Ligheder mellem Norges regenter og Slaget ved Stiklestad
Norges regenter og Slaget ved Stiklestad har 7 ting til fælles (i Unionpedia): Håkon jarl, Knud den Store, Nidaros, Norge, Olav den Hellige, Snorri Sturluson, 29. juli.
Håkon jarl
Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.
Håkon jarl og Norges regenter · Håkon jarl og Slaget ved Stiklestad ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Norges regenter · Knud den Store og Slaget ved Stiklestad ·
Nidaros
Nidaros er det historiske navn for byen Trondheim, samt navnet på både det katolske bispedømme, der var Norges ærkebispedømme før 1537, og det lutherske bispedømme i Trøndelagen siden 1537.
Nidaros og Norges regenter · Nidaros og Slaget ved Stiklestad ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norge og Norges regenter · Norge og Slaget ved Stiklestad ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Norges regenter og Olav den Hellige · Olav den Hellige og Slaget ved Stiklestad ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Norges regenter og Snorri Sturluson · Slaget ved Stiklestad og Snorri Sturluson ·
29. juli
29.
29. juli og Norges regenter · 29. juli og Slaget ved Stiklestad ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Norges regenter og Slaget ved Stiklestad
- Hvad de har til fælles Norges regenter og Slaget ved Stiklestad
- Ligheder mellem Norges regenter og Slaget ved Stiklestad
Sammenligning mellem Norges regenter og Slaget ved Stiklestad
Norges regenter har 371 relationer, mens Slaget ved Stiklestad har 33. Da de har til fælles 7, den Jaccard indekset er 1.73% = 7 / (371 + 33).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Norges regenter og Slaget ved Stiklestad. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: