Keltere og Vikinger ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk religion · Kristendommens indførelse i Norden og Vikinger ·
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11. årh.) Kunst i vikingetiden er en samlebetegnelse for de kunstneriske stilarter, der blomstrede i Norden og de områder i Nordeuropa, hvor vikingerne bosatte sig fra slutningen af 8.
Kunst i vikingetiden og Nordisk religion · Kunst i vikingetiden og Vikinger ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Nordisk religion · Latin og Vikinger ·
Morten Warmind
Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.
Morten Warmind og Nordisk religion · Morten Warmind og Vikinger ·
Nationalromantikken
Nationalromantikken er en åndshistorisk retning.
Nationalromantikken og Nordisk religion · Nationalromantikken og Vikinger ·
Nibelungens Ring
Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.
Nibelungens Ring og Nordisk religion · Nibelungens Ring og Vikinger ·
Nordboere
Nordboernes bosættelser i og umiddelbart efter vikingetiden (rødt og orange), inklusiv normanniske erobringer (gult). Områder uden bosættelser, hvori vikinger plyndrede eller handlede, er markeret med grønt. Nordboere kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag, som talte nordiske sprog og levede i Skandinavien og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8.
Nordboere og Nordisk religion · Nordboere og Vikinger ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk mytologi og Nordisk religion · Nordisk mytologi og Vikinger ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Nordisk religion og Nordiske sprog · Nordiske sprog og Vikinger ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Nordisk religion og Norge · Norge og Vikinger ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Nordisk religion og Norrønt · Norrønt og Vikinger ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Nordisk religion og Odin · Odin og Vikinger ·
Olaus Magnus
Olaus Magnus (oktober 1490 i Östergötland i Sverige – 1. august 1557 i Rom) var en svensk gejstlig, etnolog og kartograf samt ærkebiskop i den romersk-katolske kirke.
Nordisk religion og Olaus Magnus · Olaus Magnus og Vikinger ·
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Nordisk religion og Olav Tryggvason · Olav Tryggvason og Vikinger ·
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Nordisk religion og Preben Meulengracht Sørensen · Preben Meulengracht Sørensen og Vikinger ·
Richard Wagner
Wilhelmine „Minna“ Planer; Portræt af Alexander von Otterstedt, 1835 Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn. Wilhelm Richard Wagner (født 22. maj 1813 i Leipzig, død 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent.
Nordisk religion og Richard Wagner · Richard Wagner og Vikinger ·
Rigs vandring
''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Nordisk religion og Rigs vandring · Rigs vandring og Vikinger ·
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Nordisk religion og Romantikken · Romantikken og Vikinger ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Nordisk religion og Romerriget · Romerriget og Vikinger ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Nordisk religion og Runealfabet · Runealfabet og Vikinger ·
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Nordisk religion og Runesten · Runesten og Vikinger ·
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Nordisk religion og Rusland · Rusland og Vikinger ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Nordisk religion og Saga · Saga og Vikinger ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Nordisk religion og Saxo Grammaticus · Saxo Grammaticus og Vikinger ·
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Nordisk religion og Sjælland · Sjælland og Vikinger ·
Skalk
Skalk er et dansk populærvidenskabeligt tidsskrift om arkæologi, historie og kulturhistorie, udgivet af den selvejende institution Wormianum.
Nordisk religion og Skalk · Skalk og Vikinger ·
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.
Nordisk religion og Skjald · Skjald og Vikinger ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Nordisk religion og Snorri Sturluson · Snorri Sturluson og Vikinger ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Nordisk religion og Sverige · Sverige og Vikinger ·
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Nordisk religion og Ting (folkeforsamling) · Ting (folkeforsamling) og Vikinger ·
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Nordisk religion og Træl · Træl og Vikinger ·
Västergötland
Västergötland er en historisk provins (landskap) i det sydvestlige Sverige og er en del af Västra Götalands län.
Nordisk religion og Västergötland · Västergötland og Vikinger ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Nordisk religion og Vikinger
- Hvad de har til fælles Nordisk religion og Vikinger
- Ligheder mellem Nordisk religion og Vikinger
Sammenligning mellem Nordisk religion og Vikinger
Nordisk religion har 241 relationer, mens Vikinger har 645. Da de har til fælles 52, den Jaccard indekset er 5.87% = 52 / (241 + 645).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Nordisk religion og Vikinger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: